Året der gik

2

Jeg sad her og ville lave sådan en lille slags liste over hvad der sådan er set og sket i 2014, og det var en ret vild oplevelse. For fanden, hvor er der dog sket meget, sådan med alting. For et års tid siden lå jeg og svømmede rundt i overfladen af en latterlig, sort depression (for et år siden var jeg dog ikke helt klar over at det var det der var ved at ske). Jeg følte mig helt alene hernede på Lolland, kendte ingen og anede ikke hvad fanden jeg skulle med mit liv. Det har godt nok været et af de vildeste år i hele mit liv. Det startede så skidt, men året slutter heldigvis på toppen, og jeg er skide glad og ovenpå og har det bare så dejligt i mit liv.

De første to måneder af 2014 hed min blog noget helt andet. Live fra Lolland kom først et stykke inde i 2014. Jeg havde tegnet på bloggen i et halvt års tid, men havde blogget i noget der efterhånden ligner 12-13 år. Da jeg begyndte at lave en slags online dagbog for mange, mange år var der ikke rigtig noget der hed blogs. I stedet sad jeg og rodede rundt i en masse html-koder og skrev om stort og småt i mit liv. Jeg ville ønske at jeg havde gemt noget af det, men jeg er sådan meget kaste-mig-ud-i-nye-ting-uden-at-se-mig-for-meget-tilbage-ish, så det hele blev kasseret hver gang jeg begyndte på noget nyt. Nå, sidespor. 2014 begyndte som bekendt ikke sådan særligt fedt. Jeg havde ikke rigtig overskud til at passe det HF som jeg læste hjemmefra, og jeg synes i det hele taget at verden var meget sort. Da min depression endelig var overstået, tegnede jeg noget om den. Det indlæg kan du læse HER. Mens jeg var på mit allerlaveste ændrede jeg således bloggens navn. Og jeg er stadig skideglad for navnet. Også selvom jeg ikke skriver eller tegner så meget decideret om Lolland mere.

Af en eller anden grund syntes jeg at det åbenbart var det helt rette tidspunkt at begynde at skrive en bog på. “Startbeløbet” til bogen blev i januar, februar og marts samlet ind via Crowdfunding, og det gik over al forventning. Senere fandt jeg ud af at det der med at skrive en sjov bog mens man selv er psykisk helt ude at skide, det gik ikke særligt godt, så i maj smed jeg stort set hele bogen ud og begyndte forfra. Og her i december landede den i 300-ish eksemplar her på gården, og på en måde føltes det som om at det hele sådan var kommet full circle, eller hvordan man nu skal sige det.

Godt hjulpet på vej af en nogle gode råd og los i røven af specielt Maren, tog jeg mig i april og maj endelig mod til at lave nogle striber og sende rundt til forskellige ugeblade. Først begyndte jeg med dem jeg havde sådan lidt ‘meh’ med, og de sagde alle sammen nej. Eller lod være med at svare. Jeg turde ikke sende dem ind til Femina, for det virkede bare så skide uopnåeligt, selvom det var det jeg allerhelst ville. Men til sidst tog jeg mig sammen. Og de sagde ja. Jeg fatter det stadig ikke helt, men jeg står troligt nede i Netto hver torsdag for at købe bladet (altså, rent praktisk ville det nok være smartere at have et abonnement på det, men nu er det blevet sådan lidt en tradition, og jeg glæder mig stadig hver uge til at slå op på kultursiderne og se Betty.

Sommeren skulle egentlig bruges på endelig at lave bogen færdig, men jeg kom til at holde ferie i stedet for. Det var også i sommers at jeg lavede mit første radiointerview – det kan du høre HER. Det var ret sjovt, men jeg var skide nervøs og sagde en masse vrøvl.

I efteråret gik jeg igen i gang med at læse, men var så småt begyndt at få så mange andre tegneopgaver, at jeg godt kunne se at der var noget der måtte ændres. Jeg læste og arbejdede og sad foran computeren 14-16 timer om dagen, og havde et mentalt overskud der kunne ligge på et frimærke. I oktober bestemte jeg mig derfor, at når mine eksaminer var færdige i december, så ville jeg tage minimum et halvt års pause fra skole og give det her tegneri (og andre ting jeg er glad for at lave) en rigtig chance.
I oktober havde jeg også fødselsdag. 35 blev jeg. Det føles ret vildt at være blevet så gammel og skulle til at dykke på hovedet ud i en helt ny tilværelse.

Efteråret bød på en masse spændende ting. Jeg livetegnede med Henkogt Hverdag og Den Lille Sorte, fik flere spændende tegneopgaver, tegnede til Kulturnatten hos Dansk Forfatterforening, fandt et nyt kontor i Nykøbing som jeg skal til at dele med møgsøde og sjove damer (blandt andet hende HER og hende HER – sidstnævnte har i øvrigt taget billederne til denne her bog – det er SÅ sejt og jeg synes, at I alle sammen skal købe den!), jeg lavede avisinterviews, lavede radiointerviews, var til møde hos mega stort forlag – helt uden at have sendt dem alt muligt først (den del af det går jeg MEGET op i 😉 – om/hvad der kommer ud af det er ikke til at sige endnu. Men det var fandeme en vild ting at prøve). Det viste sig i øvrigt at jeg var rigtig dårlig til at være til sådan et møde, for lige inden mødet var de så søde at give mig en gratis bog, og efter det holdte jeg næsten op med at høre efter og tænkte bare “GRATIS TING!!! DE HAR GIVET MIG GRATIS TING!!!”, spiste mange chokoladeskildpadder, lavede mine sidste skoleting færdige og tog for første gang ud og snakkede helt vildt højt om alle de her drejninger mit liv har taget og læste op fra min bog. Når jeg tænker tilbage på begyndelsen af 2014, så var det som at have overvundet en helt enorm udfordring at stå der foran en hel masse mennesker, når jeg nu ellers havde brugt så lang tid på at prøve at gemme mig fra dem.

I december havde jeg mine sidste eksaminer (og sluttede med et 12-tal – hurraaaah) og min bog ankom og 3/4-dele af den er allerede solgt. Og livet føles pænt awesome, og det føles ret dejligt at være mig lige i skrivende stund. Så jeg er SÅ klar til at se hvad 2015 kaster min vej.

Bloggen har siden marts (har ikke tallene før det pga. nyt blognavn og alt det der) haft 258.000-ish visninger. (C-R-A-Z-Y!)

Det mest læste indlæg har været indlægget om Hvordan man får mænd til at lytte efter der nu har været læst mange tusinde gange. Skarpt efterfulgt at indlægget om Mine brede skuldre.

Jeg må dog indrømme, at det indlæg jeg selv grinte mest over da jeg lavede var det her.
Også selvom den flinke Jacob Rosendahl nok troede at jeg sådan var rigtig sur over det, og skrev en rigtig pæn kommentar. Selvom det han sagde i hans interview måske godt kunne opfattes negativt, så var det eneste jeg tænkte bare “Han kender min blog, han kender min blog, han kender min blog!”. Jeg er ikke så svær at gøre glad på den måde.

Så. Om lidt begynder 2015. Jeg skal fejre nytår med Hr. Mand & Hr. Fætter her på gården. I en overflod af fondue. (læs i øvrigt mere om Hr. Mand og Hr. Fætter vs. Mig HER). På mandag begynder det nye liv sådan rigtigt (læs mere om hvad jeg ellers skal lave – udover min næste bog som jeg allerede er godt i gang med – HER)

Mange tak til alle jer der har læst med i 2014 – jeg glæder mig til at tegne meget mere for jer i 2015. Håber I alle får et helt fantastisk nytår!

Mange glade hilsner

Kristina

 

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

20 thoughts on “Året der gik

  1. Ravn

    Hvor er det dejligt at høre, at året er endt så godt – og sikke en udvikling! 😀 Jeg glæder mig til at følge med i 2015 også. 😀

    Rigtig godt nytår!

    Reply
  2. Gitte

    Jeg har sådan lyst til at skrive tillykke til dig! Det lyder som om, du er et rigtig godt sted, og det er så sejt, at du nu er kommet så langt :) :) :)

    Hilsen én der har læst med siden cirka dengang, du begyndte at tegne …

    Reply
    1. admin Post author

      Årh, mange, mange tak! Jeg er nemlig et så dejligt og fantastisk sted, og kan slet ikke huske at livet før har føltes så godt. Og det står i helt vild kontrast til livet for et års tid siden. Jeg er bare så glad og taknemmelig over det hele, og også over at have så trofaste læsere som dig!

      Reply
  3. Miriam

    Jeg vil godt have lov til at føle mig sej over, at jeg har fulgt med lige siden den lyserøde dame så helt anderledes ud og i øvrigt altid blev tegnet med ryggen til. Kæft, du er kommet langt på kort tid, hva’? Kan man godt være lidt stolt over en person, man ikke rigtigt kender? Et tillykke er i hvert fald på sin plads! :)

    Reply
    1. admin Post author

      Hahaha, du var en af de første! Det er jo også til dels din skyld, for der kom ret mange nye læsere til efter dengang du skrev noget om bloggen i et indlæg. Og mange tak! Men mon ikke vi støder på hinanden ude i det virkelige liv på et tidspunkt? Det kunne da være ret sjovt.

      Reply
  4. Christina

    Jeg blev helt glad i låget over at læse denne post. Jeg har opdaget din blog via Den lille sorte tidligere på året og har elsket hver opdatering siden. Du har en fantastisk humor og glæder mig til at se hvad der sker næste år. Tak for et ordentligt skud positivitet på en ellers lidt dyster dag. Godt nytår!

    Reply
    1. admin Post author

      Mange, mange tak! Sikke en sød kommentar! Jeg er også selv ret glad i låget over det hele for tiden. Det er lidt sådan en fornemmelse som at være nyforelsket. Sådan at det hele er nyt og spændende og heldigvis går godt. Jeg føler mig simpelthen så heldig over at mit liv er blevet som det er <3

      Reply
  5. Amelie Toft

    EN KVART MILLION!?! En KVART MILLION! Du er sgu sej – og top dejlige streger, du laver. Jeg stemmer for masser af medvind, flow og fun i det nye år. Godt gået – med det hele :)

    Reply
    1. admin Post author

      Hahaha! Sådan sad jeg også og sagde da jeg opdagede det. Det kommer altid bag på mig at der er andre end lige den nærmeste familie der kigger med :) Og tak for din søde kommentar! Og herremeget et helt awesome 2015 til dig!

      Reply
  6. Marie

    tak Kristina fordi du er dig! Skønt oprids af dit 2014 -håber at 2015 bliver endnu mere ateisme for dig , det ku altså være lidt sjovt med den lyserøde dame med tyk mave og en lille bebs på gården når vi læser med her om et år. Det er hvad jeg håber for dig og hr. Mand (men find lige et andet navn end Stativ, Stakit osv…

    Reply
    1. admin Post author

      Hahaha, åh gud. Det håber jeg ikke 😉 Efter jeg havde skrevet kommentaren derinde, så tænkte jeg at det kunne lyde som om jeg gerne vil have børn, men jeg er en af de der underlige kvinder der ikke rigtig har den trang. Når det så er sagt, så elsker jeg andres børn (men allermest min lille nevø… <3 ), så der må meget gerne komme masser af børn på gården på besøg. Men måske vi kan omdøbe en af hundene til de tre s'er?

      Og så mange tak for din søde kommentar! Hvor er du rar! TAK fordi du læser med!

      Reply
    1. admin Post author

      Hahaha! Jeg tror at folk nok generelt tænker sådan, men jeg kan faktisk nemt huske de fleste af jeres navne. Og jeg er skidetaknemmelig for al jeres støtte og opbakning!

      Reply
  7. Lotte Garbers

    Hey, sikke en dejlig nytårsmail – jeg kom først ind i dit liv, da du var gået live fra Lolland, og jeg sidder nu også og ærgrer mig over, at du har smidt alt det gamle ud (er det nu også helt sandt?). Tillykke med det hele, du fortjener en vind i sejlene, og helt ærligt – Femina sender dig da gerne bladet helt gratis, nu når du er fast leverandør. Du skal bare spørge! Godt nytår, og jeg glæder mig til at følge mere med.

    Reply
    1. admin Post author

      Årh, du er så sød og rar, Lotte :) Hvor var det bare en rar kommentar :)
      Ja, det gamle er smidt ud. Men det var også mest kun ord, ikke så mange tegninger. Jeg har altid elsket at skrive, men der begyndte jo først rigtig at komme folk til da jeg begyndte at tegne, og for at være ærlig, så var de første tegnede historier ikke særligt gode.

      Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *