Category Archives: Ord & Billeder

Helt forkert og helt rigtigt på samme tid

I løbet af det sidste års tid har jeg – udover min egen bog – illustreret 4 bøger! Er i KLAR over hvor mange tegninger det er? Det er helt crazy.
I overmorgen udkommer den første af dem, og det føles helt crazy. Den udkommer på et forlag. Altså, sådan et forlag, helt på rigtigt.
I dag landede der så nogle eksemplar hjemme hos mig, og udover at mit efternavn er stavet forkert (Jeg hedder jo Ricken, sådan i virkeligheden), så var det en virkelig awesome fornemmelse at se nogle af ens tegninger i sådan en rigtig bog. Det med navnet er pisse ligemeget. I TV Øst for noget tid siden hed jeg ‘Katrine’, sidst jeg fik en mail fra ISBN-kontoret kaldte de mig for ‘Kristian’ og nu har jeg altså også fået nyt efternavn. Men fuck det. Jeg har lavet vildt mange tegninger. I en rigtig bog, fra et rigtigt forlag, og den er skrevet af en sjov, skarp og awesome dame der hedder Pernille Lund. Det hedder hun både i bogen, men også i virkeligheden.

IMG_0975
IMG_0983
IMG_0984
IMG_0976

Bogen udkommer på forlaget Hovedland i overmorgen. Og hvis I nu lige kunne købe en helt masse eksemplar så første oplag kunne blive udsolgt, så ville det være great. Så kommer mit navn nemlig til at stå korrekt på næste oplag.

Det bliver sådan en bog man kan købe i boghandlere og alt muligt. Pretty crazy stuff, siger jeg jer!

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

Tegner-liv

GG rgb

Jeg tænkte, at jeg engang imellem ville fortælle lidt om alle de andre ting jeg laver, når jeg ikke tegner lyserøde damer her på siden.

Jeg har jo mit ‘faste’ stribejob hos Hendes Verden, hvor jeg tegner Sally, der på mange måder minder om mig selv. Hun er ikke mig, men humoren er den samme.
Derudover bliver jeg overraskende ofte bedt om at lave tegninger til bryllupper, det kan f.eks. være en lille stribe, eller hvis bruden (eller både bruden og gommen) følger bloggen, og så vil nogen give dem en tegning af dem selv som Live fra Lolland-figurer. Ind imellem kommer der alt fra både børn, hunde og katte med på tegningerne.

Jeg har også tegnet mange tegninger til foredragsholdere. F.eks. om depression. Det er også blevet til et par bøger der ikke var mine egne. Desværre ingen børnebøger endnu, men det håber jeg kommer en dag. Det kunne være så sjovt.

FullSizeRender (8)

Efter jeg har åbnet min anden lille shop, så har jeg også fået andre tegneopgaver ind, både håndtegninger og digitale. Jeg har f.eks. lavet 4 fjer der skulle gives i gave til 4 konfirmander, og så har jeg f.eks. også tegnet headeren på denne her blog, Guns and Glamour (som, hvis du nu er dame og interesserer dig for jagt, du bestemt så burde tjekke ud).

Jeg prøver at gøre lidt mere i det der med ikke kun at tegne sjove striber, og derfor slæber jeg også en masse af mine andre tegninger med rundt til både den udstilling jeg har i Huset i Parken lige om lidt, men også de 3 første tirsdage i juli, hvor jeg har en stand på Marielyst kræmmermarked. Det har været rart at tage ‘springet’ og kaste mig ud i andre tegninger end kun lige striber, for selvom det er et drønsjovt arbejde, så kan det også være lidt presset når ideerne ind imellem mangler.

Mangler du en tegning til den ene eller anden lejlighed og vil høre angående priser, så send en mail til mig på hej@livefralolland.dk :)

Tilfældige svar #1

122224457
Jeg får ind imellem nogle sjov og lidt random spørgsmål over mail og i kommentarfeltet. Jeg får ikke altid svaret tilbage på det (fordi jeg er den der type der går bananas hvis folk ikke svarer mig inden for 20 sekunder på mails, beskeder og sms, men selv glemmer at trykke på ‘reply’ hver eneste gang jeg selv bliver bedt om at svare på noget).

Så jeg tænker lidt at sætte svarerne lidt sammen i sådan nogle random indlæg (som f.eks. kan være nyttige at kunne lave, når man har forsøgt at åbne brændeovnen uden ‘beskyttelse’ og derfor lige pt. har brændt den ene finger på min højrehånd aka tegnehånden).
Her er så første omgang (og så satser vi på at næste omgang kommer på et tidspunkt når jeg igen har lavet noget retarderet og ikke kan holde om ting med højre hånd:

Spørgsmål: Hvordan finder du på ting at tegne om?
Svar: 85 % er historier der er sket i mit eget liv som enten kan være twistet eller drejet lidt for at gøre dem sjovere, ellers kan det være samtaler jeg overhører, andre folks historier, eller bare inspiration fra f.eks. tv-serier. Parks & Recreation, The Office og Modern Family er nogle af mine yndlings, og kan jeg ikke finde på noget at tegne om, så stener jeg serier og tager noter.

Spørgsmål: Hvad hedder jeres hunde?
Svar: Kiki, Molly, Ziggy og Santhos. Kiki og Santhos er iøvrigt forældre til Ziggy og Molly.

Spørgsmål: Er det rigtigt, at jeres hunde må sove i jeres seng?
Svar: De SKAL sove i vores seng.

Spørgsmål: Er du egentlig nogensinde blevet tilbudt en bog-deal?
Svar: Næh. Men jeg har engang været til et møde på et stort forlag med alle mulige vigtige mennesker der arbejdede der, men det blev aldrig rigtigt til mere end det møde. Men jeg fik en masse gratis ting af dem, og for at være ærlig, så spacede jeg ret meget ud efter de gav mig ting, for gratis ting får min hjerne til at gå bananas (over at de er helt gratis) og så har jeg svært ved at koncentrere mig om vigtige detaljer, som f.eks. at høre efter hvad der blev sagt.
Men altså, jeg vil helt vildt gerne, ikk. Så bare ring. Eller noget, ikk.

Spørgsmål: Hvorfor er du ikke hos Bloggers Delight mere?
Svar: Egentlig var jeg glad for at være der, men jeg synes, at de store baggrundsreklamer åd opmærksomheden fra tegningerne. Jeg har dog intet imod sådanne blogfællesskaber, men måske hvis man kunne lave noget hvor man på en eller anden måde selv havde noget medbestemmelse over hvor mange reklamer der skulle vises (så man f.eks. selv kunne bestemme om man ville have de store reklamer i baggrunden) så ville jeg synes det var mega awesome.

Spørgsmål: Hvor man chokoladeskildpadder spiser du?
Svar: Faktisk ikke særligt mange mere. Der skete det da jeg var rundt og læse op og holde foredrag om Lolland, osv. at alle mulige rare mennesker gav mig en hel hulens masse chokoladeskildpadder. Da jeg havde spist dem, så kunne jeg godt mærke, at skildpadderne og jeg trængte til en pause fra hinanden.

Spørgsmål: Hvad hedder Hr. Mand i virkeligheden.
Svar: Hr. Mand hedder i virkeligheden Michael.

Spørgsmål: Har du altid tegnet?
Svar: Næh, det er sådan ca. 3 år siden at jeg tegnede noget for første gang siden jeg var barn (hvor jeg mest tegnede heste der på forunderlig vis mest lignede en kam).

Det var det for denne omgang – hvis der er random ting du gerne vil vide, så spørg løs. Så har jeg mere at lave når højre hånd er åndssvag igen.

En plakat og en udstilling!

Her i vinters holdte jeg møder og spiste kage og drak kaffe med de søde mennesker hos Maribo Jazz Festival. Selvom det altid er rart når man afslutter en større opgave, så havde jeg lyst til at trække den i langdrag, bare fordi de var så rare mennesker at mødes med.
Jeg skulle lave plakaten til dette års festival der finder sted i Maribo i juli, og hvor der plejer at komme rigtigt mange mennesker. Plakaten er ikke hemmelig, men den får sin sådan helt officielle præsentaion på torvet i Maribo den 14. maj fra kl. 7.30 (hvor der er morgenkaffe og alt muligt fancy), så hvis du er morgenmenneske på sådan en fin lørdag i Maribo, så kig endelig forbi :)

12615193_1083744858337128_7276600786095735693_o

Fra den 8. maj og frem til 1. juli, der har jeg en udstilling i Huset i Parken ved Nykøbing F sammen med mine fine kontor-damer, Mette Glyholt og Ingrid Riis. Vi er alle tre tilflyttere, Mette og Ingrid har bare boet her meget længere tid end jeg har, men vores udstilling handler meget om kærligheden til de her fine øer vi bor på, men samtidig, så har vi også en masse andre ting med (Ingrid er en helt fantastisk fotograf, og Mette en awesome billedkunstner).
Fordi det er sådan lidt en blandet udstilling, så har vi valgt at kalde den ‘En awesome udstilling med 78,4% øer og 21,6% andre ting
Der er fernisering den 8. maj fra 14-17, og hvis I har lyst til at kigge forbi, så er I meget velkomne, det kunne være SÅ hyggeligt! Det er længe siden jeg har glædet mig SÅ meget til noget, både fordi det er noget helt nyt for mig det der med en udstilling, men også fordi det er sammen med nogle af de bedste Lolland-Falster damer.

Hvis du ikke har tid til at komme når der er fernisering, så kig endelig ud en af de andre dage. Jeg har før skrevet om Huset i Parken, som er et af mine absolut yndlingssteder hernede, og det er bestemt et besøg værd.

 

Nå, men lige for at være skidekedelig …

Nå, men i går var der en der påpegde, at der på det seneste næsten havde været lige så mange opslag om produkter man kan købe i min shop, som der var egentlige tegninger, og at det også egentlig var lidt irriterende, at der er reklamer på siden. Og jeg er fuldstændig enig. Det er virkelig, virkelig ikke noget jeg gør for at irriterere jer, men vil også hellere lige sætte the record straight, så I ikke tror, at jeg bare er skideligeglad med at tegne og kun er ude på at tjene penge.
Jeg HADER at lyde helt ynkelig, men som de fleste af jer ved, så forsvandt der er hulens masse bøger med posten i december. Det betød at der skulle bestille et ekstra oplag bøger og en pokkers masse ekstra porto. Det har efterladt et kæmpe sort hul som jeg nu forsøger, at grave min lille virksomhed op af, ikk.
Det der var meningen skulle være et projekt der nu gav overskud er stadig i vildt røde tal, og derfor bliver jeg nødt til at tage alle midler i brug for at rette op på det. Jeg kan virkelig, virkelig godt forstå, at det kan virke totalt grådigt at linke til shoppen i hvert fald en gang ugen, specielt når jeg lige pt. er inde i en travl periode og derfor ikke har tid til at tegne så meget til bloggen. Jeg vil bare virkelig gerne have min lille virksomhed til at køre rundt igen. Det er min kæmpe enorme drøm at kunne leve af det her, og det er så tæt på at lykkedes så vi ikke skal vende og dreje hver en krone, men for at det kan lade sig gøre, så bliver jeg nødt til at sælge merchendise, og jeg bliver nødt til at have reklamer på bloggen.
Jeg håber, håber, håber sådan at I bliver hængende, alligevel. Har I ikke lyst til at købe mine ting, så se bort fra de indlæg. Reklamerne har jeg forsøgt at gøre så små som overhovedet mulige, så de generer mindst muligt.

Kh

Kristina

Var i det dersens fjernsyn.

I sidste uge var jeg i Ringsted for at være med i TV Øst. Det var min TV debut, og bekræftede mig ret meget i hvorfor jeg har sagt nej til sådan noget fjernsyn indtil videre. Fordi jeg kommer til at sige dumme ting, og slet ikke give sådan nogle kloge svar som jeg ellers havde planlagt og mest af alt for bare sådan at ligne en retarderet abe.

Continue reading

Året der gik på Lolland

2015 har nok været det vildeste år i mit liv. I januar blev jeg helt fuldtidselvstændig, og selvom jeg er pisseuorganiseret og alt muligt, så er det gået godt. I hvert fald sådan 80% af tiden, ikk. Når jeg kommer til at ringe og spasse ud på Post Danmark eller vælter min kaffe ud over en bunke håndtegninger, får min computer til at dø, kører galt og sådan, så går det ikke så godt. Men ellers gør det.

IMG_2012

I år har vi været helt utroligt mange gange på stranden …

IMG_2173

2015 blev året hvor Hr. Mand gav mig verdens mest fancy tegnebræt

IMG_2324

Santhos ved ikke lige hvad han skal synes om min nye bog. Den tygger han lige lidt på …

Jeg fik udgivet min anden bog, og jeg fik mit andet stribejob. Jeg tog rundt og fortalte en masse mennesker en hel masse om Lolland og viste dem mine tegninger. Jeg fik endelig taget kørekort, og jeg blev endnu mere glad for at bo hernede i det sydlige. Specielt damerne i mit kontorfællesskab (hvor jeg lige nu ikke er så meget på grund af den døde bærbare) har gjort det endnu mere fantastisk at bo her. Og så selvfølgelig Hr. Mand. Som jo er hele grunden til det her nye liv. Fordi han bliver ved med at insistere på, at jeg skal gøre det som gør mig glad. Og derfor også har købt et trommesæt til mig, og et endnu mere herrefancy tegnebræt end det første han købte til mig. Faktisk, så synes jeg, at vi snart burde have en dag hvor vi hylder hvor awesome Hr. Mand er.

IMG_2189

Vores stuebord (foran brændeovnen) er yndlingsstedet til at lave håndtegninger …

IMG_2456

En tom sal inden foredrag i Aalborg. Der kom mange mennesker. Der grinte og var glade og gav krammere.

IMG_2495

i 2015 var jeg også i avisen et par gange. Her kom Folektidende helt tilfædigt forbi mens jeg sad og pakkede bøger ;)

Bloggen havde i 2015 over 400.000 sidevisninger. Jeg ved godt, at det er hvad mange store blogs har om månenden, men for mig er det satme crazy, at der er så mange der kigger med. På den travleste måned var der over 50.000. Det er fandeme vildt! Det eneste minus ved at der nu er så mange der læser med, det er, at jeg ikke får svaret alles kommentarer og alt muligt, selvom jeg helt vildt gerne ville. Forhåbentlig er det også noget jeg bliver bedre til, for jeg elsker at læse dem, og at I gider skrive dem.

IMG_1852

Santhos hentede mange puder til mig i 2015 …

IMG_1874

…og jeg fik lavet kopper!

IMG_2452

…og spist en meget tung flødeskumskage i Nordjylland!

IMG_1792

I sommers fik vi endelig lavet vores soveværelse …

IMG_1812

Hr. Mand blev så glad for soveværelset, at han tog en hat på!

IMG_2312

Hyggelige, skønne Sakskøbing Madhus

Jeg startede året med at flytte over til Bloggers Delight, og jeg slutter året med at flytte derfra igen. Det har været en sjov tid (og virkelig rart at tjene en lille skilling på at tegne til bloggen), men det passede bare ikke til mig. De er skidesøde hos Bloggers Delight, men det var bare ikke for mig. Så i går rykkede jeg over i egen hule igen. Og det er rart at være tilbage.


Der var som sagt mange der læste med i 2015. De 3 indlæg der blev læst mest var:

1: Hr. Mand er helt vildt uretfærdig!

Historien om hvordan Hr. Mand aldrig har bedt mig om at slå græs, og derfor er vi naturligvis sure på ham, og så skal han ikke tro, at vi gider at lave pandekager til ham!

10

2: Lidt sur på Lasse Rimmer

Historien om hvordan Lasse Rimmer fik skruet mine forventninger lidt for højt op. Faktisk, så er jeg stadig lidt sur på ham.

11

3: Hr. Mand spurgte, om jeg ikk lige havde sagt at jeg var gået på kur
175881-5f4db9eb5f3341d68db6bb5157eedb5b

De 3 er også nogle af mine egne yndlingsindlæg, og selvom jeg elsker allermest at tegne, så var jeg også rigtig glad for at besøge Huset i Parken, og Sakskøbing Madhus (sidstnævnte blev i øvrigt stedet hvor jeg shoppede julegave til min mormor, som fik en bunke lokale lækkerier i gave).

FullSizeRender

Ingen messer med min Quality Street!

IMG_1862

Santhos kunne også hente sengetøj!

IMG_2442

På oplasningstur i Jylland kom vi forbi Kolding Storcenter som havde den mest awesomme julepynt!

i 2016 er der allerede mange spændende ting på programmet. I næste uge kommer min nye stribe om Sally i Hendes Verden. Åh, hvor er jeg glad for at de kunne have lyst til at arbejde sammen med mig. Det er virkelig et så hyggeligt sted. Og jeg er så pissestolt af at få mine tegninger deri.
Senere på året kommer der også nogle spændende og lidt mere lokale ting. Blandt andet noget med en udstilling, messe og andre fine sager. Ih, det bliver bare så spændende. Gennem hele 2015 lavede også en masse andre ting end at tegne, blandt andet noget med Facebook og hjemmesider, men alt det er lagt væk her til 2016, så det hele kun drejer sig om at tegne og skrive – og jeg føler mig simpelthen så heldig og priviligeret, at jeg har kunnet tage sådan en beslutning. Hvor er mit liv dog bare herre awesome, altså.

Alt det her ville aldrig kunne være muligt uden jer, kære læsere. Tak fordi I kigger forbi, klapper, køber bøger og postkort, kommer til foredrag og bare generelt er så helt fantastiske. Jeg sætter virkelig, virkelig, virkelig stor pris på jer alle sammen.

I aften skal Hr. Mand og jeg og hundene spise en pokkers masse mad, drikke nogle bobler (ikke hundene), og så skal vi ellers bare hygge os. Vi håber også, at I alle får en helt fantastisk aften.

Rigtigt meget godt nytår fra os her på gården.

Live fra Lolland på opdagelse #2 – Huset i Parken

Untitled-3

For et stykke tid siden var jeg sammen med seje damer til møde i Huset i Parken (det fortæller jeg meget mere om senere), og det var første gang jeg besøgte stedet, på trods af at jeg i forvejen havde hørt at det skulle være noget så hyggeligt, og kører forbi det flere gange om ugen. Det var helt sikkert, at Huset i Parken stod højt på listen over steder jeg gerne ville gå på opdagelse, og det gjorde jeg så i sidste uge.

Huset i Parken (også kaldet HIP i daglig tale) ligger ved Fuglsang i fuldstændig fantastiske omgivelser, lige op af en skov, og med den flotte, flotte have som nabo. HIP er en kombination af et lille galleri, en café, en B&B og en fin lille butik der sælger de fineste ting, lavet af lokale producenter.
Huset er oprindelig opført som gartnerbolig, og siden har huset dannet rammen om en masse forskellige aktiviteter. Det har i lange perioder været brugt som refugium for kunstnere af den ene og den anden slags, så derfor virker det også helt oplagt, at her skal der selvfølgelig være et lille galleri.

IMG_2385IMG_2347

IMG_2350

Bodil Tornøe Almgren er sammen med sin mand dem der driver denne fine lille perle, og da jeg kommer på besøg bliver jeg budt velkommen med kaffe i den rustikke, hyggelige café i huset. Da Bodil fortæller, at hendes idé egentlig havde været at lave det som Huset i Parken er nu, i Sverige, så giver indretningen og det hele meget mere mening – for det er nemlig lige præcis den hyggelige stemning der er i Huset i Parken, som man finder i de hyggelige svenske træhuse.

For tiden er det en flot udstilling af den dygtige lokale kunstner Anne Gyrite Schütt der fylder væggene i Huset i Parken, og selvom selve galleriet ikke er så voldsomt stort, så kan man ikke lade være med at blive ved med at gå rundt og kigge på udstillingen.
På en måde føles Huset i Parken som en slags modpol til Fuglsang Kunstmuseum, hvor selve galleriet er større, og det mest er de helt etablerede kunstnere der har en plads. Bodil har med vilje valgt at gå en anden vej, for hun synes, at der findes så utroligt mange dygtige lokale kunstnere, som også fortjener at få deres værker udstillet, selvom de måske ikke er de store navne der kan trækker hundredevis af mennesker til eller sælger værker i stride strømme – og når man går rundt og kigger på Anne Gyrite Schütts smukke billeder, så kan jeg ikke andet end at give hende ret.

IMG_2386

IMG_2368

Der er en speciel stemning i Huset i Parken. Man føler sig usandsynligt velkommen der i det gamle hus. Det bærer tydeligt præg af, at de mennesker der driver stedet gør det fordi de brænder for det, og fordi de ønsker at deres gæster skal have en virkelig god og unik oplevelse hos dem. Der er ikke nogen ‘samlebånds’-fornemmelse hvor der bare skal langes en masse varer over disken, man går i detaljer og sørger for at alt er lige i øjet, men samtidig beholder den uformelle tone og stemning. Den uformelle tone og den generelt unikke oplevelser man ønsker at gæsterne skal få, underbygges blandt andet af, at det der bliver serveret i cafeen, det er hjemmelavet. Du finder ingen frosne rundstykker eller købe-kage her.

IMG_2382

IMG_2346

Lige som da jeg var på besøg hos Sakskøbing Madhus, så falder samtalen på hvordan man bedst muligt ‘arbejder’ som virksomhed på øerne. Og præcis som Gitte i Sakskøbing sagde det, så siger Bodil også, at det er vigtigt at skabe samarbejder i stedet for konkurrenter. F.eks. synes hun, at det kunne være helt fantastisk, hvis man havde mulighed for at tilbyde gæsterne både et ophold og et kig i galleriet, både i Huset i Parken og på Fuglsang Kunstmuseum. Man kunne sammen med det også tilbyde naturvandringer i det flotte naturområde der omgiver Fuglsang og arrangerer ture ud til de lokale producenter, så gæsterne virkelig fik en fornemmelse af hvor meget området har at byde på.
Igen finder jeg en fornemmelse af, at hvis vi skal have området til at blomstre, så kræver det, at vi står sammen. Selv efter kun to stop på min tur rundt på Lolland og Falster, så har jeg på fornemmelse, at det kommer til at blive et gennemgående tema, og hos Huset i Parken har man allerede samarbejder på kryds og tværs med lokale producenter.

Nu kan man jo ikke tage mig nogle steder hen hvor der er dyr der hygger sig, uden jeg straks er helt solgt. Derfor må jeg også tilstå, at da mit besøg hos Huset i Parken sluttede i den lille stald hvor ænder, geder og høns gik og hyggede sig side om side (og gerne ville hilse på), det var højdepunktet på min dag. Og man kunne tydeligt høre, at dyrene er noget der er meget vigtigt for Bodil, for hun taler om dem på præcis samme måde som jeg taler om mine dyr.

IMG_2384

Jeg kan kun anbefale at tage en smut forbi Huset i Parken, hvor man kan bruge et par timer på at nyde en god kop kaffe og kage med udsigt over smukke Fuglsang, besøge dyrene i stalden og gå en tur rundt i området. Husk også endelig at kigge ind i den lille butik i huset, der tilbyder masser af unikke krus, kopper, tæpper og en hel masse små finurligheder der alt sammen kommer fra vores fine område.

Du kan finde Huset i Parkens hjemmeside lige her, og holde dig opdateret med events og udstillinger. Du kan også følge Huset i Parken på Facebook.
Åbningstiderne her i vinteren er fredag-søndag fra 12-17.

Du kan opleve Anne Gyrithe Schütts fine billeder i resten af november, samt hele december. Den 20. december kl. 14 vil Anne tegne og fortælle om det levende i hendes kunst og håndværkets betydning. Der er gratis adgang og åbent i cafeen for at købe kaffe, kage, æbleskiver og glögg :)