..er måske lidt dramatisk

Den ene af de 4 hunde har fået revet korsbåndet over i sit bagben. Lige pludselig en dag holdte hun bare op med at bruge benet, så Hr. Mand tog hende til dyrlæge der fortalte, at lille Molly skulle have en operation for at gøre hende frisk igen. Nu er jeg måske lidt hys når det kommer til hundene (eller… måske også med andre ting, men lad nu det ligge) så da Hr. Mand kom hjem og fortalte om hvordan det hele skulle foregå, der blev jeg lidt crazymeget bekymret…

tude2

..og det blev værre og værre…

tude3

Faktisk kan man godt sige, at det måske tog lidt overhånd..

Men Hr. Mand forsikrede mig om at det var et ordenligt sted og nogle søde dyrlæger, og at det hele nok skulle gå. Jeg vidste ikke helt om jeg skulle tro på ham, så jeg besluttede mig for at tage med op og aflevere hende da hun skulle opereres. Jeg tænkte, at dyrlægen sikkert ville forklare en masse der kunne berolige mig. Men det gik ikke så godt med det…

tude4

…”Hvordan kan den onde mand nogensinde være blevet dyrlæge?” skreg min hjerne, mens jeg modvilligt lod som om jeg ikke synes at hele verden var ved at styrte sammen om den lille hund…

tude5

…modvilligt lod jeg Manden med Leen føre os ned af den lange gang mod operationstuen. Og hundenes “venteværelse”… Det var slet ikke som jeg havde forestillet mig. Der var hverken stillet lækkerier frem til hundene, og burene var helt tomme for søde sygeplejersker der sad og holdte dem i poten så de ikke skulle være nervøse.

tude6

Efter vi havde lukket hende ind i det lille bur gik Hr. Mand ud i receptionen for at få af vide hvornår vi skulle hente hende igen (selvom jeg tvivlede på, at der var nogen grund til at hente hende. I mit hoved havde de allerede dræbt og parteret hende og solgt hendes organer på det sorte hundemarked…). Jeg gik ud på parkeringspladsen. Fordi jeg alligevel, logisk set, syntes at det var lidt pinligt sådan at stå der og tude. Tænk, hvis der var nogen derinde der sad og skulle have aflivet et dyr, og så stod jeg der og vrælede over en knæoperation.

Vi hentede hunden 6 timer senere. Hun var træt, men ikke død. Og det eneste sår hun havde var operationssåret.

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

4 thoughts on “..er måske lidt dramatisk

  1. Tine

    Hahaha! Åh, men jeg kender det så godt. Min søsters hund bliver også behandlet som en sand prinsesse. Har lige haft besøg af min far og min søster, og pga. min lille indekat, der aldrig har set en hund i sit liv, betød det altså hundepension i et par dage for lille Silke. Selv min FAR var lidt ked af tanken om, at hun sad helt alene i et lille bur på en kold gang, men hun virker sjovt nok ikke påvirket af oplevelsen overhovedet. Måske fordi det ikke var så slemt. (Straks værre, dengang hun også var bedøvet og opereret. Der græd min søster lige ind til hun vågnede igen.) Godt at Molly klarede den! Håber hun snart er helt frisk. :)

    PS. Jeg er VILD med måden du står med hænderne på, når du lytter til hvad dyrlægen siger. Og den bævende mund, der! Hahaha! 😀

    1. admin Post author

      Ej, men det er jo så frygteligt, for man kan jo ikke forklare dem hvad det er der sker :( Jeg tror egentlig også at de tager at komme i pension ok, men når vi snakker om at tage på længere rejser, så ved jeg bare at jeg ikke ville have det sjovt ved tanken om at de sad helt alene i de der bure :(

  2. Miriam

    Jeg var jo fuldstændig mentalt ødelagt, da Frank blev opereret. Han var SÅ ringe, da jeg fik han hjem, kunne ikke gå og ville ikke spise. Jeg tudede nonstop i flere dage over, hvor ynkelig han var. Men det allerværste var, at han var fuldstændig afsindigt rasende på mig! Der var slet ingen tvivl om, at jeg bar den fulde skyld for, at han var så dårlig (og ingen tænder havde tilbage). Der gik vitterligt flere uge, før han tilgav mig. Det gjorde altså ondt i hjertet…

    Noget siger mig dog, at hunde er lidt mere large på det område.

    1. admin Post author

      Ja, de tilgiver bare med det samme og tror at de har gjort noget forkert. Det er faktisk næsten lige så slemt :/

Comments are closed.