Der er mange gode ting ved at have kørekort. Også nogle dårlige.

Jeg er rigtigt glad for at jeg har taget kørekort. Det er jeg virkelig. Specielt nu, hvor der er gået nogle måneder, og jeg er blevet sådan lidt mere sikker på 4 dæk.

Jeg følte mig faktisk allerede ret sikker, allerede den dag jeg fik mit kørekort. Så sikker, at jeg aftalte med mine forældre, at jeg ville køre de 125 km. hjem til dem næste dag i den store varevogn, for at hente nogle stole. Faktisk, så kunne jeg næsten ikke vente, heller ikke selvom jeg var lidt nervøs for at skulle køre ude på motorvejen.
Så dagen efter jeg havde fået mit kørekort, så futtede mig og den røde Betty (det har Hr. Mand døbt varevognen) af sted nordpå af motorvejen.

Jeg synes selv det gik rigtigt godt. Jeg kunne ikke lade være med at smile til alle de andre billister …bil 1…altså, de milisekunder jeg turde at kigge væk fra vejen. I dag elsker jeg f.eks. at høre musik når jeg kører bil, men det kunne jeg slet ikke lide, lige da jeg havde fået mit kørekort.
køre 2

Jeg havde allerede kørt rigtigt langt da jeg kunne se, at jeg snart skulle dreje af motorvejen. Jeg havde kørt i det inderste spor hele vejen, så jeg ikke skulle gå i panik når jeg skulle køre fra motorvejen.
Jeg kørte rigtigt stærkt, 110 kilometer i timen, havde jeg fået den bumlende varevogn op på, og jeg var faktisk ret stolt over, at jeg turde at køre så hurtigt. Lige indtil det snart var tid til at jeg skulle dreje af, så begyndte jeg at høre min kørelærers stemme i hovedet. “Du må ikke tage farten af, mens du stadig er på motorvejen”, sagde stemmen …
køre 3…og jeg blev mere og mere nervøs for om jeg kunne få farten nok af, inden jeg lige om lidt skulle svinge ret skarpt til højre …
køre 4…nu var der ingen vej tilbage! Jeg var drejet ind på afkørslen, men jeg kunne godt mærke, at jeg slet ikke havde fået farten af, inden jeg var meget, meget tæt på det skarpe sving. Faktisk, så havde jeg slet ikke fået taget noget som helst fart af, for speedometeret stod stadig på et godt stykke over 100, da jeg skulle forsøge, at dreje rundt i det skarpe sving …
køre 5..og så drønede den bumlende varevogn og jeg med 100 km. i timen ud over afkørslen, ned af noget der mindede lidt om en mark med noget meget høj beplantning. Jeg kan stadig huske fornemmelsen af at miste kontrollen fuldstændig, og jeg kan også huske hvad jeg skreg mens vi drønede ud over afkørslen …
køre 6…og BUM! så stoppede bilen … den var kørt ind i hvad der næsten må være verdens mindste træ …
køre 7Da det gik op for mig, at bilen var standset, sprang jeg ud af bilen. En flink mand havde set hele optrinnet og havde parkeret sin bil i nødsporet og var på vej over til mig og råbte om jeg var okay. Til det svarede jeg naturligvis:

køre 8Og bagefter:

køre 9…og så igen:

køre 8

…og så kørte jeg lidt i ring:

køre 10
køre 9

køre 10

køre 11

Da jeg havde konstateret at jeg var okay, at han var okay (hvilket han forståeligt nok var, eftersom det ikke var ham der var kørt galt), så gik vi igang med at kigge om bilen var okay. Det var den. Vi kunne slet ikke se noget der var galt med den, og vi fandt ud af hvordan jeg skulle komme op på motorvejsafkørslen igen, for jeg kunne jo ikke rigtigt blive holdende der hvor jeg havde parkeret, lige midt i et træ og sådan.
Der var en lille bakke op til afkørslen, så jeg måtte holde meget øje med at der ikke kom nogle biler, og så måtte jeg fuld fart frem. Den bumlende varevogn lavede et stort hop, og så var den oppe på afkørslen igen, og jeg kunne køre op og holde ved lyskrydset for enden af afkørslen, og begyndte derefter at køre de sidste 40 km. hjem til mine forældre.

Da jeg nåede til en rasteplads kørte jeg ind for at holde en lille pause og lige sunde mig. Og så ville jeg ringe til min mor for at fortælle hende, at jeg var kørt galt, og at jeg derfor blev lidt forsinket …

 

 

 

 

køre 12…men hun syntes åbenbart bare at det var sjovt!
køre 13Jeg var lidt i tvivl, for jeg havde jo ikke så meget forstand på sådan noget, og man kunne vel godt kalde det at ‘køre forkert’, men jeg blev helt forvirret …
køre 15Ej, jeg var ret sikker på, at det ikke var forkert jeg var kørt. Jeg var ret overbevist om, at man nok ikke troede, at nu skulle man dø, hvis man bare var kørt forkert …
køre 16
Og så lød hun SLET ikke som om hun syntes, at det var sjovt mere!
køre 17Hun tilbød selvfølgelig, at de kunne komme og hente mig, men jeg havde det egentlig sådan nogenlunde, så jeg fortsatte selv turen hjem til dem. På vejen var der rigtigt mange mennesker der kiggede rigtigt underligt på mig, det var næsten som om de kunne se, at jeg var kørt galt. Jeg forstod det slet ikke. Ikke før jeg kom hjem til mine forældre og åbnede min bildør, og kunne se, at varevognen havde besluttet sig for at tage en stor souvenir med fra da vi kørte galt, for der hang en hel mark nede under bilen …

køre12Så forstod jeg lidt bedre hvorfor det var, at alle mulige havde kigget så mærkeligt efter mig.

Da jeg så kom ind og fik en tår kaffe kunne jeg godt mærke, at jeg nok var mere rystet end jeg først lige havde troet, men jeg besluttede alligevel selv at tage turen hjem dagen efter. Det var nok meget godt, for hvis jeg ikke havde sat mig tilbage i bilen dér, så tror jeg faktisk aldrig at jeg var kommet til at køre bil igen.

Hr. Mand og jeg kører nogle gange forbi den afkørslen hvor jeg kørte galt, og af en eller anden grund, så holder jeg altid helt fast i alting når vi kører forbi.
Jeg selv har fundet en anden rute jeg kan køre når jeg skal besøge mine forældre. En rute, helt uden motorvej. Det er vist bedst sådan.

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

6 thoughts on “Der er mange gode ting ved at have kørekort. Også nogle dårlige.

  1. Anne-Li | GOWNSANDROSES

    Tak for dagens grin!
    Jeg kørte også galt engang. Midt på Ringgaden. Og så smadrede jeg både min egen (dvs. min fars) bil og en anden. Det var en ret hård dag for min personlige stolthed, da jeg skulle trille ned ad en sidegade med en havareret vogn. Senere kom der en dame hen til ulykkesstedet (det lyder noget dramatisk, det ord) og sagde, hun havde set synderen flygte. Det var så mit usle forsøg på at fjerne bil-liget fra Ringgaden med næsten 5 kilometer i timen, hun kaldte for flugt.
    Det var en hård dag.

    Reply
    1. Live fra Lolland Post author

      OMG, hahaha!! Hvor er det altså sjovt det der med flugtbilisten! 😀 😀 😀 og tak for at dele historien, så er jeg i det mindste ikke den eneste!

      Reply
  2. Laika

    Ha Ha Jeg tror at mange nybagte bilister har lavet et eller andet de ikke er så stolte af. Jeg for eksempel bakkede min “store” Morris Mascot ud ad en garage, kom for tæt på dørens indvendige afstivninger (den stod jo åben) og rev både garagedør og kofanger af. Host, host jeg havde haft kørekort i ca. 2 uger på det tidspunkt. Og det værste var nok at der stod en kødrand af venner uden for garagen og ventede på mig fordi vi skulle ud at køre 😀

    Reply
  3. Jeanett

    Dengang jeg skulle køre i mørke MENS jeg tog kørekort, skulle jeg dreje i en rundkørsel.. vi kom fra en anden side end normalt i rundkørslen, og kørelæren sagde “bare drej ud af vejen mod tanken (vi skulle skifte elev inde på tankstationen).. normalt er det 2. Vej ud – men den dag var det 1. Vej ud.. så i ren vane fortsætter jeg næææsten forbi udkørslen, da kørelæreren siger “hvorfor drejer du ikk? Det jo her..”

    Inden jeg så mig om, panikkede jeg TOTALT!, REV i rettet og drejede.. fløj op over helle anlægget og fik drejet ind på tanken.. alt imens min kørelærer og med elev i bilen skreg :0

    Jeg selv sad og ikke vidste om jeg sku grine eller græde.. er blevet mobbet med det siden.. bilen overlevede heldigvis – men helleanlægget fik lidt kosmetiske skader 😀

    Reply
    1. admin

      OMG, jeg var HELT smadret af grin da jeg læste din kommentar!! Det kunne SÅ vel have været mig!! 1000 tak fordi du gav mig og Hr. Mand noget at grine af over aftenkaffen!!

      Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *