Dygtig til sang

Den anden dag var jeg på besøg oppe hos mine forældre, og da jeg kørte hjem igen, så hørte jeg radio.
Jeg elsker at høre musik, når jeg kører bil. Det er også fordi, at det er sådan, at jeg har fundet ud af, at når jeg hører helt vildt højt musik mens jeg kører og så samtidig synger med, så kan jeg faktisk synge rigtigt godt! Jeg havde aldrig troet, at jeg var sådan en der var dygtig til sang, og det er kommet bag på mig, hvor dygtig jeg er til det.

Da jeg kørte der på motorvejen, så hørte jeg lige pludselig i radioen sådan noget guitar fra en af mine yndlingssange med Foo Fighters, og så blev jeg rigtig glad!
ff1
Jeg skyndte mig at skrue helt op! Det er nemlig sådan at jeg kan ALLE teksterne til deres sange, så nu ville jeg rigtigt synge meget højt og dygtigt!


ff2
…det var så awesome at sidde der og synge med og kunne hele teksten. Hvis jeg var en mand, så ville jeg helt sikkert lyde ligesom forsangeren fra Foo Fighters. Jeg kunne nærmest forestille mig, hvordan det var mig der stod der på scenen og sang for mange tusinde mennesker …
ff3…det eneste problem var, at jeg nærmede mig tunellen, og når man kører nede i tunellen, så går radioen ud …
ff4Men det var jo ligemeget, tænkte jeg! Jeg kunne jo hele teksten, og jeg var rigtig dygtig til sang, så jeg kunne jo bare synge videre når jeg kom ned i tunellen! Så på den måde, så ville jeg være samme sted i sangen som radioen var når jeg kom ud af tunellen igen!
Jeg tænkte, at hvis det skulle lyde godt, så handlede det om, at jeg skulle synge så højt som så muligt, og så hele den rigtig tekst. Så ville det bare være som om at der mangelde musikken. Men det var nok heller ikke så vigtig, så da jeg kørte ned i tunellen, så sang jeg bare så højt som jeg overhovedet kunne!
ff6Men det lød bare OVERHOVEDET ikke som når jeg normalt sang, og det gjorde mig ret forskrækket!

ff7

Jeg kom frem til, at det måtte være noget med akustikken nede i tunellen. Sådan en akustik i sådan en tunnel måtte være rigtig dårlig, for det lød slet ikke lige så flot som det plejede at lyde. Så jeg tænkte, at jeg måtte vente med at synge videre til jeg kom ud af den dumme tunnel.

Da jeg kørte op af tunellen, så begyndte radioen igen at spille, og jeg fandt hurtigt frem til hvor i teksten vi var nået til …
ff8

…heldigvis lød det lige så godt som det plejede, og jeg var åbenbart stadig dygtig til sang!
Så fra nu af, så tror jeg bare, at jeg nøjes med at synge når radioen ikke er gået ud, og musikken er så høj, at jeg næsten ikke kan høre mig selv synge, for det er åbenbart på det tidspunkt, at jeg er dygtigst til sang.

bar

 

 

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *