Om at bo sammen med en Golden Retriever

Lad mig begynde med at sige, at jeg elsker alle vores hunde. Overalt på jorden. Løb den ene ud foran en bil, så kastede jeg mig gerne ud foran i et forsøg på at redde den.
I begyndelsen da jeg lærte Hr. Mand og hundene at kende, der kunne jeg godt syntes at han talte lidt hårdt til dem ind imellem. Jeg syntes faktisk, at han var ret streng.

Da jeg begyndte at læse og arbejde hjemmefra, så synes jeg at det var enormt sjovt når vores Golden Retriever ind imellem hentede ting og kom gående med dem til mig. I begyndelsen var det også ret uskyldigt. En sok den ene dag …

Santhos 11

…og måske en avis eller noget en anden dag.
Det var dengang han hentede ting til mig engang imellem.

Fordi jeg jo syntes at det var lidt sjovt og lidt sødt, så skældte jeg ham ikke ud over det. På et tidspunkt begyndte han oftere og oftere at hente tøj fra vores vasketøjskurv i soveværelset, og så lukkede jeg bare døren derind til, så han ikke kunne komme derind.

Problemet var jo nok, at jeg for det første ikke havde skældt ham ud over det (herregud, han er jo en Retriever, tænkte jeg – han tror jo at han gør noget godt når han henter ting til mig). Men måske opfattede han det måske endda som opmuntring når jeg måske kom til at sige til ham, at han var dygtig når han gjorde det.

Med døren lukket indtil soveværelset burde det jo heller ikke være noget problem længere.

Sådan så Santhos det dog ikke. Han er nemlig meget klog, og vil så gerne være dygtig. Så han tog nye midler i brug, nu hvor døren til vasketøjskurven var lukket.

Det startede med puder og andet godt fra sofaen …

Santhos 20Santhos 25

Santhos 15 Santhos 16Santhos 21

Jeg kunne godt se, at det gik slet ikke nu. Han kunne jo ikke komme rendende der med puder, så allerede første gang tænkte jeg, at nu blev jeg ligesom bare nødt til at sige det til ham som det var …

Santhos 17

…men det virkede slet ikke.
Santhos 22…det var lidt som om, at min reaktion slet ikke kom bag på mig. Han tog det nærmest bare som om at lige meget hvordan jeg reagerede, så var han dygtig. Jeg prøvede at blive mere hård når han kom hentede ting til mig …

Santhos 10Santhos 23Santhos 24

….men det hjalp overhovedet ikke
Santhos 22…han blev (og bliver) bare ved og ved og ved.

På en måde har jeg vænnet mig til det. Han er længe om at give slip, men jeg bruger al min tålmodighed og tænker at det jo faktisk lidt er min egen skyld, fordi jeg opmuntrede ham sådan i begyndelsen. Han er jo ikke den skarpeste kniv i skuffen, så at han ikke kan kende forskel på at blive rost og få skæld ud, det kan han faktisk ikke rigtig gøre for.
Jeg lærte at leve med det.

Uden at fornærme nogen, så kan man godt sige at Santhos på mange måder er en meget simpel hund. Der skal ikke meget til at gøre ham glad.
Santhos er for eksempel glad for bolde, hundelorte og biler der kører hurtigt.
Santhos 5

Faktisk, så er han rigtig glad for hundelorte …

Santhos 3Santhos 4De fleste vil nok nu tænke, at det er fordi der er noget galt – at han ikke får ordentlig foder, at han mangler et eller andet. Men det gør han ikke, og han får god foder. På en måde er han på det punkt både en simpel, men også en meget kompleks hund. Har ELSKER for eksempel når der kører store, larmende traktorer og biler rundt, og han jagtede dem gerne dagen lang hvis han fik lov. Tænder man dog en hårtørrer indenfor en radius af 250 meter af ham, så falder han om af skræk. På den måde giver han både så meget og samtidig så lidt mening.

Nå, men tilbage til historien.

Jeg bruger meget tid på at samle hundelorte op, og med 4 store hunde i huset, så samler jeg nok flere lorte op på en uge end andre gør på et år. Flere gange om dagen render jeg rundt med hånden og armen dækket ind i plastisk og fjerner efterladenskaber fra vores grund.

Der var dog en dag, hvor Santhos var hurtigere end jeg var. Uheldigvis faldt det sammen med den dag hvor jeg havde glemt at lukke døren ind til vores soveværelse. Det var også den dag jeg havde taget en hvid undertrøje op af skuffen jeg har med alt mit hvide tøj. Og glemt at lukke skuffen igen.

I virkeligheden ved jeg ikke hvad der var værst …

Santhos 26…det var som om lugten af lort var slem, men på en måde var det også næste værre at forsøge at vriste mit tøj fri fra ham. Hans ånde resten af dagen var også ret slem. Nej, jeg tror faktisk ikke at jeg kan sige hvilket element i situationen der var værst.

Desværre flytter jeg på kontor i Nykøbing om et par måneder, hvor jeg kommer til at sidde noget af dagen og tegne. Og jeg tror ikke, at man må have hunde med. Det er altså rigtig ærgerligt.

 

 

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

10 thoughts on “Om at bo sammen med en Golden Retriever

  1. Laika

    Øv at der ikke må være hunde på dit nye kontor, for der ville det hele have været nemmere. Ingen (formentlig) hundelorte og ingen skuffe med hvidt undertøj 😀

    Reply
    1. admin Post author

      Hahaha! Jeg skal dele kontor med en fotograf og en grafisk designer, så tør slet ikke tænke på alle de ting han kunne hente dagen lang til dem 😉

      Reply
  2. rikke aa

    Jeg skiftede imellem at grine og sige: nuårh. Man kan virkelig genkende mange ting, når man er vokset op med søde og lidt store hunde.
    Pt ville jeg ønske at jeg først havde opdaget din blog nu, så jeg havde masser af underholdning forude! 😉 jeg genlæser favouritterne indtil næste indlæg 😀

    Reply
    1. admin Post author

      Hahaha! Når, hvor er du sød :) Forhåbentlig kommer der meget action på bloggen fra januar når jeg stopper med at læse for at springe ud som fuldtidsselvstændig 😉

      Reply
  3. Lama

    Det lyder da som om du har den perfekte løsning ved hånden! Vovse henter ting – du tænder straks hårtørreren! 😀

    Altså, selvom han lyder som en simpel hund, så er det måske et forsøg værd. Så bliver man heller ikke så træt i stemmen.

    Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *