Category Archives: Tegnede ting

Tak til 4.a!

 

 

I dag har jeg haft en hel fantastisk formiddag hos 4.a på Nørre Alslev Skole. Planen var vist egentlig at jeg skulle fortælle dem noget om at tegne, men de flotte tegninger eleverne selv havde lavet overgik helt hvad jeg havde kunnet lære dem.
Generelt er jeg jo lidt bange for børn (og specielt alt deres ærlighed), så det var lidt af en udfordring jeg havde givet mig selv da jeg i sin tid sagde ja til at kigge forbi i forbindelse med at eleverne skulle lære noget om tegneserier og striber. Faktisk, så tror jeg aldrig, at jeg har været så nervøs før. Men enten har jeg taget fejl, ellers er 4.a i hvert fald et pragteksemplar på hvor rare, søde og dygtige børn kan være. Jeg havde lyst til at kramme helt vildt på dem alle sammen, og der var også nogle jeg helt sikkert godt kunne have smuglet med hjem til gården, men så tror jeg ikke jeg havde været velkommen igen en anden gang.

I løbet af ugen havde klassen arbejdet med tegneserier, striber, osv. Blandt andet mine. F.eks. havde de mit blogindlæg om Santhos og hans hang til at hente ting til os hængende på væggen. Og så havde de alle givet et forslag på hvad Hr. Mand og jeg ellers kunne sige i indlægget om at handle i enten Rødby, Maribo eller Nykøbing.
foto 1 foto 2

… men det bedste var de tegninger de selv havde lavet. Nogle havde tegnet striber, nogle havde tegnet figurer der kunne bruges til tegneserier. Og eleverne var så søde at lade mig få tegningerne med hjem så I alle sammen kunne se dem. Så her kommer de, klik på dem for at se dem i større format. Nogle af dem står der navn på, men ellers har jeg prøvet at se om jeg kunne huske hvem der havde lavet dem. (…og undskyld de lidt skæve indscanninger … jeg bliver aldrig gode venner med min scanner :/ )

01021401-12

 

01021401-11

 

01021401-10

 

01021401-9

01021401-7

 

01021401-6

(lavet af Olivia)

01021401-5

01021401-4

01021401-3

(Lavet af Cecilie)

01021401-2

01021401-1

01021401-8

 

…Efter jeg havde læst lidt op fra min bog, så blev der spist frokost og SÅ fik vi chokoladeskildpadder, og inden jeg gik fik jeg den fineste kurv med en hel masse fine sager i.

Mange tak til Jan og Conni og hele 4.a for en rigtig dejlig oplevelse og for at vise mig at jeg ikke skal være bange for børn. Og jeg er helt sikker på at der gemmer sig nogle fremtidige stribetegnere i mange af eleverne. Jeg håber at se meget mere til jeres tegninger i fremtiden!

 

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

Ny butik, nyt arrangement og snart en bog!

Jeg har droppet det der søvn. Hele min verden drejer sig pt. om Live fra Lolland.
Mest om min bog, som jeg pt. skriver og tegner på ALT for mange timer om dagen.
Jeg bliver 35 år den 18. oktober, og jeg ville så gerne være færdig med min del af bogen til den dag.
Når jeg siger ‘min del’, så er det jo fordi der er en meget awesome dame som både læser korrektur på den og kommer med kommentarer, osv. (Jeg kalder hende for min redaktør, selvom jeg jo selv udgiver den. Bare fordi det lyder awesome at have en redaktør).

Men MIN del af bogen skal være færdig den 18. oktober. Jeg VIL have skrevet en bog inden jeg bliver 35!

Samtidig sidder jeg jo og prøver at booke en hulens masse lokaler rundt omkring, så jeg kan komme ud til jer, og læse op fra den der bog. Og møde jer! For fanden! Jeg både glæder mig helt sindssygt, og er samtidig også ved at gå under af nervøsitet!

I både forbindelse med bogen, og i forbindelse med at skulle sælge billetter til de dersens arrangementer, så har jeg lavet min egen webshop gennem Tictail. Her kan man både forudbestille bogen og købe billetter til arrangementerne.

Allerede nu kan jeg godt afsløre, at jeg har fået et arrangement mere i hus!
live på lolland … og billetterne til det kan købes gennem shoppen!

Samtidig med at shoppen nu åbner, så åbner jeg også igen op for forudbestilling af bogen, så jeg kan få trykt så mange eksemplar som så muligt allerede i første omgang.

I shoppen kan man betale med sin Paypal-konto. Hvis man ikke allerede har en konto, så kan man vælge at betale med kreditkort, og bliver så samtidig bedt om at lave et password, så man får en Paypal-konto.

Ønsker du at betale med almindelig bankoverførelse, så send mig en mail på butik@livefralolland.dk

Vær opmærksom på, at billetter sendes på mail, også selvom du bliver bedt om at taste din almindelige adresse ind. Den kvittering du modtager som bekræftelse på dit køb af billet, det er din billet, og skal blot medbringes til arrangementet.

Både med hensyn til bogen og fremtidige varer, så er fragten indregnet i priserne.

Nu vil jeg skrive videre! Glæder mig alt for vildt til at blive færdig og komme ud og vise jer det jeg har arbejdet på i 8 måneder nu. Jeg synes selv, at det er blevet sjovt. Det håber jeg også, at I kommer til!

 

Henkogt Hverdag: Jeg har slet ikke godt af alle de kager (gæsteindlæg)

Det var jo også derfor jeg havde sat dem op på hylden. Altså så de ikke var så lette at nå.

Problemet var egentlig heller ikke de at de stod på hylden. Nej, det var mere det at jeg gik glip af en frygtelig masse af den serie jeg var i gang med at se, når jeg sådan skulle rende frem og tilbage for hente en kage.
Det var faktisk vildt irriterende, men jeg nægtede at give efter og tage kagerne ned. Jeg skal jo passe lidt på min figur og den slags.

Men så var det at den kom til mig; løsningen. Jeg kunne jo bare dreje tv’et.
Ting behøver faktisk slet ikke at være så besværlige.

kage-rov
(psst: I kan følge seje Henkogt Hverdag på Facebook hvis I ikke allerede gør det! ellers kan I se alle Sidsels sjove historier på henkogthverdag.dk)

Anbefalinger

Mens jeg sidder her og sveder over min bog, så er her lidt stille på bloggen. Det er jo ikke fair, vel. Og da jeg heller ikke kan få min blogroll-widget til at virke, så tænkte jeg, at jeg ville lave sådan et blog-anbefalinger indlæg. Jeg har lavet det en gang før, og det var virkelig fedt, også fordi I i kommentarfeltet selv lagde kommentarer om blogs jeg slet ikke anede der eksisterede, f.eks. Henkogt Hverdag, der nu både er blevet en af mine yndlingsblogs, men også, sammen med et par andre fine tegnedamer, sådan en slags ven som man kan dele alle de tegneglæder og sorger med, og det er jo fantastisk.

Så nu får I her en ordentlig omgang af mine yndlingsblogs. Fyldt med rare mennesker der tegner og/eller skriver. Det er lidt en blandet landhandel opdagede jeg, da jeg sad og skruede indlægget sammen. Vi starter med dem som jeg stort set tjekker hver dag:

Emily Salomon – Det er den første blog jeg sådan rigtigt begyndte at følge, og jeg tjekker den hver dag. Det sjove er, at det hverken er en humor eller tegneblog, men mere sådan en fin, livsstilsblog med en masse positivitet og lyserøde sager. Da jeg stadig boede i København kunne jeg nok lidt mere identificere mig med Emilys livsstil, men nu bruger jeg den mest til sådan lidt inspiration, og så minder den mig altid om at det er ok at sætte sit hår fint og tage pænt tøj på, bare engang imellem, selvom man bor på en gård hvor sådanne fine ting tit gør i stykker eller bliver møgbeskidte. Emily giver mig lyst til ikke altid at vade rundt i praktiske gummistøvler, men til også at tage de højhælede på engang imellem, om så det bare er for at have dem på mens jeg sidder og arbejder.

Miriams Blok – Tøj, sko neglelak, katte, Blogland, hemmeligheder og meninger om de fleste ting. Sej dame der siger sin mening om tingene og forholder sig kritisk til ting der foregår i Blogland og får en til at tænke over tingene. Hun skriver langt bedre end de fleste, og kan få kommentarfeltet til at koge over, men det seje ved Miriam er, at selvom hun måske har skarpe holdninger om ting, f.eks. om Blogland, så forholder hun sig virkeligt sagligt til det.
For et stykke tid siden startede hun et koncept op hvor folk kan indsende anonyme hemmeligheder, og de er blevet et stort hit. Det er også virkelig vildt at læse hvad folk vil fortælle hvis de ved at de er 100% anonyme. Det er ikke småting!

Den lille Sorte – En af de rareste, fineste tegnedamer. I begyndelsen synes jeg ‘bare’, at det var en sød blog, men Kira (der tegner bloggen) er simpelthen ved at blive en mester i skarpe pointer, og ind imellem er jeg ved at få kaffe ud gennem næsen af grin over dem. Og at hun så er et virkelig rart og sympatisk menneske i virkeligheden er bare endnu en bonus.

Henkogt Hverdag – endnu en af de rareste, fineste tegnedamer 😉 Kan med en enkelt tegning fortælle historier som det tager os andre 6-7 tegninger at fortælle, lidt ligesom f.eks. Maren kan.. Selvom det der med at have børn og være på barsel overhovedet ikke er noget jeg kan forholde mig til, så er det virkelig et frisk pust at se en beskrive situationerne uden at pakke dem ind i lyserød candyfloss.

Maren – ja, hun vil nok altid være med her på listen over blogs jeg tjekker nærmest dagligt. Hun er så skarp i sine pointer og kan gøre ting med sine virkelig enkle tegninger som ingen andre kan. Jeg kunne skrive et helt indlæg om hvorfor Maren er så awesome, men de fleste af jer kender nok allerede hendes blog og ved hvad jeg snakker om 😉

amarOrama – endnu en af de første blogs jeg begyndte at følge fast. Uden at ane hvem damen fra Amager er, så kan hun fortælle om sit liv i så få ord og billeder, at man alligevel føler at man er en del af det.

Dines the Infotainer – sammen med amarOrama, Emily og Sneglcille er Dines en af de første blogs jeg begyndte at læse fast. Hold nu kæft, hvor kan hun bare noget med ord. Hun kan beskrive hjertesmerte så man selv får helt ondt, og komplicerede familieforhold så man selv bliver revet helt med. Jeg tror ikke at jeg kender nogen der kan beskrive ting så flot som hun kan, det er virkelig crazy.

Sneglcille – hende kender de fleste af jer sikkert også i forvejen. Cool, sej, Vesterbro-mor der skriver skideunderholdende, har sejt arbejde og seje meninger. I virkeligheden alt for cool til sådan en bondegårds-dame som mig. Igennem årene har man fulgt hende gennem et knust hjerte, bogskriveri, arbejdspladser, branderter og børneopdragelse, hun har så åbent delt så meget ud af sit liv, og det har været og er, så spændende at følge.

Stinestregen – hende kender I nok også allerede. Helt sikkert en af de bedste tegnere, og man kan støde på hendes ting alle mulige steder. Jeg kan stadig huske den dag, jeg så, at hun begyndte at følge mig på Instagram, jeg var fuldstændig starstruck. Hendes blog er en fin tegnet dagbog, og så har hun også en fast stribe på heltnormalt.dk der får mig til at pisse i bukserne af grin. Jeg har aldrig mødt Stine, men hun virker bare så rar og sympatisk at jeg får helt lyst til at give hende en krammer.

Blogs jeg læser ligeså snart jeg har lidt tid i overskud:

nomdemie – jeg elsker Mie og alle hendes fine skriverier.

Musicismysecret – søde, søde Tine skriver om sit liv og sine oplevelser. Både de gode og de dårlige.

Laikas Hundeliv – Laika har nu fået en sød bror, så nu er der små tegnede historier om 2 x hundeliv på bloggen.

Frk. Smed – Sine har den fineste kreablog, men masser af fine ting og tips.

Dita Sternfend – tegner crazy godt og laver små fine historier. Hun opdaterer ikke bloggen så tit, ellers ville den nok også være oppe blandt dem jeg læser stort set dagligt.

Oh my Gown – fine kjoler, fine Emma, fin blog.

Valdefar – er sådan lidt The Oatmeal-ish, virkelig sjov, tegner fantastisk og kan beskrive sociale medier som ingen andre.

Gownsandroses – Så flot pige, så fine og ærlige tanker og både stort og småt, sjovt og alvorligt.

Rockpaperdresses – fint tøj og masser af smil, i modsætning til så mange sure ansigter man ellers ser rundt omkring i Blogland.

Tankeskrald – er først for et par dage siden faldet over denne her blog. Den er virkelig sjov, fin, velskrevet og ærlig.

Jeg har har sikkert glemt et par stykker, men har tjekket efter med historikken i min browser, så de fleste burde være med :)

 

 

… og så snakker vi ikke mere om det

Jeg glemmer nogle gange, at der er 600-700 mennesker der måske ikke lige følger med via Facebook, og derfor ikke får de updates jeg skriver derinde. Så derfor får i den også lige her.

Angående den sag hvor en virksomhed havde brugt en af mine tegninger ulovligt, så er den afsluttet. Jeg ser derfor heller ikke nogen grund til at hænge dem ud med navn, da jeg tvivler på at de gør det igen. For lige at opsummere, så mailede vi frem og tilbage, de blev ved med at påstå at jeg ikke havde retten på min side og til sidst kørte det helt af sporet, da de skrev ting som at jeg ville ende med at tabe sagen og også ville skulle skrive en undskyldning her på bloggen for min opførelse, og at jeg tydeligvis ikke anede hvad jeg havde gang i.
Jeg må indrømme, at jeg var virkelig harm og arrig, for jeg vidste jo at jeg havde ret, og så skulle jeg tales ned til som om jeg var dum og naiv, så det endte med at jeg sendte dem et erstatningskrav, både på tegningen og samme pris for krænkelsen af ophavsretten. Pludselig kom direktøren fra virksomheden på banen, gav en undskyldning og de betalte hele mit krav.

Er der noget jeg har lært af denne sag, så er det at stå fast. Jeg kender udemærke reglerne, og vidste, at de overtrådte dem. For at være ærlig, så havde jeg stoppet sagen for længst, hvis de bare havde sagt “Vi vidste ikke at vi gjorde noget forkert”, og sikkert bare opkrævet dem for en lille tegning. Det endte så med at koste dem 4 gange så meget. Jeg har fuld forståelse for at man måske ikke kender alle reglerne, men så må man sætte sig ind i dem, inden man begynder at påstå noget andet.

Jeg har også lært, at jeg godt kan blive rimelig arrig, og pludselig være ligeglad med om folk kan lide mig. I hvert fald dem der forsøger at vade ind over mig. Jeg har ellers et udbredt pleaser-gen og vil helst ikke have, at der er nogen der er sure, så det var faktisk også en meget underlig oplevelse.

Så. Case closed. Og selvom jeg selvfølgelig er glad for pengene, så undværede jeg gerne den uges tid, for jeg kunne ikke koncentrere mig om en pind og var helt drænet for energi da vi afsluttede sagen.

Tak for al jeres støtte og gode råd, det betød virkelig meget.

Farvel til en inspirerende dame

Jeg har længe fulgt bloggen Newyorkerbyheart som var skrevet af Birthe som har givet utroligt meget inspiration til min egen madlavning.

Birthe har længe lidt af kræft, og jeg har netop læst den triste nyhed fra hendes kæreste på bloggen om at hun gik bort i går. Samtidig postede han det indlæg hun gerne ville have at vi andre skulle læse når hun var væk, og det trak tårer. Tænk at vide at man stod så tæt på døden, og så alligevel føle sådan en glæde over de ting hun nåede i sit liv.

Birthe selv, og alle der fulgte bloggen, vidste godt at Birthes kræft ikke kunne helbredes, men man håber jo altid på et eller andet form for mirakel alligevel.

Farvel Birthe, og tak for al inspirationen – både fra dine opskrifter og dit livssyn. Blogland føles tomt i dag.

Det er jo ikke fordi jeg egentlig har noget imod havearbejde

Jeg gad rigtigt godt at jeg boede sådan et sted hvor, når folk kom på besøg, så satte man sig lige ud i en skøn og velplejet have, som var rigtig hyggelig. Det kræver naturligvis en vis del arbejde at holde sådan en have. Og det ved jeg godt. Derfor får jeg ind imellem sådan et flip og tænker, at nu ordner jeg det. Hele lortet. Alle 20.000 kvadratmeter.
have4Problemet er, at jeg egentlig er mere vild med at ligne sådan en der lige smutter en tur i haven, end en der rent faktisk er sådan en der lige smutter en tur i haven. Derfor bruger jeg faktisk også tit længere tid på at klæde mig på til at gå i haven, end jeg rent faktisk bruger ude i haven
have5Problemet med vores have er også, at den i forvejen ser utroligt lidt ud som jeg egentlig gerne vil have at den skal se ud. Af en eller anden grund overrasker det mig altid lidt at den ikke er fyldt med små potter med krydderurter og andre rare sager ..
have6For i stedet for den have, så har jeg fået nitte-haven. Den som skiftevis består af halvråddent, helt vildt lang græs og mudder, men dog med en jævn fordeling af hundelort over det hele.
have7Og så bliver det for varmt til at have de fine handsker på. Og det der tørklæde falder hele tiden ned i øjnene, og bliver egentlig bare mere besværligt end smart.
Men det nytter jo ikke noget at klage. Man må jo bare i gang. Så jeg får samlet hundelortene op, og så får jeg revet lidt til sammen. Det kan jeg godt lide, fordi at selvom riven er lidt i stykker, så har takkerne på den en pæn farve. I løbet af 10-15 minutters arbejde kan jeg godt se, at jeg allerede har fået revet en stor bunke sammen ..
have1Og jeg kan godt se, at det både vil tage lang tid og være skidt for ryggen at få samlet alt det op, og køre den i trillebøren, hele vejen ned til den anden ende af haven hvor det skal læsses af. Og så bliver jeg egentlig lidt træt af det hele ..
have2I virkeligheden får vi jo heller ikke gæster særligt tit. Det er jo heller ikke så vigtigt med den have, vel.
Så jeg bestemmer mig for at stoppe med det hårde havearbejde og gå ind igen.
have3I virkeligheden er det jo ikke fordi jeg ikke gider at sætte riven ind på plads igen. Men det er meget smart at den ligger der oven i bunken, for hvis der så kommer gæster, så antager de nok at jeg lige var i gang med havearbejdet.

Det er altså også virkelig underligt …

Da jeg begyndte at arbejde og læse hjemmefra, så var det mig der fodrede vores hunde. Efter et stykke tid viste det sig, at jeg måske havde givet dem en anelse for meget foder, og det blev Hr. Mand lidt irriteret over. Så det holdte jeg op med.
Men vi skal jo hygge os lidt, ikke. Så derfor skal de jo have et par kiks. Eller 20. Om dagen. Jeg har fortalt hundene, at det er vores hemmelighed, og det slet ikke er noget vi behøver at involvere Hr. Mand i
sch1… men det er som om de ikke helt forstår, at når det er vores hemmelighed, så kan det kun foregå når Hr. Mand ikke er hjemme.
sch2Det er som om de slet ikke forstår hvad ‘hemmelighed’ betyder.

Om ‘konstruktiv kritik’

For et stykke tid siden lavede jeg jo det der indlæg om den depression jeg havde haft. Det var vanvittigt grænseoverskridende, og jeg frygtede at jeg ville blive høvlet ned af negative kommentarer om at piller er dumme, at jeg skulle tage mig sammen, osv.
Men det blev jeg ikke. I stedet var I alle sammen skide søde, jeg fik mange søde kommentarer og mails fra jer, og satte virkelig meget pris på det.
Indlægget er blevet delt mange gange, og jeg gætter på at det er sådan det startede. Den ene negative kommentar der kom i sidste uge, som gjorde mig i dårligt humør 3 dage efter. Den hed noget med “Det her indlæg er virkelig meget inspireret af Hyperbole. Det er lidt ærgerligt. :)”. Ja. Smiley. For det ved vi jo godt redder hele vores dag.

For det første, så føles den slags ‘konstruktive kritik’ (ja, det kalder vi det bare, ikke. Smiley) nogenlunde som at få sprøjtet 10000 liter kold vand i hovedet, samtidig med at nogen kaster tomater efter en …
hit6og så får man øje på den. Smileyen.
hit7Men hov! Hvad er den af? Hjælper smileyen slet ikke? Gør den ikke automatisk alle i bedre humør?!?
hit8Nej. Så bare undlad den næste gang.

For at prøve at sætte det lidt i perspektiv, så lade os sige at S, som lagde kommentaren, måske havde et job (for uanset hvordan man vender og drejer den, så er bloggen jo på et eller andet plan mit job) hvor hun på et møde skulle præsentere sin en idé som hun havde lagt hele sin sjæl i. Og så kommer først kritikken.
hit9Men så smiler man bare. Og så skulle alt jo blive bedre.
hit10Men det gjorde man jo
hit11

Nu har jeg for det første aldrig lagt skjul på at mine tegninger er meget inspireret af Hyperbole, og jeg ved også godt at der var ting i netop det indlæg der mindede utroligt meget om Hyperboles depressions-indlæg.
Jeg selv tænkte først over dem da jeg havde tegnet indlægget færdigt, men tænkte egentlig ikke så meget over det, for har efterhånden lært, at der er mange lighedspunkter mellem 1000 menneskers depressioner, og jeg kunne egentlig ikke se hvorfor jeg enten skulle opdigte ting der ikke var som de havde været da jeg var deprimeret, eller undlade nogle af de ting der havde fyldt mest i min depression, bare for at det ikke skulle minde om noget andre havde tegnet før. Og det svarede jeg så tilbage til kommentaren, sammen med en linie (eller 100) om at jeg synes det var ærgerligt, at det var den eneste tanke hun havde lyst til at dele om emnet. Hun svarede aldrig tilbage. Sådan er det som regel også med dem der lægger en enkelt negativ kommentar, det er som regel sådan lidt hit ‘n’ run.

Jeg ved ikke om kommentaren gjorde så ondt fordi det lige præcis var det indlæg hun valgte at smide den efter, som beskrev en så nederen periode i mit liv, at jeg hellere ville æde min egen arm uden bedøvelse end at skulle opleve det igen. Eller om det var fordi hun så det som noget der skulle underholde hende, men ikke levede op til forventningen og derfor måtte hun lige lade sådan en lille stinker sive. Jeg ved det ikke, men jeg tror egentlig mest fordi hendes kommentar lød som om at hun troede det bare lige var noget jeg havde lavet for sjov. Som om jeg havde tænkt at det der depressionsindlæg Hyperbole havde lavet da var vældigt populært, så sådan et ville jeg da også lige lave. Men den ramte så meget hårdere end nogen anden kommentar jeg har fået før, og de næste 3 dage havde jeg mange diskussioner med mig selv
hit1hit2hit4hit5Indtil jeg så kom frem til, at det nok var nemmere at tegne mine frustrationer ud.

Det jeg egentlig mest prøver at sige er, når nu du besøger en side der leverer ganske gratis underholdning til dig, og du tænker “Næh, hov. Der var lige noget der jeg kunne sige noget surt om”, så prøv lige at vend den om. Prøv at tænk efter hvordan du ville have det hvis nogen kom og sagde det samme til dig om dit arbejde. Overvej så om det måske egentlig er lidt spild af tid at lægge kommentaren. Og hvis du så endelig beslutter dig for at gøre det, så lad for fanden da være med at pakke den ind i en smiley. Det er simpelthen for luset.