Hr. Mand er helt vildt uretfærdig.

Som jeg har nævnt flere gange, så har vi ret meget græs her på gården, som naturligvis jævnligt skal holdes nede.
Selvom Hr. Mand aldrig har bedt mig om at slå græsset, så finder jeg alligevel engang i mellem på at gøre det. Jeg arbejder jo trods alt som regel herhjemme, og har jo mere tiden til at gøre den slags.

Lige når jeg går i gang, så tænker jeg, at det da nok også bliver meget hyggeligt sådan at bruge et par timer ude i solskinnet, høre fuglene synge, osv.

1

Det er jo også mest fair, at jeg tager min tørn, tænker jeg.

Jeg er glad for at jeg er sådan en god kæreste, der ikke deler ting op i mande og damearbejde og bare lader Hr. Mand klarer alle opgaverne.

Efter en times tid, hvor mit hår har hængt fast i samtlige grene under det 8000 træer vi har (hvor græsset naturligvis også skal slås inden under), jeg har fået det for varmt, der er fluer overalt, og måske har jeg også været så heldig at køre over et par hundelorte der havde gemt sig i græsset, så har mit humør dog ændret sig lidt. Ja, man kan faktisk godt fristes til at sige, at det der med at slå græs, det ikke rigtigt er noget der bringer indre glæde og ro frem i mig …

3

…nogen må selvfølgelig tage skylden og ansvaret for at jeg nu går rundt og har fået hele mit liv ødelagt, og fingrene kan jo kun pege på én person. Det er naturligvis Hr. Mand.

2

Nu tænker du måske nok, at det da ikke rigtigt kan være hans skyld at det er irriterende at slå græs. Men det er det.
Ikke fordi han tvinger mig til at slå græs, men fordi han i sin tid flyttede herned hvor der var sådan en stor græsplæne. Og fordi han er væk på arbejde 12 timer om dagen og derfor får mig til at føle at jeg hellere må hjælpe til med at slå græsset. Og fordi det er et mandearbejde, og han ved det godt, og derfor kunne han da for pokker have låst plæneklipperen inde et sted hvor jeg ikke kunne finde den.
Den skiderik.
Det store røvhul.
Det skal han naturligvis straffes for …

5

…altså, det er jo ikke fordi vi havde aftalt, at jeg skulle lave pandekager, men så kan han i hvert fald lære det.

I tilfælde af, at Hr. Mand ikke har modtaget mine telepatiske beskeder om hvor stort et røvhul han er, i bilen på vej hjem fra arbejde, så sørger jeg for at tage opstilling ude i haven når han kommer hjem. Så han kan se græsplænen og undskylde for at være sådan et røvhul der bare stiller plæneklipperen inde i stalden bag alle mulige ting, så jeg nemt kan se den, og dermed bliver nødt til at slå græsset …
6

…og så kommer han bare valsende, der. Som om ingenting er galt
7

6

8

6

9

…og ved i hvad? Det gider jeg faktisk slet ikke at svare ham på. Hvis han ikke selv kan regne ud at jeg er sur over at han er sådan en skiderik der ikke har sat plæneklipperen bag lås og slå, har sørget for at vejret ikke var så varmt så jeg kom til at svede sådan over at lave et stykke arbejde der egentlig er et mandearbejde, har puttet en masse fluer ind i haven og i øvrigt købt en gård med en hel masse græs til, så er han jo ikke bare en skiderik, så er han jo også dum.

Men én ting skal han dog have at vide:

10

Så kan han måske lære at gemme plæneklipperen langt væk, sørge for koldere vejr, selv lave alt det dumme mandearbejde, holde fluerne væk, få hundene til at skide på steder hvor jeg ikke kunne tænkes at færdes og så i øvrigt lade være med at være så dum og uretfærdig.

FØLG LIVE FRA LOLLAND: FACEBOOK & INSTAGRAM

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

28 thoughts on “Hr. Mand er helt vildt uretfærdig.

  1. Laika

    Engang havde jeg det samme problem (vores grund var 5000 kvm) med at slå græs, men så fik jeg fuldtidsarbejde og arbejdede også om lørdagen. Så overtog min mand græsslåningen og vupti havde vi en plæneklippertraktor. Det kan varmt anbefales 😀

    Reply
    1. Live fra Lolland Post author

      Hahaha! God løsning! Jeg arbejder også tit om lørdagen, eller i weekenden generelt (det er jo en af glæderne ved at være selvstændig 😉 ), men det er som om at det der med at sidde og tegne, det nok ikke er helt ligeså hårdt som at slå græs, så min samvittighed holder nok ikke til at lade plæneklipperen helt stå 😉

      Reply
  2. Thea

    Årh det her indlæg er hylende morsom! Den fik mig til at grine – højt!

    Dine indlæg giver mig altid et smil på læberne! Du har en skøn humor 😀

    Reply
  3. Nanna

    Elsker dine tegninger! De bringer altid et stort smil og et grin frem, når man har haft en nederen dag i skolen. Og jeg kan 100% sætte mig ind i den urimelighed man til tider udsætter andre for, hvilket også er skide skægt. Tusind tak for de utallige humøropløftninger! Mvh Nanna C, 19 år

    Reply
    1. Live fra Lolland Post author

      Årh, for helvede, hvor er du sød! Mange, mange tak!! Når man har haft en lortedag (som jeg havde i mandags da jeg skulle slå græs), så hjælper det altså også gevaldigt på humøret at læse kommentarer som dine 😀 Tak for den!

      Reply
  4. Skalotteløg

    Hold nu kæft, for en odder, ham der Hr. Mand er! Det siger sgu da sig selv. Og det bliver da overhovedet ikk bedre af, at han er glad og velfriseret! Du skulle have tvunget HAM til at lave pandekager. (PS, sikker på, der ikke er en spætte i reden? ;))

    Reply
    1. Live fra Lolland Post author

      Hahaha!! Det er ikke engang løgn! (Han havde sikkert gjort det, hvis jeg havde bedt ham om det) 😀 😀 Med ‘spætte i reden’ er det så håret på tegningerne du hentyder til, eller om der skulle være en slags familieforøgelse på vej? Hvis det er det sidste, så er svaret nej. Hvis det er det første, så kan der ind imellem godt gå et par dage mellem jeg får børstet håret, så hvem ved hvad der gemmer sig derinde?!? 😀 😀

      Reply
  5. Marianne

    Ej, nu dør jeg alså……det er ikke til at holde ud, hvor morsomt det er. Sidder helt alene hjemme (ungerne er til fodbold) og griner højlydt, mens hundene kikker mærkeligt på mig.

    Reply
    1. Live fra Lolland Post author

      Hahaha! Hvor skønt! Mine hunde kiggede også underligt på mig da jeg tegnede den 😉

      Reply
  6. BestBoj

    Jeg kan afsløre en hemmelighed så kvinder åbenbart ikke ved.
    Mænd ( læs:Alle mænd) kan slet IKKE læse tanker/telepatiske beskeder og har aldrig kunnet det.
    En sjælden gang kan vi være heldige og gætte rigtigt :-), men det gør os ikke til tankelæsere.

    Reply
  7. Pingback: Min yndlingsblok | Bonderøv'inden

  8. Pingback: Året der gik på Lolland | Live fra Lolland

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *