Jeg troede jo bare, at vi måske kunne blive venner

I torsdags var vi ude og handle i Netto. Ikke fordi vi som sådan manglede noget, men jeg kan godt lide at stå og kigge lidt ved kassen og se om der tilfældigvis er nogen der køber Femina og læser Betty-striben og er ved at dø af grin, og så kan jeg lige bryde ind og sige sådan noget helt casual som “Nårh ja, det er den der er i i dag. Ja, det er mig der laver den, du ved” og så kunne vi snakke om hvor sjov jeg var, og var der måske andre der hørte det, og måske var der også nogle der klappede fordi de syntes, at jeg var rigtig sjov.
Det er ikke sket endnu.

Men jeg skulle naturligvis også selv købe bladet, for selvom jeg jo kender striberne ud og ind, så føler jeg mig temmelig awesome når jeg klipper dem ud og hænger dem op på min opslagstavle. Mens jeg gør det, så forestiller jeg mig, at der en dag kommer nogen på besøg på gården, og så ser de dem, og så fortæller jeg, at det er mig der har tegnet dem, og måske er der så også nogen der klapper fordi de syntes, at jeg er rigtig sjov.

Nå, men Hr. Mand og jeg stod i køen og kiggede i bladet, mens vi ventede på, at det blev vores tur til at betale ..
venner 1.. da jeg pludselig fik øje på pigen i køen foran os. Hun så rigtig sej ud. Sådan rigtig artsy, som om hun røg cigaretter, hørte Leonard Cohen og måske skrev hun også bøger ..
venner 3Sådan en ville jeg gerne være venner med, tænkte jeg. Men hun kiggede ikke rigtigt på mig. Nok fordi jeg lignede lidt for meget en lokale til hvordan hun rigtig kunne se hvordan vores kunstersjæle kunne mødes og snakke om seje ting, mens vi drak vin og læste digte. Så jeg gik i gang med at overveje hvordan jeg kunne nå at fange hendes opmærksomhed ..
venner 4… og så gik det op for mig, at jeg jo sådan set stod med svaret lige i hånden. SELVFØLGELIG! Hvis hun vidste, at jeg var tegner, så gad hun helt sikkert godt drikke vin og læse digte sammen med mig. Men hvordan kunne jeg gøre opmærksom på det? Jeg hævede stemmen til niveauet lige under ‘skinger’ og sagde ..
venner 5… og ventede spændt på hendes reaktion ..
venner 6
.. men den kom ligesom ikke rigtigt ..
venner 3… da hun var færdig med at betale, opdagede jeg hvorfor hun ikke rigtigt havde reageret på hvad jeg sagde
venner 7… og selvfølgelig skulle Hr. Mand også lige ødelægge det helt ved at spørge ..
venner 8Selvom det selvfølgelig var ærgerligt, at vi ikke kunne være kunstnersjæle sammen, så undrede det mig egentlig endnu mere, at der ikke var andre der overhovedet havde reageret på det jeg sagde. De klappede heller ikke engang.

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

15 thoughts on “Jeg troede jo bare, at vi måske kunne blive venner

  1. merete

    Tak! Jeg sidder og kluk-ler højt, mens der fra tv med fodboldkamp bliver spurgt : “Hvad sidder du og griner sådan af?”
    Dine tegninger, din tekst, I love it !!!!

    Reply
  2. Christina

    Haha XD Du skriver simpelthen så godt og dine tegninger passer perfekt til!

    Har SÅ tit set folk og tænkt “hun ser (indsæt tillægsord), hende ville jeg gerne være ven med” og så tænkt alle mulige undskyldninger igennem man kunne bruge for at starte en samtale.

    Glad for at jeg ikke er den eneste XD

    Reply
  3. Caroline

    Du får hermed en velfortjent klapsalve herfra!

    KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP KLAP

    Reply
    1. admin Post author

      Hahaha, mange tak, søde Gitte! Åh, hvor jeg også bare glæder mig til den er færdig. Hver dag når jeg sidder og skriver og tror, at nu har jeg skrevet HELT vildt meget, så bliver jeg fælt skuffet når der kun er et par sider. Jeg håber, håber, håber at den er færdig om en måneds tid.

      Reply
  4. HenkogtHverdag

    Jeg lavede lidt den samme her den anden dag, ved kassen i Netto.
    – Eller altså jeg sagde (sådan lidt højt), at det da var vildt sådan næsten at kende hende der tegnede for Femina.

    Folk klappede. Næsten.

    Reply
  5. Pilla

    Hvorfor får du egentlig ik femina tilsendt nu du arbejder for dem? Ka du ik få skrevet det ind i din kontrakt? Eller måske kun blive betalt i blade? Og kunne du en dag ik overveje st inkludere en panda i en af dine historier?

    Reply
    1. admin Post author

      Jeg tror, at jeg ville have huset fyldt med blade, hvis de betalte mig på den måde 😉 Jeg har faktisk overvejet selv at anskaffe mig et abonnement på det, men jeg synes faktisk, at det er meget hyggeligt sådan at tage ned og hente det om torsdagen.

      Mht. en panda, så ved jeg ikke rigtigt. Jeg har tegnet en punker-panda der ligger ovre på den side her på bloggen der hedder Andre Tegninger. Den er tegnet til min veninde, men med mindre jeg rent faktisk har en sjov oplevelse med en panda, så kommer der nok ikke en med i historierne her på bloggen, men man ved selvfølgelig aldrig :)

      Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *