Er kommet i kaffehimlen!

Alle jer der har fulgt bloggen længe ved godt, at noget af det jeg har savnet allermest ved at bo hernede på landet, det er en ordentlig kaffe. Og et hyggeligt sted at drikke den. Både Hr. Mand og jeg er sådan nogle rigtige kaffedyr, og selvom vi ikke er sådan nogen der køber dyre ting til os selv, så hoster vi gerne slanter op for at få noget ordenligt kaffe.
Men det var ikke til at opdrive hernede. De første to år jeg boede her, så havde jeg det sådan her hver morgen …

1 2 3 4… og tro mig, det er ikke fordi vi ikke har ledt efter steder hernede der kunne lave vores kaffe som vi ville have den. Vi har kørt og kørt og kørt rundt, uden held.
En dag gik vi rundt i Nykøbing Falster. Uden andet end Nescafé i blodet …
5… da vi pludselig fik øje på noget vi ikke havde set før …
8

Fordi vi ikke havde fået ordentlig kaffe i mange uger, kunne vi næsten ikke tro vores egne øjne da vi så skiltet.

6Men hvad så nu? Turde man prøve? Og blive skuffet på ny helt forfra?
7 9…vi blev enige om at tage chancen, og gik op af trappen i det lille center. Der duftede mere og mere vidunderligt, jo længere vi kom op …
10Da vi kom op bestilte vi vores kaffe. Jeg ved af erfaring at min latte som regel kræver lidt mere espresso end normale cafeer kommer i deres, så jeg bad den søde servitrice om at få et ekstra skud i min. Da hun sagde, at det mente hun slet ikke var nødvendigt, og hun mente at jeg skulle prøve den uden, må jeg indrømme at jeg blev lidt mistænksom. Men vi fik serveret vores kaffe, og tøvende tog vi den første tår …
11 12

Vi kiggede på hinanden, ingen af os forstod helt hvad det var der skete? Hvad var det her for et sted? Kaffen smagte bedre end noget andet vi nogensinde havde prøvet før? Selv min latte var så stærk som jeg kunne lide den?

13Bagefter var vi helt på den anden ende begge to. ENDELIG havde vi fundet et sted som tydeligvis gik op i deres kaffe med liv og sjæl og lavede den helt perfekt. Vi kunne slet ikke fatte hvor heldige vi havde været!
14Efterfølgende fandt vi også ud af at de selv laver deres kaffe. Rister den, og hele molevitten!
Det eneste problem var, at selvom vi gerne kørte de 35 kilometer til Nykøbing for at få fingre i en kop af det brune guld, så ville det jo være det bedste hvis man også kunne drikke det herhjemme. Så Hr. Mand kom en dag hjem med et vidunder af en kaffemaskine (ikke noget kapsel-hejs!) der maler bønnerne og det hele frisk hver gang man laver en kop kaffe. Og med en fin mælkekande der enten kan varme mælken eller skumme den, så man kan lave den helt perfekte latte. Og så støvsugede vi Kaffehuset Møn for vores nye yndlingskaffe, Møn Blend, og nu ser mine morgener sådan her ud i stedet for…
15

Efter at have delt min begejstring på Facebook (og mailet til dem om hvor awesomme de er), så kom jeg i snak med Kaffehuset Møn og aftalte med dem, at jeg skulle komme derop til dem i Nykøbing den 2. januar 2015 kl. 16 og læse op af min bog og vise tegninger derfra. Alle er velkommen, og jeg synes I skal prøve noget af deres helt fantastiske kaffe mens I er der.
Og et tip til alle der ikke bor i nærheden af Møn eller Nykøbing, så har de også en webshop hvor man kan købe deres kaffer.

Ps: I følge sådan noget markedsføringslov, så skal jeg her skrive hvis jeg på nogen måde har fået penge eller produkter eller noget som helst for at lave sådan et indlæg her. Så derfor står der ikke sådan noget. Jeg synes gudhjælpemig bare at det er vigtigt at bakke op om sådanne steder, der tydeligvis har både hjerte og sjæl med i det de laver, og så gør det så godt som de gør.

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

11 thoughts on “Er kommet i kaffehimlen!

    1. admin Post author

      Ja, gør det! Jeg har også kontor i Nykøbing fra den 1/1, så der er nok ca. 80% chance for at I render på mig deroppe også 😀

      Reply
  1. Jeanette | Villa Villekulla

    Oy, det lyder da sørme helt fantastisk. Jeg er selv udpræget kaffoman, og jeg forstår dine følelser og glæde! Sad selv og blev helt glad på jeres vegne under læsningen :)

    Endnu mere glad for at læse, at du råber op om, hvor fantastisk stedet er. Det ér nemlig awesome, når små, gode og lækre specialbutikker, der gør noget ekstra, får et ordentligt og velfortjent shout-out. Boede jeg ikke i friggin’ Nordjylland, så skulle jeg helt klart forbi!

    Reply
    1. admin Post author

      Hahaha, hvor er du sød! Vi var også virkelig helt vildt glade da vi fandt stedet. Egentlig er det jo helt crazy, men når man tænker på hvor meget folk går op i f.eks. vin, så synes jeg det er fint at gå lige så meget op i kaffe :) Hvis du skulle komme forbi Møn eller Nykøbing F engang, så må du endelig prøve dem! Og ja, du har helt ret! Nu tror jeg faktisk at de klarer sig pænt awesoem, der har været masser af mennesker de sidste par gange jeg har været forbi, men kunne jeg få bare 1-2 nye kunder ind gennem dørene hos dem, så gør jeg det helt sikkert gerne :) Og så må du så fortælle mig, hvor det er til at opstøve noget lignende i Nordjylland! Noget af Hr. Mands familie bor deroppe, så vi mangler tips til et lignende sted der 😀

      Reply
      1. Jeanette | Villa Villekulla

        Det kan du lige tro, jeg vil. Gør det med glæde :)

        Nu ved jeg jo ikke hvor i Nordjylland mandens familie bor, men kommer I til Aalborg, så smut ind i Maren Turis gade (sidegade til Bispensgade/gågade). Der ligger en lille kaffeperle. Behag din smag, hedder stedet. Åh, det er lækkert! Du kan google stedet og læse mere :)

        Godt nytår til jer!

        Reply
    1. admin Post author

      Gud, det skal da også prøves! Mange tak for anbefaling! Godt man aldrig kan få kaffe nok :) Tænk at der ligger hele to så fine steder i Nykøbing. Det er da lidt vildt!

      Reply
        1. admin Post author

          Det kommer jo til at blive SÅ dyrt for mig at have kontor i Nykøbing. Ud over husleje, transport, osv. så kommer jeg jo til at købe mig fattig i kaffeprodukter 😀 Tak for alle tippene og for ikke at kaste rådne tomater efter mig oppe i kaffehuset 😉

          Reply
  2. Pingback: Forsvundet og frie bogpriser | Gittemie Eriksen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *