… og så snakker vi ikke mere om det

Jeg glemmer nogle gange, at der er 600-700 mennesker der måske ikke lige følger med via Facebook, og derfor ikke får de updates jeg skriver derinde. Så derfor får i den også lige her.

Angående den sag hvor en virksomhed havde brugt en af mine tegninger ulovligt, så er den afsluttet. Jeg ser derfor heller ikke nogen grund til at hænge dem ud med navn, da jeg tvivler på at de gør det igen. For lige at opsummere, så mailede vi frem og tilbage, de blev ved med at påstå at jeg ikke havde retten på min side og til sidst kørte det helt af sporet, da de skrev ting som at jeg ville ende med at tabe sagen og også ville skulle skrive en undskyldning her på bloggen for min opførelse, og at jeg tydeligvis ikke anede hvad jeg havde gang i.
Jeg må indrømme, at jeg var virkelig harm og arrig, for jeg vidste jo at jeg havde ret, og så skulle jeg tales ned til som om jeg var dum og naiv, så det endte med at jeg sendte dem et erstatningskrav, både på tegningen og samme pris for krænkelsen af ophavsretten. Pludselig kom direktøren fra virksomheden på banen, gav en undskyldning og de betalte hele mit krav.

Er der noget jeg har lært af denne sag, så er det at stå fast. Jeg kender udemærke reglerne, og vidste, at de overtrådte dem. For at være ærlig, så havde jeg stoppet sagen for længst, hvis de bare havde sagt “Vi vidste ikke at vi gjorde noget forkert”, og sikkert bare opkrævet dem for en lille tegning. Det endte så med at koste dem 4 gange så meget. Jeg har fuld forståelse for at man måske ikke kender alle reglerne, men så må man sætte sig ind i dem, inden man begynder at påstå noget andet.

Jeg har også lært, at jeg godt kan blive rimelig arrig, og pludselig være ligeglad med om folk kan lide mig. I hvert fald dem der forsøger at vade ind over mig. Jeg har ellers et udbredt pleaser-gen og vil helst ikke have, at der er nogen der er sure, så det var faktisk også en meget underlig oplevelse.

Så. Case closed. Og selvom jeg selvfølgelig er glad for pengene, så undværede jeg gerne den uges tid, for jeg kunne ikke koncentrere mig om en pind og var helt drænet for energi da vi afsluttede sagen.

Tak for al jeres støtte og gode råd, det betød virkelig meget.

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

3 thoughts on “… og så snakker vi ikke mere om det

  1. Rikke fra http://hvorsvaerterdetlige.dk/

    Tillykke med at du har trodset dit pleaser-gen. Kender godt problematikken. Jeg får dårlig samvittighed bagefter, når nogle sviner mig til og påstår at det jeg siger er ih og åh så forkert. Selvom jeg jo godt kan se, at jeg har ret, og at jeg har talt pænt. Man skal lære at stole på sig selv, selvom folk kan være ret grove, ikke mindst på skrift, hvor de jo sidder trygt bag skærmen. Det er som om det humør folk selv er i, når de læser noget i høj grad smitter af på hvordan de tolker det de læser, og dermed hvordan de svarer. Naturligt, men også bekymrende.
    :-) Rikke fra http://hvorsvaerterdetlige.dk/

    Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *