OM HR. MAND

Når jeg snakker med folk, så får jeg ofte spørgsmål om Hr. Mand – så her har jeg samlet lidt random facts om ham.

Arbejdet 2

  • Hr. Mand er 42 år.
  • Hr. Mand arbejder med IT i en stor IT-virksomhed (det var også der vi mødte hinanden, da vi arbejdede der sammen).
  • Hr. Mand ville forlade mig og hundene med det samme, hvis han kunne komme til Mars.
  • Det har hundene og jeg affundet os med, nok mest fordi vi godt ved at sandsynligheden for, at Hr. Mand kommer til Mars er utroligt lille.
  • Hr. Mand er lige begyndt at lære at spille guitar, det synes jeg er pisssejt af ham.
  • Det er Hr. Mands skyld at der findes det her Live fra Lolland – både fordi han siger mange fjollede ting som jeg kan tegne om, men mest fordi det er ham der har købt alt mit tegneudstyr til mig. Det havde jeg aldrig selv gjort.
  • Han har også købt et trommesæt til mig.
  • Det er jeg sikker på, at han en dag fortryder.
  • Hr. Mand hedder i virkeligheden Michael, men de fleste i min familie kalder ham nu for Hr. Mand.
  • Det er også meget praktisk, da der allerede er en anden ‘Michael’ i familien.
  • Lige meget hvad der nogensinde har været galt med min elektronik, så har Hr. Mand kunne lave det.
  • Hr. Mands yndlingssang er ‘Sweet Home Alabama’
  • Det er ikke min yndlingssang.
  • Hr. Mand har haft alle 4 hunde fra de var hvalpe.
  • Hr. Mands livret er store bøffer.
  • Jeg kan ikke finde ud af at stege bøffer.
  • Hr. Mand er en af de sjældne typer der både kan ordne al elektronik, og samtidig kan sætte et hus i stand.
FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG