Ny butik, nyt arrangement og snart en bog!

Jeg har droppet det der søvn. Hele min verden drejer sig pt. om Live fra Lolland.
Mest om min bog, som jeg pt. skriver og tegner på ALT for mange timer om dagen.
Jeg bliver 35 år den 18. oktober, og jeg ville så gerne være færdig med min del af bogen til den dag.
Når jeg siger ‘min del’, så er det jo fordi der er en meget awesome dame som både læser korrektur på den og kommer med kommentarer, osv. (Jeg kalder hende for min redaktør, selvom jeg jo selv udgiver den. Bare fordi det lyder awesome at have en redaktør).

Men MIN del af bogen skal være færdig den 18. oktober. Jeg VIL have skrevet en bog inden jeg bliver 35!

Samtidig sidder jeg jo og prøver at booke en hulens masse lokaler rundt omkring, så jeg kan komme ud til jer, og læse op fra den der bog. Og møde jer! For fanden! Jeg både glæder mig helt sindssygt, og er samtidig også ved at gå under af nervøsitet!

I både forbindelse med bogen, og i forbindelse med at skulle sælge billetter til de dersens arrangementer, så har jeg lavet min egen webshop gennem Tictail. Her kan man både forudbestille bogen og købe billetter til arrangementerne.

Allerede nu kan jeg godt afsløre, at jeg har fået et arrangement mere i hus!
live på lolland … og billetterne til det kan købes gennem shoppen!

Samtidig med at shoppen nu åbner, så åbner jeg også igen op for forudbestilling af bogen, så jeg kan få trykt så mange eksemplar som så muligt allerede i første omgang.

I shoppen kan man betale med sin Paypal-konto. Hvis man ikke allerede har en konto, så kan man vælge at betale med kreditkort, og bliver så samtidig bedt om at lave et password, så man får en Paypal-konto.

Ønsker du at betale med almindelig bankoverførelse, så send mig en mail på butik@livefralolland.dk

Vær opmærksom på, at billetter sendes på mail, også selvom du bliver bedt om at taste din almindelige adresse ind. Den kvittering du modtager som bekræftelse på dit køb af billet, det er din billet, og skal blot medbringes til arrangementet.

Både med hensyn til bogen og fremtidige varer, så er fragten indregnet i priserne.

Nu vil jeg skrive videre! Glæder mig alt for vildt til at blive færdig og komme ud og vise jer det jeg har arbejdet på i 8 måneder nu. Jeg synes selv, at det er blevet sjovt. Det håber jeg også, at I kommer til!

 

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

5 thoughts on “Ny butik, nyt arrangement og snart en bog!

  1. Connie // Larsens Blog

    For filan da!!! Hvor er det bare cool :-) … du har da om nogen fortjent medvind nu, og det er skønt at se, at du kaster dig ud i det! Jeg er ikke i tvivl om, at det er dette her du skal fremover (har også skrevet det før 😉 … STORT tillykke med webshop, bog og arrangementer :-)

    Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *