Der er noget, jeg bliver nødt til at sige

tak

 

…og det er ‘tak’. Rigtigt mange gange. Specielt stor tak til de, indtil videre, 109 mennesker der har været med til at støtte min crowdfunding økonomisk, men også mange tak til alle de af jer der har delt det rundt omkring. Det betyder sindssygt meget.
Jeg mangler i skrivende stund kun 1875 kr. for at nå målet på de 30.000, og NU tror jeg rigtigt på det. Og det gør tirsdag, onsdag og torsdagene i disse uger endnu sjovere. Der er kalenderen nemlig ryddet for at få bogen gjort færdig.

I begyndelsen føltes det lidt underligt, da jeg jo ikke rigtigt vidste om den ville ende med at blive trykt, men NU er det rigtigt sjovt.
Det var fedt at lave den første bog, men det her er lige det federe. For det første fordi jeg synes at bogen er meget sjovere og historierne bedre, men også fordi der ikke har været en klam lortedepression der hele tiden har spændt ben for at få gjort den færdig.

Planen var egentlig at lave et oplag på 1000 bøger. Sådan noget med at bestille tryk over internettet og så få et så stort overskud som så muligt. Sådan bliver det ikke alligevel.
Jeg har nemlig i stedet for besluttet mig at bruge et lokalt trykkeri, og de kan selvfølgelig ikke hamle op med de priser, men det er ok. Hvis alle eksemplarerne bliver solgt, så har jeg alligevel et stort nok overskud til selv at trykke den næste bog (som allerede rumsterer i hovedet). Men hvorfor nu det?
Fordi det er det rigtige at gøre, ikk. Fordi jeg selv er med til at himle op om at det er vigtigt at bruge lokale leverandører hvis vi skal have det godt på Lolland. Og fordi at jeg kan komme ned på trykkeriet og mærke på papiret og sådan alt muligt, ikk. Som lige gør oplevelsen af at lave en bog lidt sjovere.

Flere har spurgt til det praktiske omkring crowdfundingen.
Det er sådan at når i ‘donerer’ et beløb, så bliver det først trukket efter den 17. juli, og kun hvis jeg når målet på de 30.000 (eller derover).
I bliver ikke bedt om at indtaste adresse, og det er der selvfølgelig nogen der har undret sig lidt over, men det er bare fordi at I først engang i august (når bogen er sendt til tryk) får sådan en fin meddelelse fra mig om at jeg skal bruge jeres adresser. Det er egentlig kun så jeg er sikker på at have de helt opdaterede adresser når jeg sender bogen ud.

Der er 10 dage tilbage af crowdfundingen, og der må MEGET gerne stadig doneres og deles. I kan finde crowdfundingen på denne side 

…og så til sidst en lille bøn. Det er nemlig sådan at det både er muligt at op og nedjustere den donation man har lavet indtil crowdfundingen udløber, og jeg har fuld forståelse for hvis man pludselig finder ud af at økonomien ikke er til at støtte projektet alligevel. Men min bøn er, at hvis I føler at I er nødt til at nedjustere jeres donation, vil I så ikke være søde at gøre det I god tid? Jeg har nemlig hver eneste aften mareridt om at tro at projektet er kommet i mål, og så er der en der i sidste øjeblik nedjusterer sin donation og så står beløbet på 29.999, og så går projektet ikke igennem.

En sidste lille praktisk ting – jeg har allerede fået et par henvendelser fra boghandler, og der er i oplaget sat ca. 150 bøger af til boghandlere. Men i stedet for at crowdfunde, så kan I reservere et antal bøger indtil der ikke er flere tilbage. Det kan I gøre ved at sende en mail til butik@livefralolland.dk – så er I nemlig sikre på at få den rigtige faktura når den tid kommer, da der ikke automatisk dannes en faktura i crowdfunding-systement.

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

One thought on “Der er noget, jeg bliver nødt til at sige

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *