Om ‘konstruktiv kritik’

For et stykke tid siden lavede jeg jo det der indlæg om den depression jeg havde haft. Det var vanvittigt grænseoverskridende, og jeg frygtede at jeg ville blive høvlet ned af negative kommentarer om at piller er dumme, at jeg skulle tage mig sammen, osv.
Men det blev jeg ikke. I stedet var I alle sammen skide søde, jeg fik mange søde kommentarer og mails fra jer, og satte virkelig meget pris på det.
Indlægget er blevet delt mange gange, og jeg gætter på at det er sådan det startede. Den ene negative kommentar der kom i sidste uge, som gjorde mig i dårligt humør 3 dage efter. Den hed noget med “Det her indlæg er virkelig meget inspireret af Hyperbole. Det er lidt ærgerligt. :)”. Ja. Smiley. For det ved vi jo godt redder hele vores dag.

For det første, så føles den slags ‘konstruktive kritik’ (ja, det kalder vi det bare, ikke. Smiley) nogenlunde som at få sprøjtet 10000 liter kold vand i hovedet, samtidig med at nogen kaster tomater efter en …
hit6og så får man øje på den. Smileyen.
hit7Men hov! Hvad er den af? Hjælper smileyen slet ikke? Gør den ikke automatisk alle i bedre humør?!?
hit8Nej. Så bare undlad den næste gang.

For at prøve at sætte det lidt i perspektiv, så lade os sige at S, som lagde kommentaren, måske havde et job (for uanset hvordan man vender og drejer den, så er bloggen jo på et eller andet plan mit job) hvor hun på et møde skulle præsentere sin en idé som hun havde lagt hele sin sjæl i. Og så kommer først kritikken.
hit9Men så smiler man bare. Og så skulle alt jo blive bedre.
hit10Men det gjorde man jo
hit11

Nu har jeg for det første aldrig lagt skjul på at mine tegninger er meget inspireret af Hyperbole, og jeg ved også godt at der var ting i netop det indlæg der mindede utroligt meget om Hyperboles depressions-indlæg.
Jeg selv tænkte først over dem da jeg havde tegnet indlægget færdigt, men tænkte egentlig ikke så meget over det, for har efterhånden lært, at der er mange lighedspunkter mellem 1000 menneskers depressioner, og jeg kunne egentlig ikke se hvorfor jeg enten skulle opdigte ting der ikke var som de havde været da jeg var deprimeret, eller undlade nogle af de ting der havde fyldt mest i min depression, bare for at det ikke skulle minde om noget andre havde tegnet før. Og det svarede jeg så tilbage til kommentaren, sammen med en linie (eller 100) om at jeg synes det var ærgerligt, at det var den eneste tanke hun havde lyst til at dele om emnet. Hun svarede aldrig tilbage. Sådan er det som regel også med dem der lægger en enkelt negativ kommentar, det er som regel sådan lidt hit ‘n’ run.

Jeg ved ikke om kommentaren gjorde så ondt fordi det lige præcis var det indlæg hun valgte at smide den efter, som beskrev en så nederen periode i mit liv, at jeg hellere ville æde min egen arm uden bedøvelse end at skulle opleve det igen. Eller om det var fordi hun så det som noget der skulle underholde hende, men ikke levede op til forventningen og derfor måtte hun lige lade sådan en lille stinker sive. Jeg ved det ikke, men jeg tror egentlig mest fordi hendes kommentar lød som om at hun troede det bare lige var noget jeg havde lavet for sjov. Som om jeg havde tænkt at det der depressionsindlæg Hyperbole havde lavet da var vældigt populært, så sådan et ville jeg da også lige lave. Men den ramte så meget hårdere end nogen anden kommentar jeg har fået før, og de næste 3 dage havde jeg mange diskussioner med mig selv
hit1hit2hit4hit5Indtil jeg så kom frem til, at det nok var nemmere at tegne mine frustrationer ud.

Det jeg egentlig mest prøver at sige er, når nu du besøger en side der leverer ganske gratis underholdning til dig, og du tænker “Næh, hov. Der var lige noget der jeg kunne sige noget surt om”, så prøv lige at vend den om. Prøv at tænk efter hvordan du ville have det hvis nogen kom og sagde det samme til dig om dit arbejde. Overvej så om det måske egentlig er lidt spild af tid at lægge kommentaren. Og hvis du så endelig beslutter dig for at gøre det, så lad for fanden da være med at pakke den ind i en smiley. Det er simpelthen for luset.




FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

46 thoughts on “Om ‘konstruktiv kritik’

  1. Ninna

    Gid man kunne fokusere på de 10 gode ting der sker i stedet for at hænge fast i én dårlig. Men jeg kan godt forstå det. Og hold op, hvor er det en sær logik at tro, at en blogger vil åbne op om sin depression af populistiske årsager. Jeg håber du kan ryste den dumme kommentar med den malplacerede smiley af dig – for vi er nogle der virkelig godt kan lide din blog, og slet ikke anede hvad/hvem hyperbole var før dette indlæg 😉

    Reply
    1. admin Post author

      Hahaha, ja, det virkede også helt blæst. Jeg ved heller ikke om det var det hun troede, men det lød bare sådan lidt som om hun synes, at nu havde hun ‘afsløret’ mig. Men er glad for at du nu har opdaget Hyperbole. Hun er helt fantastisk. Du kommer aldrig tilbage hertil når du først har set hvor sejt man i virkeligheden kan tegne 😀

      Reply
  2. Kira

    Der skal så lidt negativitet til at få én ned med nakken, når man lægger sin person ud til alle. Selvom det er en risiko, man ved man tager, gør det ikke mindre ondt.
    Måske var det heller ikke liiiiiige indlægget at kommentere, eller diskutere, originalitet på.

    Jeg synes stadig det er helt utroligt modigt at skrive (og tegne) om sin depression, så alle kan læse det. Jeg er ikke sikker på at jeg ville turde det samme.

    Reply
    1. admin Post author

      Årh, tak søde, seje Kira.
      Altså, igen, det er jo ikke fordi jeg sådan går og skjuler at mine tegninger er meget inspireret af Hyperbole, så jeg er nok også på den der med at det måske ikke var det mest velvalgte indlæg at smide kommentaren efter.

      Reply
  3. Marie

    Der er virkelig nogen derude, der aldrig har mødt modgang. De vil aldrig fatte det. Jeg mistede venner på min første og dybeste depression. I bund og grund fordi det var ubelejligt for dem, tror jeg. Ord kan gøre ondt. Heldigvis er der flest at de hjertevarmende til dig på det indlæg!

    Reply
    1. admin Post author

      Jeg tror at du har ret i det der med at det kan være ‘ubelejligt’. Og så tror jeg også i virkeligheden, at det er noget der er meget akavet for mange mennesker at tale om. Men du har helt ret, som regel er det ofte nogen der ikke selv har mødt modgang der ikke ved hvad de skal sige hvis man kommer og siger, at der er noget galt.

      Reply
  4. Line

    Jeg forstår godt at den ene negative kommentar går dig på – jeg kender kun alt for godt hvordan de negative ting nogle gange kan overskygge de positive ting, desværre. Derfor vil jeg for en gang skyld kommentere, og fortælle dig at jeg syntes at det var utrolig modigt at du valgte at offentliggøre det at du har haft en depression! Jeg er imponeret – jeg tør ikke engang fortælle hele min familie det, og slet ikke min omgangskreds. Så fortsæt med at blogge om lige præcis det du har lyst til på lige præcis den måde du har lyst til at gøre det på – du gør det nemlig skide godt!

    Reply
    1. admin Post author

      Uh, det gør mig trist at læse at du ikke kan dele det med nogen. Det gjorde jeg heller ikke længe, det var forfærdeligt. Jeg fortalte det først rigtigt da jeg havde været hos lægen, jeg ved ikke, det var ligesom om det var en kæmpe lettelse at gå ud deroppe fra, for selvom det var nederen at få af vide at man faktisk var mega deprimeret, så var det rart at der skete noget og man ikke bare trådte rundt i det samme. Og så rignede jeg til min mor og græd og græd og græd. Jeg håber du også finder mod til at fortælle det til menneskerne i dit liv. Det gør det meget nemmere at håndtere depressionen i hverdagen, synes jeg.

      Stor krammer til dig! Og en rigtig smiley. Håber du også får det bedre.

      KH
      Kristina

      Reply
  5. Carry My Style

    Jeg kan godt forstå dine følelser omkring noget så følsomt som at tegne/skrive om din depressionsperiode – plus det er jo altid noget af det mest grænseoverskridende i sig selv at være kreativ. Det synes jeg mange mennesker glemmer. Det kræver mod og synes det her indlæg er super godt, fordi du fint beskriver de negative tanker med djævlen der siger: “Selv din depression er uorginal”, hehe.. Og ja, mener man noget, så mener man det – istedet for de smileys på uheldige steder.

    Reply
    1. admin Post author

      Hahaha. Ja, der er altså heller ikke noget værre end at være uoriginal i sin depression 😉 Og vi er helt enige. Man skal stå ved sin mening hvis man vil smide den. Ikke pakke den ind i smileys i et forsøg på at se ud som et bedre menneske.

      Reply
  6. Kirsten

    Du beskriver virkelig den her problemstilling helt perfekt. Det er utroligt som nogle mennesker mener, at de er berettiget til at lufte deres negative tanker om andre mennesker blot fordi de har lyst og mulighed. Det er imponerende så fint og stilfærdigt du beskriver forløbet og dine tanker omkring det, det gør virkelig at din pointe rammer så direkte. Jeg håber, at det her indlæg kommer endnu længere omkring end det andet og at folk som hende med kommentaren tænker over det.

    Reply
    1. admin Post author

      Mange tak for din fine kommentar.

      Ja, det er mere den der med at føle at personen har siddet og ledt efter et eller andet negativt at komme med, og så endelig fandt noget. Hvis hun nu f.eks. var uenig i min beslutning om at få medicin eller noget der var relateret til indholdet af indlægget, så helt fair. Men det andet, det virkede bare for dumt.

      Reply
  7. julie lillegaard

    Jeg synes personligt, dit depressions-indlæg var det fineste og modigste, jeg længe har set. Jeg kan godt forstå, sådan en kommentar kradser. Jeg håber, du fremover hurtigere vil komme til den konklusion, at det er afsenderen af kommentaren, den er gal med, og ikke dit indlæg. Eller, mest af alt håber jeg, du fremover vil blive sparet for den slags unødvendige “klager”. Det er svært at se, hvad der driver folk til at klage over ydelserne på en blog, de ikke er tvunget til at læse og ikke har betalt for, og jeg håber, dette indlæg giver stof til eftertanke for folk, som kunne finde på den slags.

    Reply
    1. admin Post author

      Mange tak, Julie.

      Ja, sådan har jeg det også lidt i virkeligheden. Er kommentaren virkelig konstruktiv, så kom med den, men hvis du bare føler at jeg ikke lige levede op til hvad du forventede at finde på min blog, som du helt frivilligt kan lukke ned for anytime, så bare lad være, for det gør hverken dit eller mit liv bedre eller federe at fortælle eller høre den. Jeg er vildt glad for at se på alle jeres kommentarer, at vi ligesom alle er enige om at det er stilen fremover 😉 Måske skulle jeg sætte det op som en regel ude i siden af bloggen 😉

      Reply
  8. Jonna

    Jeg eeeeeeeeeelsker din illustration af smiley-brugen – håber den bliver verdenskendt! Du er sej og vildt dygtig!!!!

    Reply
  9. M

    Læste hyperbole way back when. Og læste dit “depressions-indlæg”. Og må indrømme at det eneste jeg tænkte i havde til fælles var, at i er skide modige. Og så læste jeg det her indlæg…og kom til at tænke du er modigere. Hun er amerikaner, hvor det er noget mere “tilladt” ikke at være psykisk på toppen og så kunne hun høste millioner af likes på at dele hendes oplevelse. Men du….du gjorde det på dansk….i Danmark….med dansk humor……til danske jantelovsfølgende, fordømmende mennesker – og det er SÅ sejt!! Og der sidder med garanti mennesker derude, der, efter at have læst dit danske (og som altid hyggeligt tegnet) indlæg, føler sig mindre alene – hvor mange kan påstå de gør noget så stort for andre? Det kan du – og tak for det.

    Reply
    1. admin Post author

      Årh, M. Jeg fik helt tårer i øjnene (tag dig ikke af det, Hr. Mand siger jeg tuder over alt). Det er nok noget af den fineste ros jeg nogensinde har fået. Hvor var det dog helt vildt dejligt at læse. Mange, mange, mange tak!

      KH
      Kristina

      Reply
  10. Miriam

    Jeg hader folk, der bruger smileys og tror, det gør alting bedre. Kritik er fair, men stå da ved den i stedet for det lort der.

    Jeg synes, dit indlæg var skønt og dejligt og på trods af, at jeg har læst Allies depressionsindlæg en mulliard gange, så lagde jeg ikke mærke til lighederne. Jeg kunne bare relatere.

    Mht til det der med kritik, så er jeg nok nødt til at være uenig. Ja, det var på et psykonederen indlæg at komme med sådan en kommentar på – der er en grænse som man som menneske bør kunne fornemme – men jeg synes generelt, bloggere er så hysterisk angt for kritik, at der efterhånden eksisterer en uskreven regel om, at man KUN må smide storfede roser efter dem. Jeg bliver også selv virkelig ked af kritik, men jeg bakker op om folks ret til at have den og ikke mindst udtrykke den. Nogle gange rammer de jo plet, og jeg bliver klogere og en bedre blogger, og nogle gange synes jeg, de er vildt urimelige og skal lige tude af, inden jeg kan nå konklusionen, at de godt må have deres holdning, ligesom jeg må vælge at ignorere den. I sidste ende er det jo heldigvis min blog. Men jeg kan ikke lade være med at synes, det er lidt naivt, at man lægger noget ud til offentligheden og så nægter dem en holdning til det. Ofte (men kraftstejlme ikke i dit tilfælde!) kommer kritikken jo også fra læsere, der følger én trofast og melder ud, hvordan de som læser oplever ens blog. De skriver den som venner og ikke fjender. Og det glemmer man ofte. Men generelt synes jeg, det er sært, at man må give sin uforbeholdne mening om alting, bare ikke til bloggere. Fordi de jo er rigtige mennesker. (Som jeg blev skudt i skoene, da jeg dyede mig til at ytre min holdning om ændringerne ovre hos Sillewho.) Men hvis det er argumentet, så bliver grænsen pludselig enormt flydende… Må man så heller ikke give en bog eller en film en dårlig anmeldelse, fordi folkene bag måske kunne blive kede af det? Deciderede svinere er selvfølgelig aldrig okay, men kritik det synes jeg nu, der skal være plads til. Om end jeg nu ikke synes, den bemærkning, du fik, gælder som konstruktiv kritik i min bog. Pointen med konstruktiv kritik er vel et ønske om/forslag til forbedring? Den kommentar var bare nederen for at være nederen. Øv.

    Reply
    1. admin Post author

      Jeg tror faktisk, at vi er enige. Selvom jeg også de første mange timer hader en konstruktiv kommentar, så ved jeg også at det både er noget der følger med det her, og det er noget der er fair, for de fleste konstruktive kommentarer er jo rent faktisk lagt fordi folk holder af en og har forslag til hvordan man kan udvikle sig. Det eneste jeg havde imod denne kommentar var at den bare overhovedet ikke var konstruktiv, den var bare dum.

      Og ja, jeg fulgte godt med da der gik drama i den med dit indlæg, og jeg kunne ikke lade være med at syntes, at det var lidt sjovt. Mest fordi de kommentarer du fik på indlægget bare var så åndssvage. Lidt i stil med denne her jeg omtaler i det her indlæg, de nåede et helt uhørt barnligt niveau og folk forsøgte bare at lægge ord i munden på dig, og det lignede mest, at de slet ikke havde læst indlægget inden de kravlede ned på et niveau der ville få børnehavebørn til at lyde helt vildt kloge. Og det var nok også sådan jeg havde det med den der landede hos mig. Den forholdte sig overhovedet ikke til indlægget, den konstaterede bare at jeg var en totalt fake og satte en smiley bag.

      Reply
      1. Miriam

        Totalt enige, ser det ud som om! Når jeg skriver en kritisk kommentar, så har jeg altid in mente, om det var noget, jeg kunne finde på at sige ansigt til ansigt. Tvivler stærkt på, at din smiley-ven kunne finde på at sige det til dit. Med mindre hun er sådan en Umbridge-type med falsk klistersmil og smug-sadistiske tendenser. 😉

        Reply
    2. Minikat

      God pointe Miriam. Der går lidt sart mimose i den for nogle bloggere, og det er jo netop ud i offentligheden at de her indlæg går ud. Så følger der jo blandede modtagelser med. Men, man skal sgu tale/skrive ordentligt til hinanden, ikke sparke til folk, og hvis man ikke gider læse med og bare er sur, så lad dog være. Så hvis vi nu aftaler at de fine bloggere holder op med at skrige som om de har opdaget en stalker i badekarret med en stor kniv, hver gang et indlæg modtager en lunken anmeldelse, og at de skrivelystne læsere holder op med at tro at en blog er et sted man bare kan kaste op uden grund, ja så bliver her nok meget sjovere at være for os allesammen. Og Kristina, du gør det supergodt. Depression på dansk er ikke sjovt, og så fnisede jeg alligevel over din uoriginal depression. Det er da også for dårligt!

      Reply
  11. Sarah

    Ja, jeg er også en af skabslæserne der føler trang til lige at lægge en kommentar: Jeg holder utroligt meget af din blog og dine streger og den måde du udtrykker dig på. Dit depressionsindlæg var fantastisk og jeg håber ikke en enkelt sur kommentar vil få dig til at fortryde det, for nej, du er absolut ikke bare en bleg kopi; tværtimod slår du dine folder her på siden med dine helt egne sjove, skæve og til tider alvorsfulde betragtninger over tilværelsen med din helt egen stemme.

    Reply
    1. admin Post author

      Årh, hvor var det en dejlig kommentar! Den gjorde mig helt vildt glad! Mange krammere til dig!

      Reply
  12. Laika

    Der vil altid være mennesker der er negative. Lige meget hvor og hvad der bliver sagt til dem vil deres første indskydelse være at svare nej. Jeg har det sådan: Kan du ikke sige noget positivt til og om folk så ti stille. Det har jeg også lært mine børn. Der er ingen grund til at kritisere, og hvad skal en blogger bruge “konstruktiv” kritik til. Man skriver det man føler for og har lyst til at skrive. Man behøver ikke at indrette sig efter forskellige folks meninger, for man kan og skal ikke gøre alle tilpas. Jeg elsker at læse din blog og se dine tegninger :-)

    Reply
  13. Sarah

    Respekten til dig og dine ting bliver bare ved med at vokse!
    Jeg har lyst til at kramme en eller anden, mens jeg råber : NEMLIG!
    Knus herfra.

    Reply
  14. Line

    Kære Kristina
    Da jeg først læste dette indlæg, blev jeg virkelig sur på dine vegne – hvad bilder den kvinde sig ind?! Jeg har haft vist dit depressionsindlæg til nogle jeg kender, som selv har været igennem det, og de kunne virkelig relatere til det. Dagen efter indlægget blev jeg dog ret nysgerrig; dit indlæg var fantastisk og en virkelig god forklaring for os, som ikke har haft en depression, så jeg var jo nødt til at se, hvordan denne Hyperbole (som jeg ikke havde hørt om før, fandt dog ud af, at jeg har set et par af tegningerne rundt omkring) greb emnet an. Og ja, der er ligheder: I tegner begge med en god portion selvironi (dette er i jeres indlæg sådan helt generelt, har gjort mit hjemmearbejde) og I vælger begge at tage fat i en svær personlig oplevelse, som bliver kaldt det samme. Og når det nu bliver kaldt det samme, må det jo et eller andet sted være samme sygdom – og når det er samme sygdom, må det vel have nogle fælles symptomer – og derfor må jeres indlæg da minde en lille smule om hinanden… Altså, hvis vi to hver skulle beskrive vores oplevelse af en uges influenza, så må der da være nogle ligheder, da det jo er samme sygdom. At vi så oplever det forskelligt (og du helt klart vil kunne beskrive det meget bedre, mere malende og sjovere end jeg kan) vil kunne ses, men der er stadig nogle ligheder.
    Og hvad er det så, jeg vil sige med denne kommentar… Tja, jeg synes du skal glemme alt om den negative kommentar, selvom jeg synes det blev et fantastisk indlæg på bloggen, for det står i hvert fald klart for over 99% af dine læsere (hvilket jeg synes kommentarerne her viser), at det på alle måder var dit eget og noget du skal være stolt af – det er så modigt at stå frem med det. You go girl!

    Reply
    1. admin Post author

      Mange, mange tak, Line! Det er også lidt det der var min mening. At det jo stort set er de samme følelser vi hver især beskriver (og som tusindevis sikkert har gjort før os), så selvfølgelig er der ligheder. Jeg kunne også bedre forstå kommentaren, hvis jeg havde tegnet Hyperboles indlæg af, tegning for tegning, men det synes jeg nu ikke var tilfældet.

      Mange tak fordi du tog dig tid til at skrive sådan en lang, fin kommentar. Og tak fordi du har vist indlægget til andre, selvom jeg ikke ville ønske, ikke engang for hende der lagde den dumme kommentar, at de skal have en depression, så er jeg alligevel glad for at høre at folk kan nikke genkendede til det.

      Krammer fra Lolland!

      Reply
  15. Annah

    Du for sej! Og depression sucks! Og skidesure mennesker, der sidder hjemme i sofaen og råber “Der er fandme ikke nogen, der skal overhale mig, selvom jeg bare sidder her og glor!” er det ynkeligste af alle. Der er kun én ting, der er værre end den slags mennesker, og det er, hvis man er sådan en selv. Og nu får du en smiley og en thumbs up fra mig, og de er begge ment i den reneste, oprindelige betydning (y) :)

    Reply
  16. Jeanette

    <3 og mange flere <3. Det er flot at kunne håndtere kritik konstruktivt. Men hvem kan det? Jeg kan sgu ikke. Hvis jeg havde en blog, ville jeg ikke være bleg for at anlægge en virkelig striks linje for moderering: Det her er at regne for min dagligstue, jeg åbner døren, så I kan kigge med – men jeg gider ikke dumkække kommentarer eller buh-råb! Så lukkes døren straks (læs: indlægget slettes). Teorier om glemsel og fortrængning siger, at vi KAN glemme negative ting – man skal bare nok gange prøve at mase dem bagud i erindringen. Her synes jeg, at man godt kan starte med et kærligt forhold til sin delete-knap: Det, man vurderer ikke lægger til, men trækker fra ift. ens humør og energi – delete. Delete. Delete. Delete Ikke fordi, folk ikke må have deres mening. Men det er din dagligstue, de optræder i og så er det dine regler, der gælder! Synes jeg ….. 😉 KH

    Reply
    1. admin Post author

      Hej søde Jeamette

      Mange, mange tak for din søde kommentar!
      Jeg er meget enig med dig, men det er altid en fin balance. Jeg mener faktisk at selvom konstruktiv kritik kan være en kamel at sluge, så er der tit elementer man kan bruge til noget. Jeg synes bare at den kommentar var alt andet end konstruktiv. Den var bare sur, og helt unødvendig, og kommer helt sikkert fra en der ikke kommer her så meget, for jeg har aldrig lagt skjul på at Hyperbole er mit største idol, og mine tegninger ind imellem henter inspiration derfra. Jeg skrev endda også på Facebook, da jeg lagde indlægget op, at det måske mindede meget om Hyperbole.

      KH

      Kristina

      Reply
  17. Rikke

    Kære du
    Ja jeg er en af dine helt nye læsere, og er godt tilfreds ind til videre 😉
    Jeg har ikke læst dit indlæg om depression endnu, men lover at gøre det, når jeg er i det rette hjørne. Jeg fornemmer nemlig, at det kan komme til at kræve tid og ro til, at fundere over det. Sagen er nemlig, at DU ikke er alene, og AT det er virkelig oppe i tiden at komme med sin historie om psykisk sygdom, og det ER ment på den gode måde! Tænk bare på kampagnen ENAFOS og hele det tema om psykisk sygdom, som kører på DR1 i øjeblikket.
    Det ER modigt at stå frem. Men jeg hører til dem, der synes, at det skal gøres til en helt “almindlig ting”, at tale åbent om psykisk sygdom og ja faktisk også om døden, som også er et tabu, som burde frem i lyset. Jeg prøver selv at lære mine børn, at man må tale om alle disse ting, og at vi alle er forskellige og skal respekteres for hvem vi er!
    Jeg kender ikke hyperbole og er egentlig også ligeglad, da man ikke kan tage patent på følelser og udtryksform, medmindre der decideret kopieres noget med copyright, og det er der altså IKKE på DEPRESSION.
    Jeg håber, at du finder styrke til at ryste de dumme eller ligegyldige kommentarer af dig (de taler jo i øvrigt for sig selv). Det er din blog, du bestemmer form og indhold og det er det. Selv synes jeg det er lidt sjovt nogle gange at få kommentarer, som lærer mig noget nyt, men ja de behøver jo ikke være ondskabsfulde.

    :-) Rikke fra http://hvorsvaerterdetlige.dk/

    Reply
    1. admin Post author

      Kære Rikke!

      Mange tak for din fine kommentar. Jeg er helt enig, det er ikke noget der skal ties ihjel, og jeg er skide glad for at jeg lavede indlægget, og jeg synes helt sikkert at det er noget der er vigtigt at sætte fokus på, ligesom alle de andre dumme ting vi ikke nødvendigvis har lyst til at snakke om.

      Angående kommentarerne, så er det helt ok at de indimellem stiller spørgsmål eller måske udfordrer en. Det er egentlig også ok at sige “Jeg kan ikke lide dine tegninger, jeg er den der er skredet”. Jeg ville nok aldrig selv gøre det, for så ville jeg nok bare holde min mund, men det var mere den der smiley. Som om, ja, jeg ved ikke, jeg synes bare det kom til at lyde sådan lidt “Mor er ikke vred, mor er skuffet”.

      Reply
  18. Kris

    Altså, jeg kan slet ikke skrive noget ligeså fint, som alle de andre har skrevet til dig. (Kan du ikke bare læse en af de fine kommentarer igen og lade som om den var fra mig?) Men jeg kan da lige tilføje, at det sgudda ikke er da ærgerligt at være inspireret af Hyperbole! Jeg synes, det er en kompliment, og S skal lukke numsen. Smiley.

    Reply
    1. admin Post author

      Hahaha! Nej, jeg har hørt det mange gange før, og det lader til at det som regel er ment som et kompliment. Jeg har ikke selv noget imod det, det er jo ikke nogen hemmelighed at specielt kroppene på mine tegninger rent faktisk er inspireret af Hyperbole. Og mange tak for det! 😉

      Reply
  19. Sine Smed

    Kan se at du har det lige som mig, med at tage kommentarer til dig, som den du fik til dit modige indlæg.
    Jeg tror det er sindsygt vigtigt, at du lærer at distancere dig fra de åndssvage kommentarer. For der vil helt sikkert komme flere fra folk, som ikke lige tænker sig om inden de efterlader en nedeladende kommentar, enten her på bloggen eller i virkeligheden.
    Jeg bliver også hyldet fuldstændigt ud af den, hver gang jeg får en sur kunde i butikken. Har lovet min psykolog at prøve at distancere mig fra det. Det er bare vildt svært, da jeg ser det som et personligt angreb, og ikke bare fordi at personen har haft en lortedag og læsser lorten videre til en der ikke har noget med sagen at gøre.
    Jeg vil meget gerne give et lille tip videre, som har hjulpet mig en del. Hver gang du tænker på 2 negative ting, så skal du tænke på mindst 1 positiv ting. Det er svært, men det hjælper vildt meget på humøret og måden man tænker på.
    Du får lige et stort kram med på vejen.

    Reply
    1. admin Post author

      Hej søde Sine :)

      Du har helt sikkert ret. Jeg har fået et par enkelte af sådan nogen før, og selvom det lige tager et par timer, så havde jeg også mentalt lagt dem fra mig igen. Jeg tror, at det der gjorde mig så frustreret ved denne her, mest var indlægget den var lagt til. Jeg syntes simpelthen det var så luset. Til gengæld har jeg så fundet ud af, at den bedste måde for mig at komme ud med sådan noget på, det er ved at tegne og skrive det. Jeg har ikke en pind imodhvis folk rent faktisk har konstruktive forslag som de mener man kan bruge til noget, men den der var bare så åndssvag.

      Krammer lige over til dig!

      Reply
  20. Heidi

    Jeg vil bare takke for, at du jævnligt giver mig et smil på læben…
    Derfor bliver jeg også sur og indebrændt på dine vegne over, at du får negative kommentarer, som gør dig ked af det.
    Det kan man bare ikke være bekendt!
    Normalt kommenterer jeg aldrig på blogs, men jeg ville bare sige, at jeg værdsætter dit arbejde og håber, du vil fortsætte !
    Du er for sej!

    :-) Heidi

    Reply
    1. admin Post author

      Årh, mange tak for din søde, fine og rare kommentar, Heidi :) Den sætter jeg rigtigt meget pris på!

      Reply
  21. Katrine o

    Fedt indlæg!! Og hvor har du ret!! Og nej, hvor er jeg vild med dine indlæg. Jeg har skrevet det før, men åh hvor er dine tegninger sjove!! Når jeg har brug for er godt grin, finder jeg dit indlæg om, at Hr. Mand er en dårlig fotograf, og så er jeg flyvende 😀

    Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *