om manglende strøm

Den anden dag lærte jeg 3 meget vigtige ting!

1: Hvis man tænde for mange elektriske ting af gangen, så springer der en sikring.
2: Boksen til at skifte sikringerne sidder på vores møg-uhyggelige loft hvor jeg, indtil sikringen sprang, kun har været 2 gange.
3: …jeg kan ikke finde ud af at skifte sikringer.

Det viser sig, at jeg er mere glad for strøm end jeg ellers normalt lige går og tænker over. Det viser sig også, at Hr. Mand kan have ret når han siger, at jeg er lidt ‘speciel’ (eller ‘spejlblank’, som han kalder det).
Efter 3 (!) ture op på verdens mest nedren loft gik det op for mig, at der var noget helt galt med den der boks oppe på loftet, og jeg var nødt til at vente til Hr. Mand kom hjem med at finde en løsning. Nu havde jeg prøvet at skifte sikringen, og det havde overhovedet ikke hjulpet, så hvad vi skulle gøre vidste jeg ikke. Men jeg var godt klar over, at der nok skulle sådan en ny boks op, og jeg var også meget bange for hvad den slags ville koste, men det ville Hr. Mand jo nok kunne finde ud af når han kom hjem… imens ville jeg bare fordrive ventetiden til han landede på gården. Men det viste sig at være sværere end som så…

strøm strøm1
…for det viser sig, at de fleste af de ting der er sjove, de skal bruge det der satans strøm. Så til sidst gave jeg op, fandt en lommelygte og satte mig i sengen, hvor jeg forsøgte at underholde hundene…
strøm4

… indtil lommelygten løb helt tør for batteri.
strøm6
… og pludselig virkede det hele meget håbløst …

strøm7

.. så jeg besluttede mig for bare at lægge mig i sengen. Og håbe på at finde en eller anden form for trøst midt i al elendigheden …

strøm8

men jo mere jeg lå ned, jo mere håbløst virkede det hele. Hvordan skulle vi få råd til mad og olie til varmen, hvis vi skulle have sådan en ny strøm-boks? Sådan en var sikkert helt vildt dyr.. og hvis det nu var alt for dyr, kunne vi så aldrig få strøm igen? Hvordan skulle jeg så kunne lave mine skoleting? De skal jo afleveres på nettet. Måske kunne jeg få en aftale om at sende mine afleveringer ind på papir. Årh, hvor besværligt livet ville blive! Og hvad skulle man egentlig vælge, hvis det var? Varme eller strøm? Jeg havde ikke svaret. Det var en beslutning Hr. Mand måtte tage.
Faktisk, så lå jeg der og blev rigtigt led og ked af det hele.. og normalt bliver jeg rigtigt glad når jeg kan høre at Hr. Mand kommer hjem, men den dag var det som om al livslysten var blevet suget ud af mig …

strøm9

…men Hr. Mand virkede slet ikke som om livslysten var blevet suget ud af ham. Han løb bare op på loftet for at kigge på boksen. Imens ventede jeg nede i køkkenet for at vente på dommen over HVOR hård vinteren ville blive ..

strøm10

men pludseligt blev alt lyset tændt! Det var som et mirakel! og det var ikke engang jul mere!

strøm18

Det viser sig nemlig, at det ikke bare er vigtigt at skifte en sikringen. Det er åbenbart også vigtigt, at det er den rigtige sikring man skifter.

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

18 thoughts on “om manglende strøm

  1. Camilla

    Fantastisk! Han er altså helt sikkert en superhelt, ham din mand :)

    Herhjemme ringer vi så til den søde udlejer når strømmen går (som er en lille storrygende dame i 60-års alderen), fordi vi ikke kunne finde den pokkers sikringsboks… Da vi endelig har fået gjort os forståelige på ubehjælpeligt spansk i døren, træder hun ind i lejligheden, lukker døren bag sig og spørger om den kæmpe åbne boks, der fylder det meste af væggen bag døren (lige ved siden af hvor vi hver dag hænger vores jakker op) var det vi ledte efter??
    Ja….Det var den… Tak…

    Suk… 😀

  2. Ducky

    Som mørkeræd et jeg dybt taknemmelig for at bo lige op ad en gadelygte, så bliver her aldrig rigtig mørkt. Håber dælme ikke går på hele Øbro.

  3. Lene Elnegaard

    Du får mig til at grine HVER dag, Kristina! Tak – af hjertet tak. Den dag, for snart længe siden, hvor jeg fandt din blog – det´ var en god dag…

    Kh Lene

    1. admin Post author

      Årh, hvor er du sød! Dejligt at du har fulgt med længe. Og at du stadig gør det! Rigtig god weekend til dig!

  4. Sarah

    For filan da… Nu (eller for 13 minutter siden) kom jeg til at grine meget højt. Så vågnede datteren inde ved siden af og skulle trøstes. Nå men det var det værd. Jeg bider lige i en pude mens jeg læser videre… (Min bloglovin-app og fjæsbog har været død i halvanden uge!!! Eller død og død, jeg fuckede op i iPad’en og kunne ikke opdatere og det er jo mega besværligt at gå ind og kigge på blog’sne hver for sig på hvor sin internetside. Suk. Livet kan være ret besværligt nogen gange. Så nu skal jeg lige opdateres….) Nøj en lang parentes jeg fik lavet der. Og hvor var den dog ligegyldig…. Nå. Roger. Over and out.

  5. Karno

    Genialt…jeg indkasserede flere undrende blikke fra min mand fordi jeg sad og klukkede af grin over den her serie. :-) Tænker ikke han ville finde den så sjov som mig da vi selv har kæmpet en kamp med relæet i dag midt under madlavningen. Det viste sig at opvaskeren ikke kan kører samtidig med ovnen og en kogeplade. Så lærte vi så det tre år efter vi flyttede ind :-)

    1. admin Post author

      Hahaha! Sådan er det også i vores køkken. Bortset fra at vi ikke har en opvaskemaskine. Eller en ovn. Nu er jeg deprimeret.

Comments are closed.