Den anden dag skulle jeg optage en video …

…for nu er jeg jo blevet Youtuber. Eller, altså, jeg har lavet én video, men det tæller da også, synes jeg.
Den anden dag ville jeg så lave video nummer 2 og fortælle noget om historierne bag nogle af tegningerne, og det gik FANTASTISK! Mit hår sad godt, makeuppen var nogenlunde og der var ikke en eneste hund der slog en prut eller noget som helst. Alt var perfekt!

video 1
Jeg grinte på de helt rigtige tidspunkter, på den helt rigtige måde, slet ikke så det lød som en forkølet hest, ligesom det plejer at gøre …
video 2
…på et tidspunkt, mens jeg sad og filmede mig selv, så gik det op for mig, at jeg faktisk lignede lidt en fotomodel, så jeg fik også blandet lidt stille, eftertænksomt halv-trutmund-halvt-alvorligt øjenbryn med ind i det …


video 3
Jeg kunne ikke se hvor længe jeg havde filmet, for det stod ikke på telefonen, ligesom det ellers plejer at gøre når jeg filmer noget. Jeg havde egentlig ikke tænkt så meget over det, for jeg var overrasket over hvor dygtigt jeg var blevet til at være Youtuber efter bare én video. Men det føltes i hvert fald som om der var gået længe, også nok lidt fordi jeg ikke er så vant til at sidde og se pæn ud og have BH på så lang tid af gangen, så da jeg var nået til slutningen var jeg faktisk også lidt glad for at det var slut, men jeg fik alligevel lavet den perfekte afslutning på min perfekte video …
video 4

Bagefter glædede jeg mig rigtigt meget til at se videoen, også ret meget fordi at det nok var første gang der var optaget noget med mig, hvor jeg vidste, at jeg ikke lignede en retarderet hval …
video 5

Men det var rigtigt underligt, for der var slet ingen video. Der var kun et billede! Jeg kunne se, at det var et billede lige fra starten af videoen, mens jeg sad og prøvede at finde ud af at få telefonen til at filme …
video 7

…og bagefter var der et billede til …
video 8

…og så kom der et til. Det var næsten helt sløret …
video 9

…og så kom der et til. Det var også helt sløret!

video 11

Til sidst fandt jeg ud af, at jeg åbenbart havde fået taget en hel masse billeder, mens jeg prøvede at få videoen til at virke på min telefon, og at jeg slet ikke havde fået filmet noget som helst! Og det var ikke engang sådan, at jeg lignede en fotomodel på nogle af billederne, ligesom jeg ellers havde gjort i videoen.
videeo 6

Så nu ved jeg altså slet ikke, at jeg gider være Youtuber alligevel. Det er simpelthen alt for svært med alle de knapper og sådan noget. Og med at have BH og alt muligt på i måske op til 10 minutter af gangen.

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

2 thoughts on “Den anden dag skulle jeg optage en video …

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *