En plakat og en udstilling!

Her i vinters holdte jeg møder og spiste kage og drak kaffe med de søde mennesker hos Maribo Jazz Festival. Selvom det altid er rart når man afslutter en større opgave, så havde jeg lyst til at trække den i langdrag, bare fordi de var så rare mennesker at mødes med.
Jeg skulle lave plakaten til dette års festival der finder sted i Maribo i juli, og hvor der plejer at komme rigtigt mange mennesker. Plakaten er ikke hemmelig, men den får sin sådan helt officielle præsentaion på torvet i Maribo den 14. maj fra kl. 7.30 (hvor der er morgenkaffe og alt muligt fancy), så hvis du er morgenmenneske på sådan en fin lørdag i Maribo, så kig endelig forbi :)

12615193_1083744858337128_7276600786095735693_o

Fra den 8. maj og frem til 1. juli, der har jeg en udstilling i Huset i Parken ved Nykøbing F sammen med mine fine kontor-damer, Mette Glyholt og Ingrid Riis. Vi er alle tre tilflyttere, Mette og Ingrid har bare boet her meget længere tid end jeg har, men vores udstilling handler meget om kærligheden til de her fine øer vi bor på, men samtidig, så har vi også en masse andre ting med (Ingrid er en helt fantastisk fotograf, og Mette en awesome billedkunstner).
Fordi det er sådan lidt en blandet udstilling, så har vi valgt at kalde den ‘En awesome udstilling med 78,4% øer og 21,6% andre ting
Der er fernisering den 8. maj fra 14-17, og hvis I har lyst til at kigge forbi, så er I meget velkomne, det kunne være SÅ hyggeligt! Det er længe siden jeg har glædet mig SÅ meget til noget, både fordi det er noget helt nyt for mig det der med en udstilling, men også fordi det er sammen med nogle af de bedste Lolland-Falster damer.

Hvis du ikke har tid til at komme når der er fernisering, så kig endelig ud en af de andre dage. Jeg har før skrevet om Huset i Parken, som er et af mine absolut yndlingssteder hernede, og det er bestemt et besøg værd.

 

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *