Category Archives: Tegninger

I et mandeblad

Forleden dag spiste jeg brunch med Sarah, som slet ikke er taber-agtig.
Det var vildt hyggeligt og mega lækkert, og der var både frugt og pandekager og røræg og ketchup og alt muligt.
Mens vi spiste snakkede vi om vores arbejde, og på en eller anden måde kom vi til at snakke om, at det måske kunne være meget sjovt, hvis man kunne tegne for et mandeblad.
Senere stod vi og skulle betale og små-snakkede med ung, mandelig tjener da Sarah sagde …
Mandeblad…den unge tjener så helt underlig ud i hovedet
Sarah 2…det var nok bare fordi at han var overrasket over, at der havde siddet sådan en verdensberømt stribetegner i hans café.
Jeg kan ikke forestille mig hvorfor han ellers skulle se så mærkelig ud i hovedet.

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

I virkeligheden har jeg været meget i tvivl om jeg overhovedet skulle skrive det her indlæg eller ej, og har, i de øjeblikke jeg har haft mentalt overskud til at tænke på bloggen, diskuteret med mig selv om jeg måske bare skulle lade som ingenting.
Men det føltes forkert. Jeg har jo delt alle mulige andre op og nedture her, og det er selvfølgelig også noget der kommer til at påvirke indholdet på bloggen fremover, så I må få den korte udgave, for det er egentlig heller ikke noget har har lyst til at snakke om ud over hele internettet.

Men altså. For snart to uger siden, flyttede jeg fra Hr. Mand og Lolland. Det har ikke været nogen nem beslutning, men jeg tror på at det var den rigtige, for når det kommer til et punkt hvor man knapt nok selv kan huske hvem pokker man egentlig selv er mere, så må der ske en forandring.
Det er ingens skyld, det var ligesom bare sådan det gik hen og blev.
Derfor er jeg nu, efter at have boet rundt omkring med to poser tøj de sidste par uger, flyttet ind i en lejlighed i Nykøbing F. Jeg er har valgt at blive hernede, for jeg er blevet så glad for alle de dejlige mennesker jeg har mødt, og for det kontor jeg deler med de andre damer i Nykøbing.

Live fra Lolland forbliver Live fra Lolland (jeg bor så tæt på, at jeg kan kigge derovre, så tænker, at jeg bare beholder navnet), fyldt med tegninger om alt muligt, men jo nok ikke om sådan alle de der parforholds-ting.

Blev i tvivl …

…om tiden allerede var kommet til at købe en creme til at modvirke fine linjer omkring øjnene. Jeg blev ærligt talt i tvivl, for jeg havde aldrig selv set, at jeg havde sådan nogle …
Fine linjer 1
Jeg besluttede mig derfor for, at spørge en af de søde ekspedienter i forretningen, om hun kunne se, om jeg var begyndt at få sådan nogle, og om det derfor kunne være på tide, at købe sådan en creme …
Untitled-1Den søde ekspedient sagde, at det nok var en god idé med sådan en creme.

Det var nok fordi hun mente, at det måske kunne forebygge processen, så jeg slet ikke fik nogle overhovedet.

Det er lidt et mirakel, at jeg har nogle venner overhovedet.

Jeg er en røv-dårlig ven. Jeg er den slags ven der bliver skide fornærmet over hvis du ikke svarer på min sms indenfor 21 sekunder, men selv glemmer at svare på alt. ALT. Mails, Facebook-beskeder, sms, telefonopkald, you name it.
Jeg er også typen der aflyser ting i sidste øjeblik fordi jeg hellere vil tøffe rundt i nattøj og tegne herhjemme (altså, jeg prøver altid at kalde det noget andet, men som regel er det bare fordi jeg ikke rigtigt er i humør til at være vildt social). Det er ikke fordi jeg jeg ikke kan lide mine venner, overhovedet. Jeg kan virkelig godt lide dem.

Når man er blevet helt voksen, så er det helt anderledes at få nye venner end det var da man var yngre. Der kunne man blive venner, bare man f.eks. havde samme yndlingsfarve. Nu skal man ligesom gøre et godt indtryk og alt muligt. Jeg krummer stadig tæer når jeg tænker på første gang jeg skulle hilse på Mette og Ingrid som jeg deler kontor med (når jeg ikke hellere vil gå rundt i nattøj herhjemme).

For noget tid siden til noget der hedder Partnerforum (som ikke er en swingerklub, men mere sådan noget hvor alle virksomhederne på Lolland og Falster kan mødes og networke – jeg hader fandeme det ord, altså. Jeg er mega dårlig til at netvorke. Mest fordi det er en dårlig idé at gøre det i nattøj. Med mindre det er en anden slags Partnerforum) mødte jeg en rigtig sød pige der hedder Sarah. Hun kom bare hen til mig og sagde, at hun godt kunne lide de ting jeg lavede. Sådan ud af det blå! (altså, jeg stod bag en kæmpe mur af Live fra Lolland-stuff, så det var ikke fordi jeg var sådan en kendis som alle bare vidste hvem var). Så snakkede vi lidt, og jeg syntes med det samme at hun var pænt awesome, hun og hendes kæreste var lige flyttet til Lolland fra København og havde købt et kæmpe sted som var helt ved at falde fra hinanden som de var ved at sætte i stand (altså, det er de nok stadig, ikk). Lyder lidt som en historie vi godt kender, ikke.

Vi blev enige om at mødes til kaffe en dag, og det gjorde vi så, og det var SÅ hyggeligt og jeg var helt glad over at møde en der virkelig vidste hvad det kan gøre ved en at leve i en konstant istandsættelse, hvor der er røvkoldt, og ved hvordan det er ikke at have lyst til at invitere alle mulige gæster fordi man nærmest er bange for at ting skal styrte sammen om ørerne på dem.
Vi snakkede og snakkede og snakkede, og da vi gik fra cafeen, så ville jeg sige til hende, at det var fedt at møde en anden tilflytter der også var ved at sætte i stand og havde sin egen virksomhed og alt muligt, men det kom ikke ud sådan helt som planlagt …

Sarah 1
Sarah2
Jeg synes jo slet ikke, at hun var en taber, jeg ved bare ikke hvorfor mine ord insisterer på at komme ud på den måde, altså.
Heldigvis tog hun det pænt, og vi har også drukket mere kaffe siden, helt uden jeg kom til at kalde hende en taber igen.

Lige om lidt har Mette, Ingrid og jeg en udstilling ude i Huset i Parken ved Nykøbing, og efter vi havde holdt møde første gang med søde Bodil som har stedet, så tog jeg en smut derud fordi jeg gerne ville skrive lidt om stedet her på bloggen fordi det var så hyggeligt og specielt.
Noget af det jeg bedste kunne lide ved det var, at det var sådan lidt uformelt, og det valgte jeg selvfølgelig at udtrykke til søde Bodil sådan her …

Bodil…det er jo lige det alle drømmer om at høre når de har knoklet helt vildt for at gøre rigtigt flot og indbydende.

Jeg har tit hørt om udtrykket med at tænke før man taler. Jeg overvejer, om det måske er noget man skulle til at praktisere.