Året der gik

Det er blevet årets sidste dag, og jeg sidder her med kaffen foran brændeovnen og prøver at gøre en eller anden form for status over året der er gået. I dag og i aften skal vi bare være os. 2 mennesker og 5 hunde. De to af de sidstnævnte er rædselsslagne for fyrværkeri, og derfor er vi hjemme med dem. Vi skal have lækker mad og hygge os, men vi har ingen planer overhovedet. Og det giver mig den roligste følelse i kroppen, og selvom det allerede er langt oppe af formiddagen, så er der helt ro på hele huset. Hr. Mand spiller computer, hundene ligger rundt omkring i stuen og sover og jeg sidder her med dagens anden kop kaffe, og kunne ikke forestille mig noget bedre sted at være.

2016 har været et vildt år, både på det private plan og på arbejdsfronten.

På det mere private plan nåede Hr. Mand og jeg at flytte fra hinanden, og flytte sammen igen et halvt år efter, og det er så fantastisk at være hjemme igen. Og at man kan se, at selvom man allerede har kendt hinanden i 4 år, så kan man sagtens finde en ny måde at skrue sit forhold sammen på og findes kompromisser, og ikke bare køre rundt i samme rille som ikke fungerede. Vores lille familie blev i den forbindelse udvidet med en ekstra hund, lille Chili som jeg fik mens jeg boede alene.
a
Hun er faldet fint ind i flokken, og er ærligt talt blevet meget mere Hr. Mands hund end hun er min hund. Hun sover i fodenden af hans seng hver nat, og når klokken bliver omkring 21 går hun bare og venter på at de to skal gå i seng. Det har været vildt at se den udvikling hun er gået igennem de sidste par måneder, fra mest egentlig at være sådan en lille hyggetrold der ligger i sofaen (det er hun stadig meget af dagen) til at være sådan en hund-hund der render rundt og graver i alt og gør sammen med de andre 4 hunde.

Arbejdsmæssigt er der også sket en masse ting. I januar begyndte jeg på mit nye stribejob hos Hendes Verden, hvor jeg elsker at have mine tegninger. De er de rareste, sødeste damer at arbejde sammen med.

I år lavede jeg også en kampagne for Region Sjælland der (forhåbentlig) skal hjælpe med at få flere kvinder til at tage imod tilbuddet om screening for livmoderhalskræft.

11949-20

Det er fandeme fuldstændig vanvittigt at mine tegninger hænger i lægehuse, på apoteker, i sportshaller og biblioteker i hele regionen.

Jeg blev også spurgt, om jeg havde lyst til at tegne plakaten til Maribo Jazz Festival, og det sagde jeg selvfølgelig ja til …
img_0678…det var et af de hyggeligste projekter jeg længe har lavet. Jeg lærte både nogle helt vildt søde mennesker at kende, og så fik jeg også kaffe og kage i lange baner hjemme hos de søde jazz-mennesker da vi planlagde projektet.

I foråret var mine tegninger for første gang også med på en lille udstilling, som blev holdt i Huset i Parken, sammen med 2 af de søde damer jeg deler kontor med, nemlig Ingrid der er fotograf og Mette der er grafisk designer og kunstner. Vi havde en skøn dag til ferniseringen hvor der simpelthen kom SÅ mange mennesker, det var SÅ hyggeligt, og jeg kunne ikke forestille mig andre jeg hellere ville lave den slags med …
img_1050
img_1053

img_1055

I sommers brugte Mette og jeg også en del af tiden på Marielyst Kunsthåndværkermarked, hvor jeg også mødte Rikke som laver virkelig, virkelig fin keramik, og som havde plads lige mellem Mette og jeg …
img_1635

…det krævede virkelig meget selvkontrol ikke at bruge hele dagens indtjening fra min egen stand ovre hos Rikke.

I efteråret var jeg inviteret med som gæst på Art Bubble i Horsens, og for at være ærlig, så var det virkelig svært at holde grimassen i de to dage det varede og lade som om, at det der med at være gæst på sådan en fancy tegneseriefestival og spise fin middag med sindssygt dygtige tegnere, det var noget jeg bare var helt vant til …
fullsizerender-10…men det viste sig, at sindssygt dygtige tegnere også er virkelig søde mennesker, og lige så meget som jeg sad og undskyldte for min eksistens (SÅ charmerende karaktertræk, jeg ved det!), lige så meget fik de mig til at føle, at jeg selvfølgelig hørte til sådan et sted. Jeg delte signeringsbord med Ida Gantriis det meste af tiden, og det var helt vildt surrealistisk, for selvom jeg ikke kender så voldsomt meget til denne hersens tegneverden, så kan jeg huske hendes navn helt fra da jeg var lille og så hendes illustrationer i min mor og mormors ugeblade. At hun så også var virkelig, virkelig sød og delte ud af både tegnetips og generel visdom (som jeg sugede til mig som en svamp), var en kæmpe ekstra bonus.
Når jeg ikke selv sad ved signeringsbordet skyndte jeg rundt og hapse tegninger fra nogle af de andre. Det blev ikke til den helt store høst, og jeg opgav lidt at stå i kø til de der store nogle, men jeg fik fra Ida, Lars og Niels, som var de 3 jeg fik snakket mest med og som var så søde og rare, og jeg er så glad for tegningerne …
img_2084
img_2085
img_2087

Bloggen voksede og voksede i 2016, også selvom der ind imellem gik uger mellem indlæggene. Det bedste har dog været alle de ting bloggen har ført med sig af opgaver og nye muligheder og så det bedste af det hele – at møde alle jer søde læsere rundt omkring. Hold nu kæft, hvor er det altså sindssygt. Jeg vænner mig aldrig, aldrig til at skrive autografer, men det er så vildt at I bare står der med alle jeres søde ord og krammere når man møder jer. Ind imellem er der nogle der fortæller, at de ikke har turde at komme hen og hilse på, men gør det endelig. I skal vide, at jeg sætter så meget pris på at I følger med her, og det er aldrig forstyrrende at I kommer hen og siger hej, jeg bliver altid glad for at I har lyst til det.

Jeg begyndte 2016 på egen lille platform, og i efteråret rykkede jeg bloggen tilbage til Bloggers Delight. Der er mange grunde til det, en af dem er selvfølgelig for at få bloggen til at vokse, og så er der selvfølgelig også noget økonomi i det. Bloggen er helt klart det der tager det meste af min tid, og selvom jeg på ingen måde bliver millioner af at have reklamer på bloggen og indimellem lave noget indlæg der indeholder reklamelinks, så giver det lige den lille smule ekstra der gør, at jeg slipper for at skulle have et fritidsjob ved siden af tegneriet.

I 2016 lavede jeg 137 indlæg til bloggen her. Og 52 striber til Hendes Verden. 5 striber til Region Sjællands kampagne og så en hulens masse til alle mulige mindre opgaver. Jeg har tegnet og tegnet og tegnet og jo mere jeg gør det, jo mere har jeg lyst til det. Det er virkelig det drømmejob jeg egentlig aldrig havde drømt om, og jeg er så røvtaknemmelig for det.

Der er allerede en masse små projekter i støbeskeen for 2017. Og jeg begynder året på et nyt kontor (dog på stort set samme adresse, med samme damer, men med meget bedre plads), og jeg glæder mig til at se hvad året ellers kommer til at bringe.

Mange tak fordi I læste med i 2016. Jeg håber, at få hilst på mange flere af jer i 2017.

Godt nytår <3

Året der gik på Lolland

2015 har nok været det vildeste år i mit liv. I januar blev jeg helt fuldtidselvstændig, og selvom jeg er pisseuorganiseret og alt muligt, så er det gået godt. I hvert fald sådan 80% af tiden, ikk. Når jeg kommer til at ringe og spasse ud på Post Danmark eller vælter min kaffe ud over en bunke håndtegninger, får min computer til at dø, kører galt og sådan, så går det ikke så godt. Men ellers gør det.

IMG_2012
I år har vi været helt utroligt mange gange på stranden …
IMG_2173
2015 blev året hvor Hr. Mand gav mig verdens mest fancy tegnebræt
IMG_2324
Santhos ved ikke lige hvad han skal synes om min nye bog. Den tygger han lige lidt på …

Jeg fik udgivet min anden bog, og jeg fik mit andet stribejob. Jeg tog rundt og fortalte en masse mennesker en hel masse om Lolland og viste dem mine tegninger. Jeg fik endelig taget kørekort, og jeg blev endnu mere glad for at bo hernede i det sydlige. Specielt damerne i mit kontorfællesskab (hvor jeg lige nu ikke er så meget på grund af den døde bærbare) har gjort det endnu mere fantastisk at bo her. Og så selvfølgelig Hr. Mand. Som jo er hele grunden til det her nye liv. Fordi han bliver ved med at insistere på, at jeg skal gøre det som gør mig glad. Og derfor også har købt et trommesæt til mig, og et endnu mere herrefancy tegnebræt end det første han købte til mig. Faktisk, så synes jeg, at vi snart burde have en dag hvor vi hylder hvor awesome Hr. Mand er.

IMG_2189
Vores stuebord (foran brændeovnen) er yndlingsstedet til at lave håndtegninger …
IMG_2456
En tom sal inden foredrag i Aalborg. Der kom mange mennesker. Der grinte og var glade og gav krammere.
IMG_2495
i 2015 var jeg også i avisen et par gange. Her kom Folektidende helt tilfædigt forbi mens jeg sad og pakkede bøger 😉

Bloggen havde i 2015 over 400.000 sidevisninger. Jeg ved godt, at det er hvad mange store blogs har om månenden, men for mig er det satme crazy, at der er så mange der kigger med. På den travleste måned var der over 50.000. Det er fandeme vildt! Det eneste minus ved at der nu er så mange der læser med, det er, at jeg ikke får svaret alles kommentarer og alt muligt, selvom jeg helt vildt gerne ville. Forhåbentlig er det også noget jeg bliver bedre til, for jeg elsker at læse dem, og at I gider skrive dem.

IMG_1852
Santhos hentede mange puder til mig i 2015 …
IMG_1874
…og jeg fik lavet kopper!
IMG_2452
…og spist en meget tung flødeskumskage i Nordjylland!
IMG_1792
I sommers fik vi endelig lavet vores soveværelse …
IMG_1812
Hr. Mand blev så glad for soveværelset, at han tog en hat på!
IMG_2312
Hyggelige, skønne Sakskøbing Madhus

Jeg startede året med at flytte over til Bloggers Delight, og jeg slutter året med at flytte derfra igen. Det har været en sjov tid (og virkelig rart at tjene en lille skilling på at tegne til bloggen), men det passede bare ikke til mig. De er skidesøde hos Bloggers Delight, men det var bare ikke for mig. Så i går rykkede jeg over i egen hule igen. Og det er rart at være tilbage.


Der var som sagt mange der læste med i 2015. De 3 indlæg der blev læst mest var:

1: Hr. Mand er helt vildt uretfærdig!

Historien om hvordan Hr. Mand aldrig har bedt mig om at slå græs, og derfor er vi naturligvis sure på ham, og så skal han ikke tro, at vi gider at lave pandekager til ham!

10

2: Lidt sur på Lasse Rimmer

Historien om hvordan Lasse Rimmer fik skruet mine forventninger lidt for højt op. Faktisk, så er jeg stadig lidt sur på ham.

11

3: Hr. Mand spurgte, om jeg ikk lige havde sagt at jeg var gået på kur
175881-5f4db9eb5f3341d68db6bb5157eedb5b

De 3 er også nogle af mine egne yndlingsindlæg, og selvom jeg elsker allermest at tegne, så var jeg også rigtig glad for at besøge Huset i Parken, og Sakskøbing Madhus (sidstnævnte blev i øvrigt stedet hvor jeg shoppede julegave til min mormor, som fik en bunke lokale lækkerier i gave).

FullSizeRender
Ingen messer med min Quality Street!
IMG_1862
Santhos kunne også hente sengetøj!
IMG_2442
På oplasningstur i Jylland kom vi forbi Kolding Storcenter som havde den mest awesomme julepynt!

i 2016 er der allerede mange spændende ting på programmet. I næste uge kommer min nye stribe om Sally i Hendes Verden. Åh, hvor er jeg glad for at de kunne have lyst til at arbejde sammen med mig. Det er virkelig et så hyggeligt sted. Og jeg er så pissestolt af at få mine tegninger deri.
Senere på året kommer der også nogle spændende og lidt mere lokale ting. Blandt andet noget med en udstilling, messe og andre fine sager. Ih, det bliver bare så spændende. Gennem hele 2015 lavede også en masse andre ting end at tegne, blandt andet noget med Facebook og hjemmesider, men alt det er lagt væk her til 2016, så det hele kun drejer sig om at tegne og skrive – og jeg føler mig simpelthen så heldig og priviligeret, at jeg har kunnet tage sådan en beslutning. Hvor er mit liv dog bare herre awesome, altså.

Alt det her ville aldrig kunne være muligt uden jer, kære læsere. Tak fordi I kigger forbi, klapper, køber bøger og postkort, kommer til foredrag og bare generelt er så helt fantastiske. Jeg sætter virkelig, virkelig, virkelig stor pris på jer alle sammen.

I aften skal Hr. Mand og jeg og hundene spise en pokkers masse mad, drikke nogle bobler (ikke hundene), og så skal vi ellers bare hygge os. Vi håber også, at I alle får en helt fantastisk aften.

Rigtigt meget godt nytår fra os her på gården.