Author Archives: Live fra Lolland

Der er mange gode ting ved at have kørekort. Også nogle dårlige.

Jeg er rigtigt glad for at jeg har taget kørekort. Det er jeg virkelig. Specielt nu, hvor der er gået nogle måneder, og jeg er blevet sådan lidt mere sikker på 4 dæk.

Jeg følte mig faktisk allerede ret sikker, allerede den dag jeg fik mit kørekort. Så sikker, at jeg aftalte med mine forældre, at jeg ville køre de 125 km. hjem til dem næste dag i den store varevogn, for at hente nogle stole. Faktisk, så kunne jeg næsten ikke vente, heller ikke selvom jeg var lidt nervøs for at skulle køre ude på motorvejen.
Så dagen efter jeg havde fået mit kørekort, så futtede mig og den røde Betty (det har Hr. Mand døbt varevognen) af sted nordpå af motorvejen.

Jeg synes selv det gik rigtigt godt. Jeg kunne ikke lade være med at smile til alle de andre billister …bil 1…altså, de milisekunder jeg turde at kigge væk fra vejen. I dag elsker jeg f.eks. at høre musik når jeg kører bil, men det kunne jeg slet ikke lide, lige da jeg havde fået mit kørekort.
køre 2

Jeg havde allerede kørt rigtigt langt da jeg kunne se, at jeg snart skulle dreje af motorvejen. Jeg havde kørt i det inderste spor hele vejen, så jeg ikke skulle gå i panik når jeg skulle køre fra motorvejen.
Jeg kørte rigtigt stærkt, 110 kilometer i timen, havde jeg fået den bumlende varevogn op på, og jeg var faktisk ret stolt over, at jeg turde at køre så hurtigt. Lige indtil det snart var tid til at jeg skulle dreje af, så begyndte jeg at høre min kørelærers stemme i hovedet. “Du må ikke tage farten af, mens du stadig er på motorvejen”, sagde stemmen …
køre 3…og jeg blev mere og mere nervøs for om jeg kunne få farten nok af, inden jeg lige om lidt skulle svinge ret skarpt til højre …
køre 4…nu var der ingen vej tilbage! Jeg var drejet ind på afkørslen, men jeg kunne godt mærke, at jeg slet ikke havde fået farten af, inden jeg var meget, meget tæt på det skarpe sving. Faktisk, så havde jeg slet ikke fået taget noget som helst fart af, for speedometeret stod stadig på et godt stykke over 100, da jeg skulle forsøge, at dreje rundt i det skarpe sving …
køre 5..og så drønede den bumlende varevogn og jeg med 100 km. i timen ud over afkørslen, ned af noget der mindede lidt om en mark med noget meget høj beplantning. Jeg kan stadig huske fornemmelsen af at miste kontrollen fuldstændig, og jeg kan også huske hvad jeg skreg mens vi drønede ud over afkørslen …
køre 6…og BUM! så stoppede bilen … den var kørt ind i hvad der næsten må være verdens mindste træ …
køre 7Da det gik op for mig, at bilen var standset, sprang jeg ud af bilen. En flink mand havde set hele optrinnet og havde parkeret sin bil i nødsporet og var på vej over til mig og råbte om jeg var okay. Til det svarede jeg naturligvis:

køre 8Og bagefter:

køre 9…og så igen:

køre 8

…og så kørte jeg lidt i ring:

køre 10
køre 9

køre 10

køre 11

Da jeg havde konstateret at jeg var okay, at han var okay (hvilket han forståeligt nok var, eftersom det ikke var ham der var kørt galt), så gik vi igang med at kigge om bilen var okay. Det var den. Vi kunne slet ikke se noget der var galt med den, og vi fandt ud af hvordan jeg skulle komme op på motorvejsafkørslen igen, for jeg kunne jo ikke rigtigt blive holdende der hvor jeg havde parkeret, lige midt i et træ og sådan.
Der var en lille bakke op til afkørslen, så jeg måtte holde meget øje med at der ikke kom nogle biler, og så måtte jeg fuld fart frem. Den bumlende varevogn lavede et stort hop, og så var den oppe på afkørslen igen, og jeg kunne køre op og holde ved lyskrydset for enden af afkørslen, og begyndte derefter at køre de sidste 40 km. hjem til mine forældre.

Da jeg nåede til en rasteplads kørte jeg ind for at holde en lille pause og lige sunde mig. Og så ville jeg ringe til min mor for at fortælle hende, at jeg var kørt galt, og at jeg derfor blev lidt forsinket …

 

 

 

 

køre 12…men hun syntes åbenbart bare at det var sjovt!
køre 13Jeg var lidt i tvivl, for jeg havde jo ikke så meget forstand på sådan noget, og man kunne vel godt kalde det at ‘køre forkert’, men jeg blev helt forvirret …
køre 15Ej, jeg var ret sikker på, at det ikke var forkert jeg var kørt. Jeg var ret overbevist om, at man nok ikke troede, at nu skulle man dø, hvis man bare var kørt forkert …
køre 16
Og så lød hun SLET ikke som om hun syntes, at det var sjovt mere!
køre 17Hun tilbød selvfølgelig, at de kunne komme og hente mig, men jeg havde det egentlig sådan nogenlunde, så jeg fortsatte selv turen hjem til dem. På vejen var der rigtigt mange mennesker der kiggede rigtigt underligt på mig, det var næsten som om de kunne se, at jeg var kørt galt. Jeg forstod det slet ikke. Ikke før jeg kom hjem til mine forældre og åbnede min bildør, og kunne se, at varevognen havde besluttet sig for at tage en stor souvenir med fra da vi kørte galt, for der hang en hel mark nede under bilen …

køre12Så forstod jeg lidt bedre hvorfor det var, at alle mulige havde kigget så mærkeligt efter mig.

Da jeg så kom ind og fik en tår kaffe kunne jeg godt mærke, at jeg nok var mere rystet end jeg først lige havde troet, men jeg besluttede alligevel selv at tage turen hjem dagen efter. Det var nok meget godt, for hvis jeg ikke havde sat mig tilbage i bilen dér, så tror jeg faktisk aldrig at jeg var kommet til at køre bil igen.

Hr. Mand og jeg kører nogle gange forbi den afkørslen hvor jeg kørte galt, og af en eller anden grund, så holder jeg altid helt fast i alting når vi kører forbi.
Jeg selv har fundet en anden rute jeg kan køre når jeg skal besøge mine forældre. En rute, helt uden motorvej. Det er vist bedst sådan.

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

Ting jeg ikke har haft tid til at tegne #3

TinJeg har travlt, er præmenstruel og har konstant dårlig samvittighed over noget arbejde jeg ikke når eller nogle fejl jeg laver i det arbejde jeg når, så julestemningen har ikke rigtigt ramt mig sådan rigtigt endnu. Selvom jeg forsøger gevaldigt at spise mig til den i form af en masse Ris a la mande og brun sovs (ikke sammmen, vel). Men altså, her er en liste over ting jeg havde skriblet ned at jeg ville tegne, men som jeg ikke fik tiden til.

1: Hvordan jeg nærmest frøs helt til is, da jeg fik et billede af en signering i en bog jeg havde sendt ud, med det helt forkerte navn i signeringen. For. Hææævlede. Altså.
2: Hvor awesome street-agtig jeg følte mig da jeg skulle skifte nummer, og valgte et nummer der ender på 4970 (som er Rødbys postnummer). Jojo.
3: Hr. Mand der er begyndt at lære at spille guitar og nu mener, at jeg skal have et trommesæt (jeg spillede trommer da jeg var yngre). Under mine oplæsninger grinte vi lidt af hvor lidt Hr. Mand gik op i musik i forhold til mig, og den manglende interesse har nu resulteret i, at han lige har beskrevet mig som Jens Ulrich og ham selv som Slas.
4: Hvordan mine nerver har det med at min nye stribe lige om lidt kommer i Hendes Verden. Det går lige fra helt fantastisk til “Hjææææææælp! Jeg kan jo ikke tegne” på ca. 3 sekunder.
5: Hvordan det var da jeg fik kørt bilen fast i de 46215 tons mudder der lige nu udgør vores baghave. Og hvordan det tog Hr. Mand 3 dage at få den fri igen. Og hvordan jeg var til så lidt hjælp, at han bedte mig om at gå ind og ikke hjælpe til.
6: Al den færdiglavede Ris a la mande jeg har spist i forsøg på at komme mere i julestemning. Uden kirsebærsovs, direkte af de der kæmpebøtter fra Netto. Sexet.
7: Hvordan hundene åbenbart har plottet en mørk plan om at ødelægge én strømpe i alle mine par strømper. Så jeg har nu kun strømpepar der består af halvanden strømpe.
8: Hvor glad jeg var over at have fået et juletræ.
9: Hvor meget jeg havde glemt at sådan et fælder helt vildt.
10: Hvordan jeg i morges gik direkte fra seng, til lang gåtur på stranden, til at køre en tur i Brugsen. Hvilket jeg fortrød lidt da jeg stod i Brugsen med en kombineret hue/morgenhår frisure, blomstrede leggings (der var gået i stykker) beskidt vinterjakke (der var gået i stykker) ingen makeup og gummistøvler (der var gået i stykker).
11: Hvor rockstar-agtig jeg følte mig da jeg kom hjem fra oplæsningstur i Jylland, hvor alt bare var gået så godt og alle folk bare havde været så søde og havde grint og alt muligt. Og jeg boede på hotel. i 3 dage, manner! Hotel!
12: Hvor lidt rockstjerne-agtig jeg følte mig da jeg så var hjemme igen og gik rundt og samlede hundelorte op ude i gården.
13: Hvordan det hjalp på manglende rockstjerne-følelse at se at Facebook-siden havde fået 3300 likes – jeg kan huske hvordan det var dengang den havde fået 600 …og nu må jeg sgu da snart være oppe på 10% af befolkningen!
14: Hvordan jeg flere gange dagligt overvejer om jeg virkelig skal flytte min blog fra Bloggers Delight når min opsigelsesperiode udløber om et par uger. Men så får jeg en eller anden full size reklamefilm i hovedet, og så glæder jeg mig alligevel ret meget. Ikke et ondt ord om de rare mennesker derinde, men det gør bare ikke noget godt for Live fra Lolland med så mange reklamer.
15: Hvordan det var at få taget billeder af fotograf til avisen. Men man kan måske bare genlæse denne her og denne her

‘Hjem er der hvor Nutellaen bor …’

Den anden dag blev jeg færdig med at sende bøger ud (men hav tålmodighed, hvis du ikke har modtaget dit eksemplar endnu – jeg har lige erfaret, at Post Danmark pt. sagtens kan være en uge (og mere) om at levere ting der bliver sendt med B-post :/). For at fejre at jeg endelig blev færdig, så har jeg lavet et nyt postkort …

Nutella 2

…det er fordi jeg generelt set synes, at man skal fejre ting med Nutella! (og postkort!)

Du kan få dem i A5 størrelse (det er ret fine i en lille A5 ramme, hvis jeg – beskeden som jeg er – selv skal sige det!) Perfekte som både mandelgave (hvis du hader dem du skal holde jul med), som lille gave til din veninde (hvis du hader din veninde) eller måske bare til at hænge på din egen væg (hvis du hader din væg).

De koster 25,- pr. stk, eller få 3 for 50,- 

 

Hr. Mand er rigtig dårlig til at lave en julekalender

Altså, jeg VED jo godt, at Hr. Mand hader jul. Men jeg havde set så mange kærestepar på Instagram der lavede julekalendere til hinanden, og jeg tænkte, at det da var mega meget romantisk, så jeg spurgte Hr. Mand om ikke det lige var noget for ham …
julekalender 1

julekalender 2

…fordi Hr. Mand jo hader jul, så kom hans svar også meget bag på mig, og jeg blev meget glad!
Julekalender 3…men det viste sig, at den slags julekalender som Hr. Mand kunne tænke sig at lave til mig, det var slet ikke den samme slags julekalender som jeg havde set alle de der kærester lave til hinanden på Instagram …
Julekalender 4…Det var i hvert fald slet ikke sådan en julekalender som jeg havde lyst til at vise alle mulige mennesker billeder af og sådan noget.

I går blev jeg interviewet til Folketidende …

…og da den rare journalist-mand spurgte, om min bog havde en slags pointe, så kom jeg til at sige noget værre vrøvl med, at jeg ind imellem syntes, at mænd havde det hårdt og at vi kvinder var for
strenge ved dem. Det fortrød jeg bittert i dag, da jeg tabte en hel flaske soya ud over hele køkkenet og hurtigt indså, at det naturligvis var Hr. Mands skyld …
SOYA

Det er fandeme sidste gang jeg siger sådan noget åndssvagt noget i avisen.

Jylland og andre awesomme ting!

Jeg har haft en dejlig, og pænt hektisk uge. Mig og mine søde forældre drog tirsdag morgen mod Kolding, hvor jeg skulle snakke på biblioteket om aftenen. På vej til Kolding var vi forbi trykkeriet og hente et ordentlig læs bøger, jeg græd nærmest af glæde da jeg så dem. Endelig var de der og var helt rigtige bøger!

Det blev en sindssygt god aften, med SÅ mange søde ‘gæster’ der kom og grinte og blev og snakkede bagefter (og havde skildpadder med!). Min gamle (altså – hun er ikke gammel, jeg har bare kendt hende længe) veninde som jeg ikke har set i 100 år kom også med hendes mand og søde søstre, og vi gik ud og fik kaffe og snakkede et par timer efterfølgende. Hold nu hat, hvor var det dejligt at se dem!

Onsdag morgen kørte vi en tur i Kolding Storcenter, som udover at have den mest awesomme julepynt …

…også havde den eneste Starbucks der ever har stavet mit navn korrekt!

IMG_2437
I centret kom jeg forbi en stor dyreforretning hvor den sødeste lille hund ever holdt til. Jeg kunne godt finde på at tage tilbage, bare for at hilse på hunden igen.

Så satte vi kursen mod Aalborg, hvor jeg om aftenen skulle holde foredrag for Kommunikation og Sprog, som støttede med crowdfunding på 3500,- til min nye bog.
På vej til Aalborg ændrede mit liv sig helt fundamentalt og for evigt, da jeg for første gang fik en bøfsandwich med brun sovs på. Hold. Nu. Kæft. Det er nok den mest awesomme spise der nogensinde er opfundet!
Aftenen blev til  endnu en fantastisk aften med nogle møgsøde og sjove damer fra Kommunikation og Sprog. Her fik jeg også hilst på Line, som måske er den læser der har hængt på længst tid. Hun kunne huske tegningerne fra Paint og alle mulige gamle historier, det var så vildt at møde en man har ‘kendt’ så længe.

Dagene i Aalborg boede vi i Hjallerup på Hjallerup kro. Det var simpelthen så hyggeligt, og Hjallerup var sådan en fin, lille by. Overfor kroen lå det lokale bageri med tilhørende (virkelig, VIRKELIG hyggelig) café hvor vi fik kaffe og helt awesomme sandwiches. Jeg bad den mega søde ekspedient om en en kage med flødeskum, og jeg fik virkelig en kage med flødeskum …

IMG_2452

Hvis I nogensinde er på de kanter, så tag en tur forbi. Det er virkelig en omvej værd. Alt er så lækkert og frisklavet, ejerne og ekspedienterne er SÅ søde og der er sådan en hyggelig stemning.

Torsdag aften blev det tid til mit eget foredrag (altså … jeg ved ikke rigtigt hvad man skal kalde det? Det er jo ikke et foredrag, men det er jo heller ikke kun oplæsning af bøger) …

IMG_2458

…og der kom masser af mennesker, og Hr. Mands søde familie fra Nordjylland kom også. Det var på en måde lidt nervepirrende at de var der, for de har jo kendt Hr. Mand hele hans liv.

Søde, søde Caroline og Frederik fra Profblog (som jeg i øvrigt ‘gæster’ ind imellem) kom, og det gjorde også seje Gitte fra Boghylden (som nu desværre er lukket) sammen med sin søde kæreste, og Gitte havde simpelthen valgt at det var ok at bruge hendes 25 års fødselsdag i selskab med mig, det var jeg meget beæret over.
Jeg mødte også awesomme (ex?!)-blogger (men i hvert fald seje Instagrammer), Astrid, plus en hel masse andre man har småkendt gennem blog og Instagram-verdenen. Og så en pokkers masse søde læsere der uden tvivl var kommet med en indstilling om at få en sjov aften. For hulan, det var så fedt. Den følelse man får når man står der på en scene, SÅ langt hjemmefra, med en helt ny bog i hånden og folk griner helt vildt, det er den fedeste følelse i verden. Engang var jeg ikke så vild med at tage ud og læse op og ville hellere sidde derhjemme og bygge hule, men når så der kommer så mange mennesker, og de endda har det sjovt, og bliver hængende og snakker og giver krammere og ros bagefter, altså. Den følelse er simpelthen så fantastisk. Man bliver nærmest helt høj af det, og man falder i søvn med det største smil.

Fredag morgen satte vi kursen tilbage mod Sjælland, og hen på eftermiddagen ankom jeg til mit kontor, som Mette og jeg – i andledning af at det var Late Night i Nykøbing F – fik omdannet til en lille butik …

IMG_2462
Der var mange der kiggede forbi, og det var en rigtig hyggelig aften. Seje Mette fik solgt en masse af hendes så fantastiske plakater, jeg bliver sådan helt stolt over at kende hende. Hun havde været i fjernsynet og snakke om dem dagen inden, og der kom en masse som havde set hende i fjernsynet og var så begejstrede for plakaterne.
Så kom Hr. Mand som jeg ikke havde set siden søndag, og hold nu hat, hvor havde jeg savnet ham. Da vi lukkede ‘butikken’ kl. 21 satte vi kursen mod den gamle gård på Lolland, og så indhentede 5 dages søvnunderskud, ret usund kost, nervøsitet, osv. mig, og jeg måtte simpelthen springe ud af bilen og kaste op i stiv modvind. Adr!!! Det fortsatte desværre da vi kom hjem, men her til morgen havde jeg det fint igen, og virkelig nydt at være hjemme hos mit dejlige mandemenneske og de 4 sødeste hunde i verden (og min kaffemaskine… og sofa … og dyne… og brændeovn)

Nu er jeg så gået i gang med at pakke og skrive og tegne i alle de crowdfundede og forudbestilte bøger. Jeg håber på at være færdig inden tirsdag, men må nok indrømme at det der doodleri tager liiiiidt længere tid end jeg huskede det 😉 Man vil jo også gerne have at hilsnerne skal være så personlige som så muligt, så jeg tager en lille stak af gangen og holder pauser, så jeg ikke går helt død i det og ender med at sidde og tegne 200 ens tegninger.

IMG_2473

(Hvis du ikke har købt en bog og gerne vil have en, så er det her du skal købe den. De er virkelig forsvundet hurtigere end jeg havde regnet med, er du gal, I købte mange bøger derovre i Jylland!!)

1000 millioner tak til mine dejlige forældre for at tage med på tour, og tak til alle jer der kom, grinte, krammede, og alt derimellem. I har virkelig, virkelig gjort det nogle af de allerbedste dage i mit liv. Jeg er SÅ taknemmelig over at have mødt hver eneste en af jer, og jeg håber, at jeg får muligheden for at komme over og hilse på jer igen en anden gang 😀

Live fra Lolland på opdagelse #2 – Huset i Parken

Untitled-3

For et stykke tid siden var jeg sammen med seje damer til møde i Huset i Parken (det fortæller jeg meget mere om senere), og det var første gang jeg besøgte stedet, på trods af at jeg i forvejen havde hørt at det skulle være noget så hyggeligt, og kører forbi det flere gange om ugen. Det var helt sikkert, at Huset i Parken stod højt på listen over steder jeg gerne ville gå på opdagelse, og det gjorde jeg så i sidste uge.

Huset i Parken (også kaldet HIP i daglig tale) ligger ved Fuglsang i fuldstændig fantastiske omgivelser, lige op af en skov, og med den flotte, flotte have som nabo. HIP er en kombination af et lille galleri, en café, en B&B og en fin lille butik der sælger de fineste ting, lavet af lokale producenter.
Huset er oprindelig opført som gartnerbolig, og siden har huset dannet rammen om en masse forskellige aktiviteter. Det har i lange perioder været brugt som refugium for kunstnere af den ene og den anden slags, så derfor virker det også helt oplagt, at her skal der selvfølgelig være et lille galleri.

IMG_2385IMG_2347

IMG_2350

Bodil Tornøe Almgren er sammen med sin mand dem der driver denne fine lille perle, og da jeg kommer på besøg bliver jeg budt velkommen med kaffe i den rustikke, hyggelige café i huset. Da Bodil fortæller, at hendes idé egentlig havde været at lave det som Huset i Parken er nu, i Sverige, så giver indretningen og det hele meget mere mening – for det er nemlig lige præcis den hyggelige stemning der er i Huset i Parken, som man finder i de hyggelige svenske træhuse.

For tiden er det en flot udstilling af den dygtige lokale kunstner Anne Gyrite Schütt der fylder væggene i Huset i Parken, og selvom selve galleriet ikke er så voldsomt stort, så kan man ikke lade være med at blive ved med at gå rundt og kigge på udstillingen.
På en måde føles Huset i Parken som en slags modpol til Fuglsang Kunstmuseum, hvor selve galleriet er større, og det mest er de helt etablerede kunstnere der har en plads. Bodil har med vilje valgt at gå en anden vej, for hun synes, at der findes så utroligt mange dygtige lokale kunstnere, som også fortjener at få deres værker udstillet, selvom de måske ikke er de store navne der kan trækker hundredevis af mennesker til eller sælger værker i stride strømme – og når man går rundt og kigger på Anne Gyrite Schütts smukke billeder, så kan jeg ikke andet end at give hende ret.

IMG_2386

IMG_2368

Der er en speciel stemning i Huset i Parken. Man føler sig usandsynligt velkommen der i det gamle hus. Det bærer tydeligt præg af, at de mennesker der driver stedet gør det fordi de brænder for det, og fordi de ønsker at deres gæster skal have en virkelig god og unik oplevelse hos dem. Der er ikke nogen ‘samlebånds’-fornemmelse hvor der bare skal langes en masse varer over disken, man går i detaljer og sørger for at alt er lige i øjet, men samtidig beholder den uformelle tone og stemning. Den uformelle tone og den generelt unikke oplevelser man ønsker at gæsterne skal få, underbygges blandt andet af, at det der bliver serveret i cafeen, det er hjemmelavet. Du finder ingen frosne rundstykker eller købe-kage her.

IMG_2382

IMG_2346

Lige som da jeg var på besøg hos Sakskøbing Madhus, så falder samtalen på hvordan man bedst muligt ‘arbejder’ som virksomhed på øerne. Og præcis som Gitte i Sakskøbing sagde det, så siger Bodil også, at det er vigtigt at skabe samarbejder i stedet for konkurrenter. F.eks. synes hun, at det kunne være helt fantastisk, hvis man havde mulighed for at tilbyde gæsterne både et ophold og et kig i galleriet, både i Huset i Parken og på Fuglsang Kunstmuseum. Man kunne sammen med det også tilbyde naturvandringer i det flotte naturområde der omgiver Fuglsang og arrangerer ture ud til de lokale producenter, så gæsterne virkelig fik en fornemmelse af hvor meget området har at byde på.
Igen finder jeg en fornemmelse af, at hvis vi skal have området til at blomstre, så kræver det, at vi står sammen. Selv efter kun to stop på min tur rundt på Lolland og Falster, så har jeg på fornemmelse, at det kommer til at blive et gennemgående tema, og hos Huset i Parken har man allerede samarbejder på kryds og tværs med lokale producenter.

Nu kan man jo ikke tage mig nogle steder hen hvor der er dyr der hygger sig, uden jeg straks er helt solgt. Derfor må jeg også tilstå, at da mit besøg hos Huset i Parken sluttede i den lille stald hvor ænder, geder og høns gik og hyggede sig side om side (og gerne ville hilse på), det var højdepunktet på min dag. Og man kunne tydeligt høre, at dyrene er noget der er meget vigtigt for Bodil, for hun taler om dem på præcis samme måde som jeg taler om mine dyr.

IMG_2384

Jeg kan kun anbefale at tage en smut forbi Huset i Parken, hvor man kan bruge et par timer på at nyde en god kop kaffe og kage med udsigt over smukke Fuglsang, besøge dyrene i stalden og gå en tur rundt i området. Husk også endelig at kigge ind i den lille butik i huset, der tilbyder masser af unikke krus, kopper, tæpper og en hel masse små finurligheder der alt sammen kommer fra vores fine område.

Du kan finde Huset i Parkens hjemmeside lige her, og holde dig opdateret med events og udstillinger. Du kan også følge Huset i Parken på Facebook.
Åbningstiderne her i vinteren er fredag-søndag fra 12-17.

Du kan opleve Anne Gyrithe Schütts fine billeder i resten af november, samt hele december. Den 20. december kl. 14 vil Anne tegne og fortælle om det levende i hendes kunst og håndværkets betydning. Der er gratis adgang og åbent i cafeen for at købe kaffe, kage, æbleskiver og glögg :)