Så hvad gør vi nu?

7 (2)

Jeg skal jo virkelig ikke klage. Jeg mener det. Det skal jeg ikke. Jeg har en dejlig kæreste, 4 dejlige hunde, en stor gård og jeg kan få lov til at leve af det jeg elsker allermest. Så jeg skal virkelig ikke klage. Jeg mener det. Det skal jeg ikke.

I sidste uge fandt jeg ud af at 2015 heller ikke var året hvor jeg blev nomineret til en Pingpris. Jeg havde sådan set heller ikke forventet at blive det, men den svier alligevel lidt. Bare lidt. Ikke sådan av-av, men bare lidt.

Jeg er jo ved at skrive og tegne min næste bog. Som jeg satsede stærkt på at udgive selv til efteråret, uden hjælp fra nogen. Eller, det vil sige, at det var ikke det jeg satsede på. Jeg satsede faktisk (meget optimistisk!) på at få et arbejdslegat fra Statens Kunstfond der kunne give mig en måned eller to fri til at gøre bogen færdig, og samtidig også betale en del af trykkeri-regningen til bogen. Det var et longshot, og jeg vidste det godt. Og i dag fik jeg afslag.
Afslaget betyder enten at jeg selv dække alle omkostningerne ved bogen (hvilket er fair nok, det er jo også mig selv der får overskuddet, men i det oplag jeg gerne vil have den trykt i, så er der bare ikke råd til det), starte endnu et crowdfundingprojekt og have herredårlig samvittighed igen hvis bogen igen bliver forsinket, eller jeg skal til at banke på hos nogle forlag. Problemet med det der med at banke på hos forlagene er, at det er lige så meget et longshot som støtten fra Statens Kunstfond og vil højst sandsynligvis betyde at de vil redigere bogen til døde (for at få den til at sælge bedre, de ved jo hvad der sælger. Men jeg vil bare gerne sælge mine ting til dem der godt kan lide mine ting. Giver det mening?)

Så jeg er lidt lost i dag. Ville så gerne arbejde videre med bogen, men selvom afslaget var forventet, så gav mailen mig alligevel en lidt tom fornemmelse. Kom endelig gerne med råd, hvis I har nogen. For jeg kan simpelthen ikke finde på noget.

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

8 thoughts on “Så hvad gør vi nu?

  1. Jennifer

    Avs! Hvad med endnu en omgang crowdfunding, men uden dårlig samvittighed, fordi vi jo alle sammen godt ved, at gode ting tager tid og at du er værd at vente på? :) Du kan jo bare være ærlig i teksten og skrive, at du håber på at få den færdigt i efteråret, men intet kan love, fordi du vil sikre dig, at det bliver så godt som muligt.

    Reply
  2. Cityprinsessen

    Ved du godt at du kan selvudgive på saxo.com på publisher? De blander sig ikke i noget som helst, du må gerne sælge din bog på flere platforme, det koster ikke noget at lægge bogen på deres platform, de vil kun have penge, når du har solgt og det er ikke særligt meget. Du kan bestille books on demand. Sårh….what’s NOT to LIKE

    Reply
    1. Live fra Lolland Post author

      Hehe, det er en mulighed jeg også undersøgte ved sidste bog. Men det er en dyr ting. Min e-bog har jeg haft til salg hos Saxo, og det har sådan set også været fint nok, men e-bøger sælger bare ikke så godt som andre bøger. Sidst udgav jeg (selv) knapt 400 fysiske eksemplar og der er under ti tilbage, så det er ikke fordi det er et problem for mig at sælge bøgerne, det gør jeg dog bare selv i min egen e-butik så Saxo ikke tager 30% af prisen, men problemet er at denne gang skal der trykkes ca. 1000 eksemplar og det koster et eller andet sted mellem 25.000 og 30.000 kr. hos et trykkeri. At få lavet books on demand har en sindssyg høj kostpris i forhold til at få trykt et stort oplag, og da jeg også har bøger til salg hos alle mulige fysiske boghandlere kan jeg ikke bruge den metode. Metoden er fin nok hvis man nu tænker at man måske i alt kunne sælge 25-50 bøger eller noget i den stil, men i det omfang mine bøger bliver solgt i, så virker Print on Demand ikke.

      Reply
  3. Christina

    Hmm jeg tænker at du har lidt “i ryggen”, nu hvor du har en populær blog, en bog der allerede solgte og foredrag, så du kan nemmere få foden indenfor hos diverse forlag. Men ja…de redigerer…og de redigerer alle mulige detaljer, som man ikke selv ville tænke over – også i tegninger -.- (har prøvet det). Jeg er helt enig med Jennifer – drop den dårlige samvittighed^^ Du er jo ærlig og ligetil, så tror ikke der er nogen sure miner.

    Reply
  4. Line Boye

    Ja, jeg vil altså også lige gø lidt med her. Jeg blev hverken sur eller noget som helst over at du blev forsinket med din bog. De fleste mennesker har forståelse for at godt arbejde og kreativt arbejde tager sin tid. Enten kan du sige du regner med at have den færdig til efteråret og så at den måske bliver udsat (oghvaså). Eller du kan sige foråret og dermed øge din chance for at overraske læserne positivt.

    .. Men helt ærligt. Jeg venter gerne længe på noget fra dig <3 kram herfra.

    Reply
  5. Mette

    Hvorfor ikke prøve at tale med nogle forlag, sådan som du selv er inde på? Hvis de vil lave for meget om på dit materiale, kan du jo altid takke nej. Men der sker jo intet ved lige at have en føler ude :-)

    Reply
  6. Cc

    Prøv at kontakte Peer Louis Aarestrup (jep oldebarn af Emil Aarestrup). Han sidder i forfatterværkstedet i Spinderihallerne i Vejle, som er et hus for iværksætteri og designdrebet innovation. Han har selv kæmpet sig vej op som forfatter og hjælper nu andre. I Spinderihallerne er sparring apha og omega. Så hiv endelig fat i ham. Du kan enten finde ham på facebook eller via Spinderihallernes hjemmeside.

    Reply
  7. Maja

    Kender du til Augustinus-fonden? De støtter bl.a. kunstneriske formål; jeg ved ikke, hvor lang ansøgningsperioden er, men det er et forsøg værd? Det største pøj pøj med det, jeg glæder mig til at læse mere :)

    Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *