Faktisk, så gjorde jeg det jo bare for hans skyld!

Den anden dag var jeg ude og handle.
Når jeg handler ind, så kan jeg godt lide at købe sådan nogle små, hyggelige ting. Som f.eks. 8 kg. Marabou og sådan.
Hr. Mand spiser ikke chokolade, men han eeeelsker chips. Derfor købte jeg en pose chips med hjem til ham …
chips 1

Da jeg kom hjem, så pakkede jeg alle varerne ud og stillede dem på plads. Men da jeg så skulle lægge Hr. Mands chips på plads, så skete der noget underligt …
chips 2
Men det kunne jeg da ikke. Den pose chips var jo ikke en pose til mig, men en pose til Hr. Mand. Som et bevis på hvor god og sød og betænksom en kæreste jeg er.
Jeg prøvede at ignorere deres hvisken, men de blev bare ved og ved, og da jeg så bare tog en lille chips og så en til lille chips, så begyndte de at hviske, at jeg skulle spise dem alle sammen!
chips 3
Det var noget værre noget! Hvordan skulle Hr. Mand nu se hvor sød og god og betænksom kæreste jeg er?
Men så gik det op for mig. Det gjorde faktisk ikke noget. For Hr. Mand siger, at han gerne vil tabe sig lidt. Så jeg havde faktisk HJULPET ham ved at spise alle chipsene. Ja, i virkeligheden var det nok slet ikke chipsene der havde hvisket, det var nok en stemme inden i mig selv der tænkte at hvis jeg nu var en rigtig sød og god og betænksom kæreste, så sørgede jeg for at spise alle chipsene selv, så han ikke ville tage på af dem.

Så gav det hele meget mere mening. Og jeg var faktisk stolt af at jeg faktisk er SÅ god og sød og betænksom en kæreste. Det vidste jeg slet ikke, at jeg var.

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

2 thoughts on “Faktisk, så gjorde jeg det jo bare for hans skyld!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *