Category Archives: Lolland

Var i det dersens fjernsyn.

I sidste uge var jeg i Ringsted for at være med i TV Øst. Det var min TV debut, og bekræftede mig ret meget i hvorfor jeg har sagt nej til sådan noget fjernsyn indtil videre. Fordi jeg kommer til at sige dumme ting, og slet ikke give sådan nogle kloge svar som jeg ellers havde planlagt og mest af alt for bare sådan at ligne en retarderet abe.

Continue reading

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

Året der gik på Lolland

2015 har nok været det vildeste år i mit liv. I januar blev jeg helt fuldtidselvstændig, og selvom jeg er pisseuorganiseret og alt muligt, så er det gået godt. I hvert fald sådan 80% af tiden, ikk. Når jeg kommer til at ringe og spasse ud på Post Danmark eller vælter min kaffe ud over en bunke håndtegninger, får min computer til at dø, kører galt og sådan, så går det ikke så godt. Men ellers gør det.

IMG_2012

I år har vi været helt utroligt mange gange på stranden …

IMG_2173

2015 blev året hvor Hr. Mand gav mig verdens mest fancy tegnebræt

IMG_2324

Santhos ved ikke lige hvad han skal synes om min nye bog. Den tygger han lige lidt på …

Jeg fik udgivet min anden bog, og jeg fik mit andet stribejob. Jeg tog rundt og fortalte en masse mennesker en hel masse om Lolland og viste dem mine tegninger. Jeg fik endelig taget kørekort, og jeg blev endnu mere glad for at bo hernede i det sydlige. Specielt damerne i mit kontorfællesskab (hvor jeg lige nu ikke er så meget på grund af den døde bærbare) har gjort det endnu mere fantastisk at bo her. Og så selvfølgelig Hr. Mand. Som jo er hele grunden til det her nye liv. Fordi han bliver ved med at insistere på, at jeg skal gøre det som gør mig glad. Og derfor også har købt et trommesæt til mig, og et endnu mere herrefancy tegnebræt end det første han købte til mig. Faktisk, så synes jeg, at vi snart burde have en dag hvor vi hylder hvor awesome Hr. Mand er.

IMG_2189

Vores stuebord (foran brændeovnen) er yndlingsstedet til at lave håndtegninger …

IMG_2456

En tom sal inden foredrag i Aalborg. Der kom mange mennesker. Der grinte og var glade og gav krammere.

IMG_2495

i 2015 var jeg også i avisen et par gange. Her kom Folektidende helt tilfædigt forbi mens jeg sad og pakkede bøger ;)

Bloggen havde i 2015 over 400.000 sidevisninger. Jeg ved godt, at det er hvad mange store blogs har om månenden, men for mig er det satme crazy, at der er så mange der kigger med. På den travleste måned var der over 50.000. Det er fandeme vildt! Det eneste minus ved at der nu er så mange der læser med, det er, at jeg ikke får svaret alles kommentarer og alt muligt, selvom jeg helt vildt gerne ville. Forhåbentlig er det også noget jeg bliver bedre til, for jeg elsker at læse dem, og at I gider skrive dem.

IMG_1852

Santhos hentede mange puder til mig i 2015 …

IMG_1874

…og jeg fik lavet kopper!

IMG_2452

…og spist en meget tung flødeskumskage i Nordjylland!

IMG_1792

I sommers fik vi endelig lavet vores soveværelse …

IMG_1812

Hr. Mand blev så glad for soveværelset, at han tog en hat på!

IMG_2312

Hyggelige, skønne Sakskøbing Madhus

Jeg startede året med at flytte over til Bloggers Delight, og jeg slutter året med at flytte derfra igen. Det har været en sjov tid (og virkelig rart at tjene en lille skilling på at tegne til bloggen), men det passede bare ikke til mig. De er skidesøde hos Bloggers Delight, men det var bare ikke for mig. Så i går rykkede jeg over i egen hule igen. Og det er rart at være tilbage.


Der var som sagt mange der læste med i 2015. De 3 indlæg der blev læst mest var:

1: Hr. Mand er helt vildt uretfærdig!

Historien om hvordan Hr. Mand aldrig har bedt mig om at slå græs, og derfor er vi naturligvis sure på ham, og så skal han ikke tro, at vi gider at lave pandekager til ham!

10

2: Lidt sur på Lasse Rimmer

Historien om hvordan Lasse Rimmer fik skruet mine forventninger lidt for højt op. Faktisk, så er jeg stadig lidt sur på ham.

11

3: Hr. Mand spurgte, om jeg ikk lige havde sagt at jeg var gået på kur
175881-5f4db9eb5f3341d68db6bb5157eedb5b

De 3 er også nogle af mine egne yndlingsindlæg, og selvom jeg elsker allermest at tegne, så var jeg også rigtig glad for at besøge Huset i Parken, og Sakskøbing Madhus (sidstnævnte blev i øvrigt stedet hvor jeg shoppede julegave til min mormor, som fik en bunke lokale lækkerier i gave).

FullSizeRender

Ingen messer med min Quality Street!

IMG_1862

Santhos kunne også hente sengetøj!

IMG_2442

På oplasningstur i Jylland kom vi forbi Kolding Storcenter som havde den mest awesomme julepynt!

i 2016 er der allerede mange spændende ting på programmet. I næste uge kommer min nye stribe om Sally i Hendes Verden. Åh, hvor er jeg glad for at de kunne have lyst til at arbejde sammen med mig. Det er virkelig et så hyggeligt sted. Og jeg er så pissestolt af at få mine tegninger deri.
Senere på året kommer der også nogle spændende og lidt mere lokale ting. Blandt andet noget med en udstilling, messe og andre fine sager. Ih, det bliver bare så spændende. Gennem hele 2015 lavede også en masse andre ting end at tegne, blandt andet noget med Facebook og hjemmesider, men alt det er lagt væk her til 2016, så det hele kun drejer sig om at tegne og skrive – og jeg føler mig simpelthen så heldig og priviligeret, at jeg har kunnet tage sådan en beslutning. Hvor er mit liv dog bare herre awesome, altså.

Alt det her ville aldrig kunne være muligt uden jer, kære læsere. Tak fordi I kigger forbi, klapper, køber bøger og postkort, kommer til foredrag og bare generelt er så helt fantastiske. Jeg sætter virkelig, virkelig, virkelig stor pris på jer alle sammen.

I aften skal Hr. Mand og jeg og hundene spise en pokkers masse mad, drikke nogle bobler (ikke hundene), og så skal vi ellers bare hygge os. Vi håber også, at I alle får en helt fantastisk aften.

Rigtigt meget godt nytår fra os her på gården.