Om mænd, tegninger, damer, bogskrivning, depressioner, chokoladeskildpadder, store drømme, Lolland, blogging, kærlighed og København!

det store bælte 1

Untitled-15

I morgen kommer jeg til Nørrebro i København, for at læse op at både den nye og gamle bog, og fortæller om at bo på Lolland, om at tegne, skrive bøger, om at være forelsket, om at kunne leve af det man elsker allermest, om depressioner og alt muligt andet. Det hele foregår i Osramhuset på Nørrebro fra kl. 19-20.30-ish. ‘Ish’ fordi det nogle gange tager mig lidt længere tid at få snakket færdig. Først så fortæller jeg sådan en tre kvarters tid om alt muligt gøgl, og så læser jeg op af mine bøger bagefter – og der er selvfølgelig tegninger med til det hele. Billetter til i morgen kan købes lige her!

Jeg ved ved gud ikke hvad Jylland har gjort mig, siden jeg besluttede at hele gøgleriet også skulle gå ud over dem. De har dog lidt længere tid til at forberede sig, da det først er i slutningen af november, at jeg kommer derover. Højst overraskende, så er der allerede solgt mange flere billetter til det i Aalborg (se!! Jeg skrev det helt rigtigt!! 😀 ) end der er til København i morgen, så jeg er faktisk slet ikke særligt nervøs. Eller. Jo, det er jeg, ikk. For det ser ud som om der kommer rigtigt mange og kigger med i Aalborg! Og det er også lidt skræmmende.

Ingen af stederne har jeg tænkt mig at kropsvisitere eller kigge i jeres tasker, så bare please lov, at I ikke har en rådden slags frugt med i tasken (eller grøntsager …eller kød. Råddent kød, ad) som I har tænkt jer at kaste efter mig, hvis I ikke synes, at jeg er sjov nok.

Men lige meget hvad, så har jeg tænkt mig at gøre mit allerbedste for at vi får en hyggelig og sjov aften, både i København, Kolding og Aalborg. Jeg glæder mig simpelthen så meget til at hilse på jer alle sammen! Afterne har jeg valgt at kalde ‘Om mænd, tegninger, damer, bogskrivning, depressioner, chokoladeskildpadder, store drømme, Lolland, blogging, kærlighed og København’ – så er jeg vist sikker på at være dækket nogenlunde ind.

Til turen til Jylland har jeg endda fået et crew med til at køre mig rundt (fordi jeg er ret panikken over at skulle køre de lange strækninger på motorvej i Jylland). Altså, crewet, ikk, det er mine forældre. Så kan I også sige hej til dem. De er rigtigt søde.

Billetter til København i morgen kan købes her

Billetter til Kolding den 24. november kan købes her

Billetter til Aalborg den 26. november kan købes her

 

FacebookTwitterGoogle+<- DEL DETTE INDLÆG

6 thoughts on “Om mænd, tegninger, damer, bogskrivning, depressioner, chokoladeskildpadder, store drømme, Lolland, blogging, kærlighed og København!

  1. Anne

    Øøøøv jeg er så ærgerlig over at jeg ikke kan komme. Håber, du kigger forbi Kbh en anden god gang – så kommer jeg helt sikkert!

    Reply
  2. Anne

    Jeg ville virkelig virkelig gerne komme til dit show og høre dig live, jeg er bare i den situation at jeg ikke kan klare at komme ud (har PCS). Håber det går godt :-)

    Reply
  3. Mette-Marie

    Har du haft foredrag lokalt her på Lolland (eller Falster?) Hvis ikke kunne det måske overvejes – jeg kunne ihvertfald godt tænke mig at høre dig ☺️

    Reply
    1. Live fra Lolland Post author

      Ja, jeg holdte faktisk et på biblioteket i Nakskov her i begyndelsen af oktober :) Jeg har dog ikke flere planlagt i år, måske jeg finder på noget i Nykøbing i det nye år :)

      Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *