Kære Facer. Det kan godt være, at du har et lortejob, men der ER jo ikke min skyld.

Få ting kan ødelægge min månedlige udflugt til storbyen. Jeg elsker at gå rundt derinde og suge indtryk og andre menneskers tilstedeværelse til mig, men der er et par ting der kan ødelægge det. Turister i grupper der insisterer på alle at gå ved siden af hinanden så ingen kan komme forbi, folk der ikke har lært at man skal stå i den ene side af rulletrappen hvis man ikke har travlt. Og så er der Facerne. For prøv nu at hør. Der er ingen grund til at bruge 10 minutter på at forklare om børn og dyr der har det frygteligt. Jeg ved det godt. Men nu går jeg jo lige og har det så hyggeligt, så skal du da ikke komme der mit dit død og ødelæggelse når jeg skal hen og have en overpriced latte, vel?

Den anden dag gik jeg lige så stille og passede mig selv..

facer1

Da jeg blev fuldstændig overrumplet af, ja nærmest overfaldt, af det meste morgenfriske, kække individ der indledte med et “HEEEEEEEEJ SØDE!!!!”

facer2

Jeg blev meget forskrækket, ja nærmest en lille smule bange. Og jeg gad ikke snakke med hende. Så jeg sagde pænt “nej, jeg har desværre ikke tid”. Men det var ikke en fin nok grund til røvbelastende-facer-personen. Jeg skulle åbenbart stå til regnskab for min tid overfor hende…

facer3

…som om det var den eneste gyldige grund til at sige nej til at tale med hende. Jeg var slet ikke klar over det fungerede på den måde nu (det er åbenbart for længe siden at jeg har dealet med facere på gaden i hverdagen), så jeg havde ikke en god nok undskyldning klar. Så jeg svarede bare “nej”. Og det var tydeligt, at det ikke var tilfredsstillende for hende.

Og så fik jeg ellers lige de mest sarkastiske råb med på vejen da jeg gik videre..
facer4 facer5

Helt ærligt. Lad mig nu bare være i fred. Jeg gider ikke støtte din organisation, fordi 98% af de penge jeg giver går til administration. Og når du skal være så røvbelastede, så gider jeg ikke engang overveje at de sidste 2% rent faktisk går til noget godt.

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

16 thoughts on “Kære Facer. Det kan godt være, at du har et lortejob, men der ER jo ikke min skyld.

  1. Mie

    Det bedste er, når de lægger ud med retoriske spørgsmål som “Bekymrer du dig også om miljøet?” og “Er du også imod vold mod kvinder?”. Så får man nemlig chancen for at svare “Nej, miljøet kan rende mig!” og “Egentlig synes jeg, der burde være MERE vold mod kvinder.”

    1. admin Post author

      Haha! På Facebook var der også en der fortalte at hun bruger “hader børn” eller “hader dyr”. Når man tænker på hvor mange penge det koster at have facere (som alle hader) og telefonsælgere (som alle også hader), så begynder jeg virkelig at tro, at det er en dårlig forretning for organisationerne at have ansatte på den måde. Og når de er så skideirriterende, så gider man jo heller ikke støtte deres arbejdsgiver.

  2. Drengemor

    Er SÅ enig! Engang var jeg ung og dum (og endda på SU) nok til at lade mig indfange af Amnesty. Jeg er bestemt ikke imod Amnesty; de gør mange gode ting, men jeg havde jo accepteret at betale 50 kr. til dem hver måned, og blev så efter noget tid ringet op og spurgt, om jeg ikke kunne betale lidt mere? For det kunne man vel altid prioritere at have råd til? Helt ærligt, på SU!! Jeg syntes det var ret fornærmende, og stoppede de månedlige indbetalinger. Vil også hellere bare give et engangsbeløb, når jeg har luft i økonomien til det, i stedet for at være bundet hver måned og potentielt få opkald, der skal give mig dårlig samvittighed.
    At være facer må være verdens dårligste job – jeg ville hellere være arbejdsløs resten af mit liv! Ville slet ikke kunne gøre det. Ved jo, hvor irriterende, folk synes, man er!

    1. admin Post author

      Jeg har gjort det samme. Inde på Hovedbanen fordi ham faceren blev ved og ved at tale højt til mig og fik mig til at føle mig som verdens dårligste menneske hvis jeg ikke sagde ja. Men jeg frostår simpelthen ikke hvordan det kan være en god forretning for dem.

  3. Sofie

    taberliv-tagget siger måske mere om dig end facerne

    såmænd en lille strøtanke til folk der er bange for at tænke på andre end dem selv og deres latte

    det kan også være skræmmende. verden gør ondt, og mennesker er farlige.

    heldigvis er der nogle, der tænker på os alle sammen.

    1. admin Post author

      Hej Sofie

      Tak for din kommentar, omend din tone er ret nedladende, sådan taget i betragtning af at du overhovedet ikke kender mig :)

      Jeg er ked af, at du ikke kunne fornemme ironien i indlægget hvor jeg skriver at de ikke skal forstyrre mig når jeg er på vej hen for at købe en alt for dyr latte. Taberliv-tagget er det tag jeg bruger til alle mine indlæg, og 98% af tiden er det helt sikkert også mig selv jeg fremstiller som taberen her på bloggen. Hvis du læste lidt videre på bloggen ville du også kunne se, at det er det der er tilfældet. Hele bloggen er holdt i en meget selv-ironisk tone, og når jeg skriver at de ikke skal fylde mit hoved med dårligheder når jeg nu skal hen og købe en dyr latte, så er det netop for at gøre nar af mig selv.

      Og det er bestemt ikke fordi jeg ikke støtter velgørenhed. Jeg har selv arbejdet som frivillig for mange organisationer, delt mad ud til hjemløse, arbejdet frivilligt på internater og har taget græske gadehunde i pleje hos mig selv. Jeg er IKKE bange for at tænke på, at verden er et skræmmende sted og at andre mennesker har det voldsomt dårligere end jeg har det – og gøre noget ved det. Jeg vil bare gerne have, at jeg selv kan få lov til at vælge hvem jeg vil støtte og ikke skal “tvinges” op i et hjørne.

      I princippet har jeg intet imod facerne. Men mange af dem er virkelig aggressive i deres måde at møde folk på, og jeg kan ikke tage det seriøst når jeg skal have skæld-ud fordi jeg siger til den tiende facer jeg møder at jeg ikke har tid/lyst til at snakke med dem. Og for at være helt ærlig.. Jeg siger ikke at facerne er dårlige mennesker, og at de ikke ville stå på gaden og sprede budskabet om deres organisation gratis, men jeg må indrømme at jeg har mine tvivl.

  4. MargitA

    Sådan nogle har jeg ikke været i nærheden af, jeg kommer så sjældent til København. Til gengæld er jeg godt og grundigt træt af dem som ringer mig op. Jeg har nogle gange indtelefoneret beløb til velgørende foretagener, alt efter hvad der brænder på i verden og hvor meget jeg har til overs. Problemet er så, at de har mit telefonnummer og mener at jeg må være et nemt offer, det kan være ret træls. Jeg blev ringet op af en meget høflig, men også meget meget vedholdende mand jeg tror at det var folkekirkens nødhjælp, han ville absolut have mig til at blive fast donator til et efter min mening dødsygt landbrugsprojekt. Han var fuldstændig umulig at slippe af med.
    En anden gang blev jeg ringet op af naturfredningsforeningen, de ville gerne have mig som medlem, det var ikke så dyrt, så jeg sagde ja, indtil han forlangte at få mit kontonummer, han var målløs over at jeg ikke ville udlevere det. Mistroisk som jeg er, man har jo hørt om fishing, ringede jeg til naturfredningsforeningen, jeg ville jo gerne advare dem om at de blev misbrugt, det viste sig rent faktisk at opringningen var fra dem!!

    1. admin Post author

      Det er lige præcis det der er humlen i hele indlægget. Jeg tror heldigvis at det er de færreste af os der ikke vil hjælpe, og når jeg ikke har haft mulighed for at gøre det økonomisk, så har jeg gjort det ved at lave frivilligt arbejde i stedet for, og jeg tror virkelig at de fleste af os gerne vil give en hånd eller en økonomisk donation med. Mit problem med det hele er. ligesom du og mange andre oplever det, at det er for aggressivt. Man føler ikke man kan få lov til at sige nej til nogen overhovedet. Jeg har f.eks valgt at støtte det som ligger mit hjerte nærmest, nemlig dyrene. Både ved selv at arbejde som frivillig, men også økonomisk når jeg har mulighed for det. Men Græske Hunde, som er dem jeg har støttet mest, har aldrig “krævet” noget af mig. De er bare glade for hvad man kan give, enten af økonomisk eller praktisk hjælp. Og i mit hoved er det sådan det burde være. Jeg har ikke lyst til at skulle føle mig fuldstændig afpresset fordi der er en facer eller en phoner der er kommisionslønnet eller har nogle mål og opfylde en vis kvote, så synes jeg ikke længere man kan sige at de gør det for velgørenhed. Specielt ikke når man ved hvor meget af donationerne der går til administration. Så hellere tage ud og hjælpe et barn frivilligt med noget lektiehjælp eller tage ud på et internat og gå en tur med en hund der savner sin ejer og godt kunne bruge noget selskab. Det vil jeg meget hellere fremfor at donere 100 kr. hvoraf de 85 af dem går til at dække lønninger og administration.

    1. admin Post author

      Mange tak, sikke en flot anmeldelse, det er den fineste anmeldelse min lille bog har fået 😉 Det er lige før jeg begynder at tro at min mor gemmer sig bag dit alias 😉

      Er ret vild med at du holder sjovheden af bogen op mod sjovheden af en pruttepude, det lyder faktisk som noget jeg selv kunne have gjort 😀

        1. admin Post author

          Synes mere der er et hint i din mailadresse!! Og ved du hvad, det er altså strengt at lægge anonyme kommentarer i flere år hos folk man kender 😉 men tak fordi du endelig skrev en mailadresse der virkede genkendelig og dermed satte en stopper for flere års spekulationer om hvem Buck Rogers er 😉

          1. Not Buck Anymore

            :)

            Men en munter lille bog altså. Og det havde jeg ment, uanset om jeg havde kendt dig eller ej.

Comments are closed.