Category Archives: Tegnede ting

Åbent!

I morgen og på fredag holder vi åbent på vores kontor på Tværgade 16 i Nykøbing F fra kl. 12 – 16. Jeg har haft en stand ude på Marielyst de sidste 3 tirsdage, og har en hulens masse postkort, plakater og håndtegninger tilbage der skal ud så der kan komme nyt til, så der er helt vildt mange ting og sager på tilbud de to dage. For dem der ikke er i området har jeg også lavet en masse tilbud på min webshop der gælder til og med fredag.

Man kan også købe Mettes fine, fine plakater og postkort på kontoret. Vi kan tage imod kontanter og Mobile Pay, men desværre ikke kort :/

Kontoret ligger på Tværgade 16, og der står et skilt udenfor med plakater på :)

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

Live fra Lollands quickguide til Lolland & Falster

LOLLAND FALSTER A6

Egentlig var planen, at denne guide skulle have været delt op i en hel masse, med en masse uddybende info om de forskellige steder, men flytning, arbejde og livet generelt kom lidt i vejen. Men her er en lille oversigt og et par ord om nogle af mine yndlingssteder hernede.

Kaffehuset Midtpunktet, som tidligere var Kaffehuset Møn, men som stadig laver helt fantastisk kaffe, og har det sødeste personale. Ligger på toppen af et lille indkøbscenter der hedder Midtpunktet, og det er ret praktisk placeret lige på gågaden (og alt, alt for tæt på hvor jeg bor).
Jeg kommer der faktisk så meget, at jeg engang modtog post fra seje Sol Slej deroppe 😉
(Adresse: Jernbanegade, 21-23, 2. sal, 4800 Nykøbing F.)

Rosmarino ligger på Slotsbryggen i Nykøbing og laver lige præcis den slags pizza som jeg har savnet helt vildt siden jeg flyttede fra København, det er ikke meeeeheega billigt, men til gengæld er det helt vildt godt.
(Adresse: Slotsbryggen 24, 4800 Nykøbing F.)

Hotel Saxkjøbing laver helt fantastisk mad med masser af lokale råvarer, og så er der drønhyggelligt, og priserne er helt fair. De har et ret fedt koncept der hedder Husmandskost hvor man for 98,- kan få noget god mad uden alt for mange dikkedarer til aften. Du kan se de kommende ugers menu lige her
(Adresse: Torvet 9, 4990 Sakskøbing)

Sakskøbing Madhus ligger lige ved siden af hotellet, og udover at du kan købe en hel masse fantastiske lokale råvarer og andre spændende ting, så kan du også få kaffe og lidt at spise. Jeg har skrevet en hulens masse om stedet, så du kan læse meget mere om det lige her.
(Adresse: Torvet 11, 4990 Sakskøbing)

Huset i Parken ligger næsten lige ved siden af Fuglsang Kunstmuseum, så det er nemt at kombinere med en tur derud. Huset i Parken er sådan kombineret galleri, café og Bed & Breakfast, og der er SÅ hyggeligt. Jeg har også for noget tid siden skrevet en masse om stedet, du kan læse det hele lige her.
(Adresse: Nystedvej 75, 4891Toreby L.)

Papirlageret er en af mine aller-yndlingsbutikker hernede. De har alt (altså, jeg mener virkelig ALT) til sådan nogle tegnedamer som mig, der er fancy papir, farver og tuscher (og alt muligt andet male, krea og kontor-hejs) over det hele. Jeg har lyst til at flytte ind der.
(Adresse: Langgade 22, 4800 Nykøbing F.)

Helt Lokalt begyndte egentlig som en webshop med en lille fysisk butik, som var naboer til det kontor hvor jeg sidder og arbejder. Konceptet minder lidt om madhuset i Sakskøbing, med en masse lokale råvarer og andre fine sager. Nu er butikken flyttet op på torvet i Nykøbing, og det er bare blevet så fint det hele.
(Adresse: Torvet 16, 4800 Nykøbing F.)

Marielyst Kunsthåndværkermarked her har seje Mette og jeg en stand hver den 12. og 19. juli, men markedet er også at finde på torvet i Marielyst den 26. juli og 2. august, og der står en hel masse dygtige mennesker med en masse fine ting, så kig forbi hvis du er på de kanter.

01828 - Banner_708 x 290_1 side_Kampagne_Screening for livmoderhalskraft_(mpk)

De sidste 3 måneder har jeg arbejdet sammen med Region Sjælland på en kampagne der skal få flere kvinder til at tage imod invitationerne til at gå til screening for livmoderhalskræft.
Kampagnen er helt lyserød og striberne i kampagnen handler mest om de undskyldninger man har for ikke at tage imod tilbuddet, for let’s face it, det er de færreste der nyder at ligge med hele numsen og al sin appelsinhud lige op i hovedet på en læge, men baggrunden for kampagnen er meget mere alvorlig, da rigtigt mange kvinder ikke benytter sig af tilbuddet om screening. Specielt kvinder der bor i Lolland og Guldborgsund kommune benytter sig ikke af tilbuddet, selvom regelmæssig screening nedsætter risikoen for livmoderhalskræft med 80%, og det er det kampagnen skal gøre noget ved.

De første gange jeg fik invitationen kom jeg også til at glemme den et eller andet sted, og kom aldrig af sted. Men for ca. halvandet år siden skete der noget som fik mig til at ændre mening, for jeg fik nogle underlige symptomer, og da jeg så endelig gik til lægen og fik foretaget undersøgelsen kunne jeg så gå rundt i 4 uger og være skide nervøs. For så at gøre sagen endnu værre, så duede den første prøve ikke, og jeg skulle have taget en ny og vente flere uger igen. Dér ønskede jeg godt nok, at jeg havde taget imod tilbuddet da jeg havde fået det nogle måneder forinden.
Jeg slap med skrækken, men fremover kommer jeg helt sikkert til at tage imod tilbuddet hver eneste gang, og derfor var jeg også helt vildt glad for at blive tilbudt at lave illustrationer til kampagnen, for jeg synes det er en vigtig sag. Og hvis du endnu ikke har taget imod tilbuddet om screening, så gør det. For det er  vigtigt. Du kan læse mere om tilbuddet lige her.

Kampagnen kører året ud på Facebook, hvor der kommer til at poppe nye striber op med jævne mellemrum på Region Sjællands Facebookside. Samtidig kan du møde (den anden) lyserøde dame på sygehuse, biblioteker, hos læger, i sportsforeninger, hos Kræftens Bekæmpelse og rundt omkring ved de mange forskellige Stafet for Livet arrangementer. Hun kommer til at findes på postkort, plakater og muleposer for at minde om tilbuddet.

Jeg giver op …

Fordi strømmen af mails om uberettiget brug af mine tegninger bliver mere og mere voldsom, så prøvede jeg i dag at Google en af de tegninger der oftest har været anvendt til alt muligt andet end det den er beregnet til, og det gav mig lidt af et chok. Resten af dagen er gået med at skrive erstatningskrav da den optrådte i kommerciel sammenhæng 6 (!!!!!) gange. Og ved I hvad? Jeg gider ikke finde mig i det mere. Jeg gider ikke høre på undskyldninger mere om at I bare er et lille firma. Tough luck, det er jeg også. Og jeres ulovlige brug af mine tegninger gør det sværere for mit lille firma at overleve.

Bare den ene pågældende tegning var også at finde på 11 private blogs, uden nogle former for kreditering til Live fra Lolland. Det holder altså ikke :(

Jeg bliver nødt til at skal have ryddet op. Du må aldrig bruge mine tegninger i en sammenhæng hvor jeg ikke er angivet som ejer af tegningen. Uanset om du sælger eller ikke sælger noget. Det gælder også for helt private blogs med 10 læsere om måneden.

Det er heller aldrig ok at sakse ting fra mine indlæg og sætte dem sammen på din blog! Der er en tanke bag indlæggene og den måde de hænger sammen på!

Selvom du linker til mig, så må tegningerne ALDRIG anvendes på en side som på nogen måde kan være en side du bruger til at promovere din virksomhed, produkter, en webshop eller noget som helst på nogen måde kan tjene penge på. Jeg er ikke en gratis ting du kan bruge som reklame, og bliver det heller aldrig.

Så nu giver jeg op. Jeg kan ikke være flinke-Kristina mere overfor nogen der bruger mine tegninger på private blogs uden at linke til mig, og i særdeleshed de steder hvor mine tegninger er sakset all over the place, nogle former for virksomheder, uanset størrelse og omsætning. For jeg er nødt til at sætte mig og min egen virksomhed først. Jeg kan ikke have at mine tegninger blivet helt usælgelige fordi de ligger overalt på nettet og ingen har betalt mig for dem. Så går min virksomhed nedenom og hjem. Og I er sikkert nogle vildt søde mennesker ellers, men det kommer jeg aldrig til at vægte højere end min egen virksomheds overlevelse. Det har jeg simpelthen arbejdet for hårdt for det til.