Det kan godt være, at jeg ikke er nem at bo sammen med. Til gengæld er jeg også en idiot at bo ved siden af.

Jeg har boet i København det meste af mit liv. Senest lige midt på Nørrebro. Jeg er vant til larmende naboer, støj fra gaden og larm om natten fra fulde mennesker. Det har ikke generet mig en pind, selvom jeg altid selv har været lidt forsigtig med at larme for meget.

Derfor var det dejligt at flytte på landet. Så behøvedes jeg ikke længere tænke over om jeg larmede. Jeg kunne høre musik ude i haven når jeg havde lyst…
nabo8

..og så har vi jo også 4 hunde der springer op af hegnet og hilser højlydt på alt der kommer forbi derude. Hunde, katte, cyklister, de forskelsbehandler ikke.

nabo2

.. men det gør ikke noget, for det er jo kun dem der går forbi der bliver generet af det. Naboerne gør i hvert fald ikke. Og man messer ikke med sine naboer på landet.
Når man er vant til, at der er helt stille omkring en, så vænner man sig til det. Derfor undrede det mig lidt da jeg en dag kunne høre nogle tale i telefon i det fjerne…

nabo3

Jeg kunne ikke høre hvad der blev sagt, lyden var nærmest som en svag summen…

nabo4

..men den blev ved. Og det er sgu da skideirriterende.

nabo5

Til sidst kunne jeg nærmest ikke tænke på grund af den irriterende støj. Så jeg måtte udenfor og undersøge hvem helvede der bildte sig ind at tale i telefon kl. 14 sådan en tirsdag eftermiddag..

nabo1
Det var fandeme naboen der tog sig den frihed at sidde ude i sin have og tale i telefon. Jeg har aldrig oplevet noget lignende!
Men det stoppede ikke der. Nej, der sad han og talte i telefon hele dagen og gjorde det helt umuligt for mig at lave noget konstruktivt… selv da vi gik i seng kl. 20 kunne jeg stadig høre ham derovre..

nabo7
Hr. Mand lod ikke til at være generet af det. Ærlig talt, så tror jeg indimellem at han er døv. Det er ham der altid siger, at han ikke ville kunne holde ud at bo midt i København fordi der er så meget larm, så hvordan han kunne holde den svage susen/brummen ud fatter jeg ikke.

Jeg finder mig i hvert fald ikke i det længere. Så lige nu er planen total ignorering af naboen.

nabo9
Så kan han selv sidde inde i sin have og tænke over hvad han fucking har gjort.

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG