Det ER da også for dårligt ..

 

Her på Lolland snakker man ikke sådan lige med fremmede mennesker. Kun med sine naboer. Det glemmer jeg nogle gange når jeg er i København, og bliver derfor altid en smule forskrækket når der kommer en hen og snakker med mig, og jeg ikke kender vedkommende i forvejen. Nogle gange bliver jeg mere forskrækket end andre, specielt hvis folk har kapper på. Det er sådan set ikke fordi jeg er bange for kapper, det er bare ikke noget folk går så meget i hernede på Lolland, og derfor ser jeg det ikke så tit.
kappe 1… men det er jo altid dejligt, at møde nye mennesker, det synes jeg bestemt. Og jeg kan egentlig godt lide folk der ligesom fortæller hvad de forventer af en med det samme. Så har man ligesom styr på forventningerne til den fremtidige relation
kappe 2Jeg vidste med det samme, at fejlen lå på min side. Jeg levede tydeligvis ikke op til hvad der blev forventet af mig. Og det kan jeg ikke så godt lide. Jeg kan godt lide sådan at være en som folk kan regne med. Problemet var bare, at jeg kun var i København for at tage til eksamen, og jeg er kun menneske. Jeg har jo også mine fejl. Så derfor havde jeg nok ikke i min morgentræthed tænkt på, at der måske var nogen der gerne ville have en øl (eller flere) af mig. Kappe-damens efterfølgende spørgsmål var sådan set forståeligt nok ..
kappe 3kappe 4
… og lige så var hendes reaktion på mit skuffende svar på hendes spørgsmål
kappe 5Jeg var ked af at skuffe hende. Jeg kan ikke lide når folk bliver skuffede over mig. Jeg overvejede et øjeblik om jeg skulle tilbyde at købe nogle øl til hende, men det var ligesom om det allerede var for sent. Skuffelsen havde nok været for stor en mundfuld at sluge. Så jeg kunne ikke gøre andet end at undskylde ..
kappe 6Så derfor overvejer jeg nu at købe en større computertaske. Eller en mindre computer, for jeg tror ikke, at jeg kan få plads til øl dernede, som det er nu. Måske kan jeg også bare tage to tasker med næste gang. En til øl, og en til computeren. Det virker som den billigste løsning, i hvert fald.

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

16 thoughts on “Det ER da også for dårligt ..

  1. susan

    Så kan du lære det. .Er der noget os københavnere skal have med til lolland hvis vi kommer forbi?
    Er der noget i mangler?

    Reply
    1. admin Post author

      Hahaha. Stor latte, en croissant. Og så en af de der aviser. Berlingske eller Politiken 😀

      Reply
  2. Mette Holmgaard

    Ja, helt ærligt, du tænker da også KUN på dig selv!!!! Jeg drikker ikke øl, så det bliver ikke et problem, hvis vi to mødes!

    Reply
    1. admin Post author

      I know, jeg er herre ego :/ Hahaha, hm, måske skulle jeg begyndte at gå og kræve en latte af folk jeg mødte!

      Reply
  3. Laika

    Øl ja og måske et par glas, så du kan leve op til hvis nogen forventer det 😉 måske du bare skulle have sagt: Fuck dig til damen. Det var nok et sprog hun kunne forstå.

    Reply
    1. admin Post author

      Hahaha, hun var ret harmløs, jeg tror bare hun var fuld og lidt sur over at jeg ikke havde tasken fyldt med øl :)

      Reply
  4. Heidi

    Jeg synes du er sej! Sådan at blive stående ved siden af den kappeklædte og reflektere over din taskes åbenlyse mangel på øl.
    Jeg var muligvis nok bare spurtet min vej i sanseløs skræk og rædsel…….Skræmt halvvejs til døde af kappeklædt københavner.
    Men tak for info om Lollands forhold til at tale med fremmede. Det er god grundviden at have, når ferien går sydpå :-)……..

    Reply
    1. admin Post author

      Hahaha, ej så slemme er vi heller ikke hernede. Vi er nok bare mere vant til at fremmede mennesker ikke vil tale med os 😀

      Reply
  5. Kathrine

    Haha … Det er en virkelig sjov episode – jeg havde nok reageret på helt samme måde!
    Næsten gang du møder den kappeklædte er du forberedt med et par øller i tasken :)

    Reply
  6. Helle Dannemand

    Hm, jeg færdes i indre København hver dag og har boet her hele mit liv, og jeg er godt nok aldrig spontant blevet afkrævet øl af en fremmed på gaden, så behold du bare den taske, du har.

    Altså med mindre du har brug for en god undskyldning til at købe en ny taske. Så skal du bare slå dig løs.

    Reply
    1. admin Post author

      Hahaha :) Jeg har nu prøvet det før. Jeg har boet i København hele mit voksne liv, jeg flyttede først herned for et par år siden :) Men da jeg boede i København boede jeg også mest i Sydhavnen, det kan være det er derfor jeg ikke er helt så overrasket 😉 Men når det så er sagt, så skal det selvfølgelig også tages med, at historierne her på bloggen jo ind imellem er lidt overdrevede, for ellers er de ikke sjove. Så selvom det måske ødelægger historien lidt, så skal det lige siges til damens forsvar, at hun altså ikke råbte så højt i virkeligheden som hun gør på tegningerne :)

      Reply
  7. Sabrina

    Hahahahahahahaha shiiit det er længe siden jeg har grinet så meget og så højlydt helt alene. Jeg er helt færdig! Men hvad sker der også for at du ikke har øl i din taske? Det er jo derfor man har en stor taske. Så der også kan være øl i!

    Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *