Noget om at have ca. 800 kasketter på + en fin konkurrence

I den sidste spørgerunde (for 800 år siden) og sidenhen på Facebook er der flere af jer der har spurgt, om hvad pokker det lige er mit arbejde er nu. Det ene øjeblik tegner jeg og det næste øjeblik snakker jeg om hjemmesider og hudplejeprodukter. Jeg forstår det godt, for det er faktisk ret forvirrende! Men her kommer så historien om hvordan jeg endte med at have så mange forskellige hatte på i løbet af en dag!

Altså, det begyndte jo med at jeg stoppede med at læse i 2015 for at hellige mig tegneriet. Det eneste ‘faste’ (og det er jo slet ikke fast, de kan jo i princippet stoppe med at bestille striber i morgen. Åh, gud, det håber jeg ikke sker!) var at tegne Betty til FEMINA. Som jeg jo i øvrigt lige om lidt har gjort i et helt år. Hurraaaa!

foto 2
Jeg havde forestillet mig at resten af tiden skulle gå med at prøve at finde nye tegnejobs og så skrive og tegne en ny bog, og jeg havde på ingen måde forestillet sig den drejning min lille virksomhed har taget til det den er i dag (som faktisk er en hurtigt voksende, sund lille virksomhed som jeg sagtens kan leve af. Yay!). Men jeg tog fejl.

Det begyndte to forskellige steder. At min ene kontorfælleskabs-kollega, som jeg egentlig var ved at lære op i at bruge WordPress, foreslog mig at det var da noget jeg skulle lave! Jeg havde aldrig selv skænket det en tanke, men jeg er sådan lidt nørdet med sådan nogle ting, så jeg tænkte, at det da var noget jeg kunne tilbyde i virksomheden også.

Så en dag fik jeg en mail fra en virksomhed der hedder DM Skincare. Direktøren, Karina, havde læst nogle af mine ting, og blandt andet nogle af de ting hvor jeg brokkede mig bulende lår og dobbelthager. Så hun tilbød mig en gratis slankebehandling som jeg så skulle tegne lidt om på bloggen efterfølgende (det blev så et af de to eneste sponsorerede indlæg jeg havde lavet indtil videre).
Vi havde en skidegod kemi og jeg kunne se nogle ting der kunne ændres på deres sociale medier (ja, for sådan noget synes jeg så også er ret spændende, ikke) og skrev lidt gode råd til dem. For at gøre en lang historie kort, så er det nu endt ud af at jeg passer deres sociale medier (se f.eks. Facebook og Instagram og deres blog)

Untitled-1

Senere har jeg fået flere af den slags opgaver, og jeg synes det er et voldsomt sjovt arbejde. Både det med sociale medier og lave hjemmesider i WordPress. Det er på en måde meget mere ‘håndgribeligt’ end den lidt diffuse opgave det er at tegne sjove tegninger.

….ja, og så er der tegningerne. Som jeg stadig laver! Ud over Betty og Live fra Lolland, så har jeg også lavet en masse andet! Blandt andet er jeg i gang med at illustrere et par bøger for Forlaget Bostrup og Forlaget Hovedland. Og som om det ikke var nok, så får jeg også hele tiden masser af mindre, skønne tegneopgaver ind, som f.eks. tegninger til Follow the People som gerne ville have et lidt anderledes udtryk på billederne på deres hjemmeside.

Samtidig har jeg været så heldig at der er en masse der har købt mine bøger og andre af mine ting, og jeg har været ude og holde nogle super hyggelige foredrag og læse op fra min bog.

foto 3

Det er egentlig meningen at min tid skulle veksles mellem at sidde herhjemme og arbejde, og så sidde i det fine kontorfællesskab med søde, sjove damer i Nykøbing Falster. Men på grund af den ret overvældende mængde af opgaver jeg har været så heldig at få ind, så er jeg ikke særligt meget i Nykøbing, da transporttiden med det offentlige er 4 timer om dagen. Jeg prøver at tage derop så tit jeg kan (bare fordi det er så skidehyggeligt og sjovt at sidde sammen med de andre deroppe), og forhåbentlig er kørekortet i hus om et par måneder, så jeg kan tage derop meget mere end jeg gør nu.

På en måde tror jeg at der var en dybere mening med at opgaverne i virksomheden er endt med at blive så forskellige som de er. Som de fleste af jer ved, så har jeg kun tegnet i meget kort tid, og kan derfor ‘kun’ tage tegnekunder ind der gerne vil have den meget enkle stil jeg kan lave. At jeg så lige præcis skulle kunne kombinere det med nogle af de andre ting jeg synes der er allersjovest at lave i hele verden, det fatter jeg slet ikke. Efter hvad der føltes som 800 år (jaja …overdrivelse, ikke 😉 ) i en stilling som jeg hvor jeg egentlig var skideglad for opgaverne men virksomheden var pisseligeglad med mig, så skal der ikke være nogen tvivl om at jeg har verdens bedste job nu, og jeg er helt sikkert landet på den rette hylde. Det ved man når man vågner om morgenen og ikke kan få lavet kaffen hurtigt nok for at komme i gang med at arbejde :)

KONKURRENCE!

Men fordi mit arbejde nu er så skide awesome, så vil jeg vildt gerne dele nogle af de awesomme ting med jer. Gennem mit arbejde for DM Skincare bruger jeg nu stort set ikke andet end deres fine produkter (der er danskproducerede, udviklet af Karina selv, ikke indeholder noget unødigt hejs og som oven i købet virker!).
Derfor har Karina været så sød at sponsorere en lille gave til en af jer, nemlig mit alleralleryndlingsprodukt, Algea Salt Peeling – jeg har seriøst aldrig prøvet noget så fantastisk. Det er en Bodyscrub, men åh. Det er så meget mere end det! Ud over at bruge den i badet (hvor den efterfølgende giver den mest fantastiske bløde hud), så bruger jeg den også til fødderne, og så har jeg fået en vane med at vaske hænder i den, og mine hænder har aldrig før været så bløde.

collage

Du kan læse meget mere om hvad jeg generelt er glad for at produkter henne på Live fra Livet lige nu.

For at deltage i konkurrencen, så skal du blot lægge en kommetar heruder indlægget. Og følg også gerne DM Skincare på Facebook og/eller Instagram!

Vinderen trækkes den 29. april kl. 12!

Karina har også været så sød at lave en fin rabatkode til jer! Så hvis I handler på DM Skincare inden den 28. april, så får I 25% rabat ved at bruge koden ‘hejlol’ når du kommer til betalinsmodulet :)

Indlægget indeholder affiliatelinks og præmien er sponsoreret af DM Skincare

 

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

42 thoughts on “Noget om at have ca. 800 kasketter på + en fin konkurrence

  1. Clara Bugge

    Hvor er det dejligt at høre, at det går så godt for dig og din lille virksomhed – det er da fantastisk og velfortjent! Så kan du da kun have fundet den rigtige bane for dig, mega fedt!
    Og så også en lille kommentar til konkurrencen; den er da nice – jeg krydser fingre!

    Reply
  2. Betina

    Spændende læsning og spændende produkter. Jeg trænger i den grad efter to graviditeter med to søde børn med meget kolik! Mor trænger til at blive forkælet ovenpå den omgang

    Ps – tak for smilene, latterudbrudende og selverkendelse din blog altid frembringer

    Kh Betina

    Reply
  3. Iben

    Det ser lækkert ud. Jeg vil da gerne prøve en bodyscrub, der kan give blød hud alle mulige steder :grinning:

    Reply
  4. Line

    Virkelig skøn blog du har! Jeg er inde og kigge hver dag og jeg elsker dit udtryk på dine tegninger :)
    Og så vil den der scrub der virkelig gøre noget godt for mine buler på lårene..

    Reply
  5. Elisabeth

    Det lyder da fedt, at det bare går fremad (især med tegneriet!). 😀
    Hvad jeg kender til dig, via din blog, så har du også brug for at tingene går den rigtige vej! 😀

    Ift. konkurrencen, så er jeg studerende, og har desværre ikke råd til den slags fancy ting. 😛

    Reply
    1. Live fra Lolland Post author

      Det koster skam ingenting at være med i konkurrencen 😀 Rabatkoden er bare til de som måske fik lyst til at prøve nogle af produkterne, så kunne de få dem med 25% rabat med den kode :)

      Reply
  6. Emilie

    Øj, jeg vil da også gerne vinde. Er netop startet på LCHF (det gjorde du vist også på et tidspunkt, hvordan er det gået?), så en scrub til al den løse post-graviditetshud ville være hjerteligt velkommen.
    Tak for alle dine fine tegninger. Min kæreste lo højt af den med PMS.

    Reply
  7. Elena Julia Ammitzdorf

    Wauw sikke mange ting du laver, og er sku os en lang tur til Nykøbing med tog, har kørt den en del gange, så forstår dig godt.

    Og uh ja vil da os gerne vinde, og ikke mindst tillykke med 1 års jubilæet på Betty.

    Reply
  8. Tanja H

    hvor er det genialt at dit job har udviklet sig på den måde. Din blog er uden tvivl en af mine yndlings blogs. Fordi jeg skrald griner og kan relatere til nærmest alle dine tegninger. Du har helt sikkert fortjent alt den succes. :)

    Reply
  9. Liv Waldersdorff Larsen

    Så er det derfor man ikke hører fra dig, for tiden – du har for travlt!!
    Tillykke med jubilæet :)
    /L

    Reply
  10. Janni

    Hvor lyder det bare spændende alt sammen :)

    Og med hensyn til konkurrencen så håber jeg da jeg vinder så jeg kan få gjort min hud sommer klar :)

    Reply
    1. Live fra Lolland Post author

      De fleste af de jeg har tegnet til har været til internet brug, så dem kan jeg jo desværre ikke linke til (generelt linker jeg kun til de af mine tegninger der alligevel ligger til offentlig skue hos kunderne 😉 Jeg har linket til de tegningerne jeg har lavet til Follow The People, og tegningerne til bøgerne skal jeg nok linke til når bøgerne er udkommet :)

      Reply
  11. Rikke

    Jeg vil rigtig gerne vinde den scrub :-) lyder brandgod. Dejligt du har fundet et godt produkt, som du ærligt kan anbefale

    Reply
  12. Rikke igen

    Glemmer det med emoji’er der deler teksten op :-/
    Ville skrive:

    Og hold nu op. Så kigger man væk lidt (er blevet mor 😮 og har været væk for bereden lidt tid) og så er du blevet professionel og laver alt muligt sejt shit, fedt!

    Reply
  13. Lene Elnegaard

    Hej Kristina,

    Årh du er en god sælger! Er allerede 98 % sikker på at jeg ikke overlever uden at få afprøvet den dersens scrub :o)
    Og stort tillykke med din succes – det er vel undt og vel fortjent!

    Kh Lene

    Reply
  14. Sandi Marie

    Tillykke med dine mange kasketter! Husk dig selv under den 😉 Det er svært at finde en scrub uden alt mulig hejs. I de fleste er selve skrubbekornene af plastik!

    Reply
  15. Gitte Manskov Hersom

    Det lyder altså super spændende! Jeg kender godt til det med at have et arbejde som man godt selv kan lide men hvor arbejdsgiveren virker temmelig ligeglad. Men jeg tør ikke springe ud i noget andet mens min mand studerer.

    Reply
  16. Mettemor

    Hej K, jeg griner af dine fine tegninger, nærmest til jeg hoste hikker. Især den forleden med PMS haha – spot on! Nå, men jeg har fødder der ligner Pecorino ost, der er blevet glemt i solen … Virkelig ikke godt! Tror vidunder scrub vil trylle dem om til lækre fusser!

    Reply
  17. marlene

    Det er sejt at du er startet op og har fået fyldt arbejdslivet ud helt selv :-)
    Og det lyder dejligt med en body scrub så den tørre vinterhud kan komme væk 😀

    Reply
  18. Lirum

    Det er fedt at høre, at det går så godt for dig og din virksomhed! :)

    Helt urelateret til dette indlæg, så vil jeg bare sige tak for indlægget om din far, som rørte mig dybt. (Det var vist ovre på Live Fra Livet). Jeg mistede selv min mor for 1,5 måned siden og havde ikke overskud til at kommentere på indlægget, da det var nyt.

    Jeg vil også gerne vinde :)

    Reply
    1. Live fra Lolland Post author

      Hejsa :) Nu håber jeg at mit svar til dig ikke lander mellem alle de andre kommentarer, men at du kan se det :) Først og fremmest, så tak for din kommentar. Og jeg får lyst til at give dig en kæmpe krammer, for jeg kan godt huske hvordan jeg selv havde det halvanden måned inde i forløbet. Det var lidt ligesom at vågne op og skulle deale med et stort sår hver gang man vågnede. Det betyder virkelig meget for mig at det netop er det indlæg du nævner, for det er lidt skræmmende at dele så personlige ting ud. Håber I fik en ‘god’ (den er jo aldrig god, men så god som den kan blive) afslutning med din mor. Stort kram hernede fra den gamle gård til dig.

      Reply
      1. Lirum

        Din besked havnede midt i det hele, men jeg har set den :).
        Ja, vi var “heldige” at være til stede og sige farvel, da hun døde. Det betyder utroligt meget her bagefter, at jeg fik sagt de rigtige ting og holdt hende i hånden i de sidste minutter.

        Reply
  19. Hanne Juel

    Det lyder som en scrub der er værd at prøve!:)
    Forresten så virker kommentar formulareren ikke så godt, når man går ind på dette indlæg via facebook og på en ipad. Formularen viser ikke hvilke felter der er til navn/mailadresse/hjemmeside/kommentar #torsdagshyggetilitnørden #hvordanvilletrepåstribetegneden

    Reply
  20. Anne

    Tusind tak for dine mange dejlige tegninger som ofte giver et smil på læben. Jeg kunne godt tænke mig at vinde den scrub du taler om, og når jeg engang bliver rig igen (er sygemeldt og fyret), så kan det endda være at jeg vil kigge på webshoppen, jeg elsker plejeprodukter uden “hejs”.

    Reply
  21. Cecilie Bjørnskov

    Hvor er det altså godt at høre, at du er faldet sådan rigtigt “på plads”! Det er på en eller anden måde altid rart at vide, at andre har en eller anden form for sikkerhed og ikke mindst glæde i forbindelse med deres arbejde.

    Bodyscrub’en lyder helt fantastisk, og det kunne være virkelig fedt at vinde den! Sidder dog også med tanken om at bestille en selv, hvis ikke man skulle være så heldig 😉

    Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *