Hvordan man bliver den bedste til at være uvenner

Når man er kærester bliver man jo ind imellem uvenner. Det kan skyldes flere ting. Enten kan det skyldes at man er dårlig til at forklare sig, at man slet og ret ikke er enige, at man opfatter situationer forskelligt, eller også kan det skyldes at der er en der åbenlyst er helt forkert på den og fuldstændig blæst. Det sidste er aldrig mig. Det har jeg fundet ud af ved at udfylde et meget videnskabeligt skema hver gang jeg har været uvenner med min kæreste.
skænderi7

Men faktisk tror jeg egentlig, at de fleste skænderier bunder i, at den anden part ikke indfrier ens forventninger.

Når man har været i et forhold et stykke tid, så forventer man f.eks., at ens kæreste kan læse ens tanker.

skændes1

…og fordi det er noget man havde forventet, så kan man godt blive lidt sur og muggen trist når denne forventning ikke bliver indfriet.
Nu kan man selvfølgelig godt tænke tanken, at det problemet måske bare skyldes, at man har for høje forventninger til den anden, men jeg synes i højere grad at det skyldes, at mænd virkelig er utroligt dårlige til at læse tanker.
Men man kan jo ikke gå rundt og blive sådan rigtigt sur (mest fordi når man bliver ældre, så kan man blive bange for, at hvis man ser sur ud hele tiden så får man nogle meget dybe rynker), så derfor er den eneste rigtige løsning at bare blive sådan tavs, kun svare i én-stavelser, og måske gå ind i et rum og være for sig selv (bare ikke toilettet, da mænd sagtens kan bruge mange timer derude på at…ja, skide, ikke. Derfor ser de ikke noget unaturligt i at man er derude i længere tid), mens man naturligvis ser lidt trist og sørgmodig ud. For ekstra effekt og understregning af HVOR ked af det man er, kan man eventuelt sætte noget sørgeligt musik på, der kan lede tankerne hen på, at man føler at man står helt alene…

skænderi2

Det vil automatisk få de fleste mænd til at kigge ind til en for at høre hvad der er galt. For at få det optimale ud af situationen, og virkelig få ham til at forstå at hans manglende indfrielse af ens forventninger til ham gør herre-nas, sådan dybt inde i ens sjæl, så er det vigtigt at man de første par gange bare svarer “Ingenting…” når han kommer ind og spørger hvad der er galt. Først når han har bevist at han VIRKELIG holder af en ved at komme ind og spørge for fjerde eller femte gang, så må man fortælle ham det. (man kan måske føle, at man er tæt på at knække allerede efter første eller anden gang, men så skal man bare tænke, at hvis han ikke kommer igen, så fortjener han slet ikke at få at vide hvad der er galt…). Når man forklarer ham hvorfor man er ked af det, så er det vigtigt at understrege det med tårer..

skænderi3

Muligvis vil han lade som om han synes det er fjollet at blive ked af det eller sur over sådan nogle “småting”. Men han kan også finde på at lade som om han måske slet ikke ved hvad det er man taler om…

skændes4

skændes5

skænderi6
…og her er det vigtigt, at det ikke så meget er selve handlingen man bliver ked af, men mere de tanker og følelser der ligger bag. Det er specielt vigtigt at få med hvordan det får en til at føle at ens forventninger ikke bliver indfriet. Naturligvis uden at være alt for dramatisk, men han skal kunne forstå, at det ikke bare er for sjov det her. Hiv gerne ting frem han har gjort førhen, så han forstår at han i dén grad bliver ved med at trampe rundt på ens følelser..
skænderi9

Derefter vil han undskylde sin horrible opførelse… (med mindre han er fuldstændig blæst)

skænderi10

..og man kan så småt blive god igen. Lad dog være med bare at springe i armene på ham, selvom man måske har lyst. Det er vigtigt at lade ham vide, at man måske har fået evige ar på sjælen på grund af oplevelsen og derfor er man naturligvis mærket af episoden flere timer efter.

Nogle vil måske se ovenstående opførelse som om man prøver at straffe sin kæreste. Men det var jo ham der startede, så det er vel egentlig også fair nok. Logikken med at det var den anden part der startede, som man måske ellers ikke har brugt siden man gik i børnehave, gælder også i parforhold. Ligeledes vil jeg mene, at ovenstående opførelse også egner sig glimrende til at “straffe” (straffe er et forkert ord at bruge, for i virkeligheden er det jo noget man gør af ren kærlighed for at lære ham hvordan han gør ting helt forkert og helt blæst. Fordi man vil ham det godt, ikke.) sin mand i andre situationer. For eksempel:

– Han ikke lægger mærke til hvis du har taget noget pænt tøj på, sat dit hår, været i bad, taget mascara på, taget ny neglelak på, har nye sko på, taget en ny slags foundation i brug eller lignende.

– Han har kigget efter en anden kvinde, eller kommenteret en anden kvindes udseende. Dette gælder også, selvom det var en negativ kommentar. For hvis mænd f.eks. siger, at en anden dame har grimme bryster, så betyder det i virkeligheden “Men hendes røv var meget lækker…” – det er vigtigt at man i et forhold lære at læse mellem linjerne på den måde hvis parforholdet skal fungere.

– Han kommer for sent hjem. Hvis du står klar med man til ham klokken 17, så kan man godt blive utroligt såret hvis han så kommer valsende ind af døren kl. 17.04 og tror at alt er i skønneste orden (.. er der tale om en forsinkelse på mere end 4-5 minutter kan det være nødvendigt at tage strengere midler i brug)

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

27 thoughts on “Hvordan man bliver den bedste til at være uvenner

  1. Alain

    Lyder som om du skulle overveje en bedre kæreste en Hr. Mand, da han tilsyneladende ikke lever op til dine krav og forventninger – men hvilken mand gør hvis du bliver “arret for livet” ved at han glemmer at vaske op.

    Men det er derfor mænd udvikler frivilligt hukommelsestab. Vi undgår skænderier ved blot at sige “det glemte jeg, undskyld” og så er den potte ude, for vi gider virkeligt ikke de endeløse diskussioner og skænderier som kvinder går så meget op i.

    1. admin Post author

      Det er sjovt, for jeg sad et øjeblik at overvejede at skrive en NB i bunden af indlægget, da jeg et par gange har været ude for, at folk slet ikke forstod den store portion selv-ironi der ligger i indlægget. Du ville så være en af dem den var rettet mod :) En joke er ikke særlig sjov når den skal forklares, men here goes. Det der er hele pointen i indlægget er netop at jeg, og sikkert også mange andre, er uretfærdige hystader når det kommer til at skændes med vores kærester. Pointen er NETOP at det er skidesynd for Hr. Mand at jeg er så tvær og muggen over ingenting. Jeg troede at pointen ville være bedst understreget ved at netop at bruge et eksempel så latterligt som at han havde købt den forkerte leverpostej, som jeg i det virkelige liv ville være hamrende ligeglad med, men den gik åbenbart tabt for nogen :) Men nu er den så udpenslet og forklaret så der ikke skulle være nogen tvivl.

      PS: Hvis du læser med fremover, så kan du sagtens regne med, at det er mig og ikke Hr. Mand jeg prøver at lave fis med i 99.87% af tilfældene :)

        1. admin Post author

          Det er jo din mening, men der er åbenbart en masse mennesker der læser med hver dag der godt kan fange den 😉 Uden endda at kende mig personligt.
          Jeg har altid holdt min blog i denne tone, og det fortsætter jeg med. Det skal være sjovt for mig selv at lave den, ellers er der ikke meget pointe i den. Synes man det er sjovt kan man blive og læse med, synes man ikke det er sjovt er man jo velkommen til at søge sin underholdning et andet sted, for så er det nok ikke her man finder den.
          Jeg skriver for mig selv, er rigtigt glad og taknemmelig for alle dem der læser med, men i sidste ende er det mig selv der skal synes det er sjovt. Hvis andre gør det er det en bonus, hvis ikke, så er det, for at sige det ærligt, bare ærgerligt :) Det her er ikke et job nogen betaler mig for at gøre, så derfor er det mig selv der skal synes det er sjovt. Det er ikke et krav at bloggen skal ramme bredt :)

          1. Miriam

            Hahahaha!! Åh, folk, der ikke fatter ironi er hysterisk morsomme! Det mest skræmmende er klart, at de rent faktisk tror, man mener de totalt absurde scenarier seriøst!

            Det er i øvrigt mig, du har tegnet. Jeg gør (gjorde) det konstant. Det er jo pinligt, og man kan godt selv se det, man kan bare ikke lade være….

          2. admin Post author

            Jeg prøvede faktisk at sætte mig ned og læse indlægget igennem og prøvede at se det fra den synsvinkel hvor den ikke er ironisk. Og så ville jeg jo være verdens største kost.

  2. rikke aa

    Haha, ååååh.. Jeg får det skidt med mig selv. Jeg er præcis på samme måde overfor min kæreste. Nogle gange om ting ligeså latterligt som forkert leverpostej, og især den med “ingenting”… Det skal jeg virkelig lære IKKE at gøre.
    PS: jeg elsker bemærkningen om at man ikke skal gemme sig på toilettet i lang tid, fordi mænd selv brugr så lang tid derude, at de ikke ville bemærke det.

    1. admin Post author

      Ahmen, vi skal holde op, ikke. Jeg bilder mig selv ind, at nu er jeg blevet mere bevidst om det, så gør jeg det nok ikke mere. Jeg håber, at jeg har ret! Og tak 😉

  3. Maria

    Hysterisk morsomt! (og desværre så rigtigt…) Jeg prøver på ikke at lade det sindssyge hystademonster, der bor slumrende indeni mig komme til udtryk, men nøj hvor kan det være svært. Også selvom om man ved, endda i øjeblikket, at man er urimelig ud over alle grænser. Tak for en sjov og tankevækkende blog :)

    1. admin Post author

      Ja, det er næsten det der er det værste. At selv mens man er i situationen, så VED man jo godt at man er en klaphat. Men der er bare et eller andet i en der ikke vil give slip og blive god igen. Og mange tak 😀

  4. Charlotte

    Hold nu op, hvor sjovt. Jeg fangede altså fint ironien – den drev ned ad computerskærmen!
    Alain, store forfattere har levet lange liv med store indkomster skabt af ironi på skrift! Jeg nævner i flæng: Oscar Wilde, Jane Austen, Herman Bang (mere subtilt) m.fl.

    Så Alain, kom ind i kampen – det er fedt med ironi på skrift.

    1. admin Post author

      Jeg kan også bedst lide ironien, og går på en eller anden måde også bare ud fra at alle forstår ironien og sarkasmen i det jeg laver. Men sådan er det jo, jeg sidder alene herhjemme når jeg tegner og skriver, så har ikke rigtigt nogen at prøve ideerne af på. Og tak fordi du synes det er sjovt 😀

  5. Tine

    Det her er bare SÅ sjovt og spot-on! Jeg har meget svært ved at forstå, at nogen ikke kan se ironien i det her. Som i virkelig. Som amarOrama siger, er det helt tydeligt både på skrift og tegning.

    Jeg kender det også virkelig godt fra mig selv. Min kæreste er ikke så typisk mande-agtig, så han accepterer ikke rigtig det der ‘ingenting’, hvilket er meget godt, da det kan forkorte min selvmedlidenhedsperiode betydeligt. Desuden køber han næsten altid den rigtige leverpostej.

    1. admin Post author

      Årh, han er en keeper hvis han køber den rigtige leverpostej 😉 Jeg tror egentlig heller ikke at Hr. Mand accepterer den der “ingenting”, jeg tror bare at han tænker “jeg prøver igen om lidt..” 😀

  6. Britt Olsen

    Hej. Jeg synes også at din blog er virkelig underholdende, og ved at mange af dem jeg kender læser den med et stort smil på læben :-) Du skal måske prøve at blogge om mænds manglende sans for humor ha ha. Jeg læser med stor fornøjelse videre 😀

    1. admin Post author

      Årh, mange tak. Hvor er du sød :) Og den der med mænds humor var en idé.. måske noget med hvordan vores humor er forskellig, det kan tit give lidt misforståelser her i hvert fald 😉

  7. Pingback: Ugens top og flop #10 | gownsandroses

  8. Line

    Åhhh ja … “Mor er ikke vred …. Bare virkelig virkelig skuffet” !!! Jeg elsker når følelsesmæssig afpresning bliver udstillet i højt gear. Minder mig også om de der skt hes med telefonsvareren og “hej det er mor” … Boogie on, CR :)

  9. anne

    Jeg tror dette indlæg kan hjælpe min kæreste til at forstå hvorfor jeg bliver ked af at han har skåret nytårskartoflerne helt forkert når nu jeg instruerede ham i at de skulle skæres i tynde både!! Haha.

  10. Stine

    Er jeg et ondt menneske hvis jeg i svage øjeblikke opfører mig på denne måde? (Og ja, vi ved jo godt at vi opfører os små psykotisk af og til, men derfor gør vi det nogen gange alligevel 😉 )
    Atter atter igen er jeg utroligt godt underholdt af din blog, det du gør er awesome!! 😀

    1. admin Post author

      Nej, det er du overhovedet ikke! Du skal bare huske, at det kun er kvinder der må gøre det. Aldrig mænd! Og tak, tak tak :D:D

Comments are closed.